Hjælp omkring lejlighed.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92816
    AnonymForfatter

    Hej alle på Mybanker.dk

    Jeg købte men 42kvm store lejlighed på amager i 05 gennem base1… og det vil sige ALT igennem dem. Banken sagde nemlig nej til lånet.
    Jeg var ung dum og naiv så jeg stolede højt og helligt på ejendomsmægleren som lovede mig at han nok skulle ordne sagerne. Der gik så 14 dage (efter banken selvfølgelig havde sagt nej) og så stod han der med alle låne dokumenterne. Og jeg skrev så under.

    Jeg bor her nu med min kæreste og vores 2 katte og vi vil for alt i verden godt have noget andet og bo i, vi har undersøgt det med at leje den ud, men det bliver ikke andet end en underskuds forretning grundet lejeloven og et evt salg er fuldstændig udelukket. Jeg skal måske lige huske at sige at jeg gav 1.498.000 for den.

    Vi har fundet andre lejeboliger, fået tilbud på lejeboliger og haft andre chancer men vi har jo stadig denne fodlænke til lejlighed på benet….eller hvordan man nu skal omtale den, jeg plejer at kalde den mit åbne fængsel…for det er den jo.

    Nå men mit spørgsmål er så…kan jeg overhovedet komme af med den? Jeg får forskellige svar hver gang jeg snakker med famillie og venner, nogle mener jeg bare skal holde op med at betale og nogle mener at jeg ikke kan lige så længe jeg har et job.

    Jeg ser meget frem til jeres svar. og i må endelig spørge hvis i vil vide mere.

    #180960
    AnonymForfatter

    Hvad har du tænkt dig? At stikke af fra lejligheden, erklære dig konkurs, lade lejligheden gå på tvangsauktion, blive registreret i RKI og vente på at kreditorerne hiver dig i retten for at få deres penge og de dermed vil gøre udlæg i de ting du ejer samt din løn indtægt?

    Det lyder ikke umiddelbart som en god plan. Du har 3 muligheder:

    – Du udlejer den og acceptere, at det trods alt dækker nogle af dine omkostninger

    – Du sælger selvom det bliver med tab. Dette tab skal så dækkes via et forbrugslån som du så afdrager på indtil det er væk.

    – Du bliver boende indtil priserne er steget igen eller du har betalt så meget tilbage på lånet, at du kommer derfra uden tab.

    #180962
    AnonymForfatter

    Aalborg.

    Tjaa….på et eller andet tidspunkt er jeg nok nød til det. Afdragsfriheden stopper om 4 år (på det ene lån altså) Så det bliver det først rigtig dyrt.

    Vi snakkede med et vennepar i weekenden om det, og vi fik at vide at man kunne indgå forlig med sine kreditore, altså inden man ryger i fogedretten og alt det kedelige. Det kan jo spare begge parter for en hel del. (Så vidt jeg ku forstå)

    #180964
    OBSForfatter

    Hvordan er økonomien omkring lejligheden? Hvad har du af lån og hvad skylder du, og bliver der afdraget på noget af gælden overhovedet? Hvad har du/I af indtægter og øvrige faste udgifter?

    Du må nok prøve at regne på de forskellige scenarier og se hvad der giver bedst mening (blive boende, udlejning eller salg med tab). Meget kan jo nå at ske på 4 år men det er dog altid en god idé at kontakte kreditorerne hvis man kan se at man ikke er i stand til at betale. Hvis det derimod blot er et spørgsmål om at du synes det bliver meget dyrt men ellers godt kan betale er der ikke andet for end at bide i det sure æble og betale. Ellers er der jo blot nogle andre der må betale…

    #180970
    MichaelForfatter

    Forlig er ikke en mulighed. Kreditorerne har pant i ejendommen og behøver ikke indgå forlig om noget som helst. Betaler du ikke ryger lejligheden på tvangsauktion. Der er ingen mellemveje her.

    I er 2 mennesker til at betale et lån på maksimalt 1,5 mio. Er der virkelig så umuligt? Husk at chancen for gældssanering er lig nul hvis I standser betalingerne, går på tvang og står tilbage med en stor usikret og højt forrentet gæld. Én af betingelserne for gældssanering er, at man “ikke indretter sig på gældssanering" som det hedder.

    Bedste råd i denne ærgelige situation er: Få afdraget så meget på gælden som overhovedet muligt og indstil jer på at hænge på lejligheden i en del år fremover. Der er ingen lette udveje alligevel.

    #181014
    testForfatter

    hvad er det du har dummet dig ved eller rettere hvordan er det du mener ejdomsmæglere har snøret dig? Skaffede han dig ikke lånet?

    At boligmarkedet ændre sig er jo noget der sker med mellemrum og slet ikke noget nyt.

    #181016
    thsvForfatter

    Er selvfølgelig uheldigt at have købt så dyrt for en meget lille lejlighed.
    Værdien nu er vel omkring en million, så skal lejligheden sælges må der en aftale til for et forbrugslån, som osse vil stavnsbinde dig i mange år.

    Du må igang med at afdrage gælden, du viste jo hvilken ydelse du gik ind til, dengang du købte lejligheden. 1,5 million er ikke umuligt at afdrage over 30 år, når blot man betaler den ydelse lånene koster med afdrag.

    #181018
    AnonymForfatter

    Jeg har læst alle jeres svar igennem og jeg må krybe til korset og indse at der ikke er noget at gøre. Og jeg siger tak til jer alle.

    Og til “test" jeg mener ikke at ejendomsmægleren kan være det bekendt af flere årsager, 1 banken sagde jo nej til mig…hvilket jeg skulle have lyttet til, 2 jeg var 1 gangskøber, 3 det er 100% belånt…altså jeg havde ikke nogen udbetaling.

    Jeg har lært en del på den tid og jeg mener ikke at det skulle være lovligt for en ejendomsmægler at kunne skaffe en køber et lån, det må stå til banken eller køber selv.

    Men jeg tror vi er kommet frem til at vi lejer lejligheden ud. At jeg så har et lille problem med at jeg ikke må tage mere end 3300 pr.måned, det må et brev til boligministeren ordne….håber jeg! 🙂

    #181020
    testForfatter

    Hansen84, man ved jo ikke helt om man skal grine eller græde når man læse hvorfor du mener at du kan være sur på ejendoåmsmægleren. Bliver du også sur på supermarkedet når mælken bliver sur?

    Det er altid de andres skyld.

    At leje ud med tab sætter dig kun i yderlige gæld. Bliv i lejlighede og betal glæden af!

    Men bag efter når det viser sig at mit råd var det rigtige kan du jo bare gi de andre skylden 🙂

    #181022
    AnonymForfatter

    Test << Finder du det ikke selv respektløst at han velvidende at banken har sagt nej, finder et lån til mig alligevel? Det skal så lige siges at kreditoren er gået konkurs og lånet så er overtaget at Alm.brand nu.

    Han burde have haft lidt etik og sagt at jeg var for ung til at kaste mig ud i den slags, jeg var jo trods alt alene om det.

    #181024
    AnonymForfatter

    Finder du det ikke respektløst, at du går til ejendomsmægleren og tager et lån derigennem når nu du vidste, at banken ikke mente, at du havde råd til boligen?

    Det er 100% dit eget ansvar. Du var over 18 år og med mindre du ikke var ved dine sansers fulde brug så er du selv ansvarlig for de valg du træffer. Her var du advaret om at din økonomi var på grænsen til om du kunne klare det, men du valgte at springe ud af det alligevel formentligt fordi du havde lagt et budget som viste, at det kunne lade sig gøre eller du troede på en indtægtsstigning. Hvad har du brugt pengene på hvis du ikke har afdraget?

    Du bør også kunne afdrage på lånet – så meget er det trods alt ikke. Her er problemet så, at du vil videre – og så står du i situationen, at lejligheden er faldet i værdi. Skulle ejendomsmægleren have fortalt dig, at du med boliger altid risikerer, at de falder i værdi? Næh, egentligt ikke. Hvis du ikke var klar over det fordi du ikke selv undersøgte det eller familie eller venner ikke fortalte det så burde du nok ikke have købt bolig i første omgang. Man løber altid en risiko og du tabte så på det, men du havde nok ikke brokket dig over, hvis du havde tjent på lejligheden i den periode du ejede den.

    #181026
    AnonymForfatter

    Aalborg << Jo, absolut. Men at han så går andre veje og fremskaffer et lån, det finder jeg lidt underligt. Han vidste jo også at banken havde sagt nej.

    Men jeg stod kritisk og skulle bruge et sted og bo, grundet et nyt job (som havde "intægtsstigninger" i sigte, men så kom finanskrisen) Og nu står jeg her. 🙂

    Jeg skal ikke bruge mere af jeres tid. Så jeg siger tak for hjælpen og så må jeg se tiden an. Tak alle sammen.

    #181036
    testForfatter

    Altså hvis bolig boblen ikke var bristet havd det været kanon godt ikk. Så faktisk er det krisenskyld.

    Nej helt ærligt din argumentation holder ikke. I bor i en lejlighed to personer som i har betalt en pris for. Sådan er det bare. Det er ikke nogens skyld. I har truffet et valg som var rigtigt på det tidspunkt og med de forudsætninger i havde på det tidspunkt.

    Alt det andet kan i ikke bruge til noget.

    Selvfølge har i to personer råd til at bo i den lejlighed og der er intet der bliver billigere af at i lejer den ud med tabe og betaler husleje et andet sted

    #181058
    AnonymForfatter

    hejsa,

    Jeg stod i samme situation, da jeg som 20 årig købte en lille lejlighed i Odense fordi jeg skulle studere der. Priserne var tårnhøje dengang (for 20 år siden) og så raslede de ned. Efter 2 år flyttede jeg til Kbh- for der var der it-jobs var IKKE i Odense, og der var priserne for at sige det mildt raslet ned. Jeg beholdt lejligheden i 4 år og lejede den ud med tab – fordi jeg håbede at priserne stabiliserede sig, men nej.. jeg tabte stadigvæk 70.000 på den. Og det var mange penge at tabe udover det allerede tabte, men jeg var trods alt bare virkelig lettet over at slippe af med den.

    Du har ret i at du var ung, dum og naiv, men det er man jo. Vi laver alle den slags fejl – også når vi bliver ældre. Du er bestemt ikke den eneste og den sidste.

    Du kan vælge at leje lejligheden ud med tab og håbe på at priserne stiger igen, eller at skyde den af nu og tabe en masse penge – shit happens… jeg føler virkelig med dig,og ja man føler sig lidt bondefanget, selv om man inderst inde godt ved, at man selv har været et kvaj… så kan man blot håbe på, at man lærer lidt til næste gang 🙂

    #181062
    AnonymForfatter

    Gode råd om at sælge med tab eller udleje med tab er efter min mening ret dårlige. Så skal vi ikke vælge den konstruktive vej:

    Oplysninger om Hansen84’s økonomiske forhold er lidt sparsomme, så det kunne være rart at høre lidt nærmere om følgende emner:
    Er der tale om en ejerlejlighed eller en andel?
    Hvorfor må du kun udleje den til 3.300 kr. om måneden og hvor kommer boligministeren ind i billedet?
    Hvordan blev købet i sin tid finansieret?
    Hvor meget skyldes der på de forskellige lån i dag?
    Hvad er dine månedlige omkostninger til lejligheden?
    Og hvordan ser jeres budget i øvrigt ud?

    På baggrund af konkrete oplysninger er der måske nogen, der kan komme med gode ideer eller forslag. Det bedste ville være at blive boende, og det kan måske klares med nogle bedre lån.

    Med hensyn til ejendomsmæglerens rolle i handlen er det ikke nødvendigvis helt ved siden af at synes, at han har lokket dig til noget, du ikke kunne overskue. En ejendomsmægler må rådgive om ejendomshandel. Hvis han begynder at yde økonomisk rådgivning om, hvordan handlen skal finansieres for en konkret person, bevæger han sig ind på et forbudt område og kan gøres erstatningsansvarlig. Og eftersom mægleren har fremskaffet finansiering af købesummen, må der være ydet en eller anden form for økonomisk rådgivning. Ejendomsmæglere har i tidens løb lokket mange mennesker i uføre og har med rette et blakket ry, men brancheforeningen og lovgivningen forsøger efter bedste evne at beskytte uvidende boligkøbere mod at blive taget ved næsen. Find papirerne fra handlen frem og læs dem igen med nye øjne, nu hvorfor virkeligheden står og banker på døren.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.