Uretmæssigt gebyr

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87326
    AnonymForfatter

    Jeg har brugt Skandiabanken i ca 2 år. Jeg har aldrig vekslet et ord med dem før nu og på den baggrund har jeg såmæd været tilfreds.

    På en rejse har en udenlandsk bank hævet et større beløb på mit VISA end hvad jeg har fået udbetalt i en pengeautomat. Formentligt en form for hævegebyr, men det fremgik ikke af transaktionen. Beløbet var kun på 13 kr men det er princippet. Jeg mener det er noget svindel at hæve et beløb på mit kort, som jeg ikke har godkendt – i min begrebsverden svarer det til at nogle havde misbrugt mit kort til eksempelvis internet handel.

    Jeg vil altså ikke betale dette beløb og jeg beder derfor Skandiabanken om at tilbageføre det.

    Det afstedkommer – for 13 kr. – en korrespondance på 11 mails (bl.a. fordi jeg 2 gange må rykke dem for overhovedet at svare).

    Summa summarum er, at det nægter Skandiabanken at have noget med at gøre, da det ikke er dem, som har hævet gebyret. Jeg argumenterer med, at jeg principielt står i samme situation som ved hvilket som helst misbrug af kortet og at der da må være en måde for dem at gøre noget ved dette via VISA organisationen. Men svaret er Nej.

    Det tror jeg kort og godt ikke på.

    Mine spørgsmål lyder derfor:

    1) Kan det virkeligt passe.
    2) Hvad gør jeg så for at rette op på dette

    Jeg er selvfølgelig igang med at afslutte mit kundeforhold i Skandiabanken. Jeg har mine principper, men jeg fatter simpelthen ikke, at de gider bruge personalets tid på at sende/modtage 11 mails i stedet for bare at bogføre et tab på 13 kr, hvis de ikke gider iværksætte noget papirarbejde med VISA. De arbejder tydeligvis efter en manual derinde og kunne sagtens erstatte deres medarbejdere med robotter for de tænker ikke selv. Jeg har holdt en pæn opsparing på min lønkonto og de har tjent langt over 13 kr om dagen på mig på rentemarginalen.

    #107548
    AnonymForfatter

    Det kan da aldrig være Skandiabankens skyld, at du har valgt at hæve kontanter i en bank i udlandet, der beregner sig et gebyr for at hæve i deres automater. Det har den udenlandske bank da lov til, og dette beløb kan du da ikke forlange at Skandiabanken skal erstatte dig.

    Jeg forstår da godt at banken principielt står fast på sin beslutning og ikke pr. kulance godskriver dig et så lille beløb, da enhver bank vil opfatte dig som en meget nøjeregnende eller måske snarere en kværulantisk person, der for enhver pris skal have ret.

    Men husk at hvis du i din nye bank skal hæve et Visa-kort, så skal du der betale 30 kr. oveni de 13 kr. eller 43 kr., da Skandiabanken er den eneste danske bank, der ikke forlanger gebyr ved hævning i udlandet.

    Jeg har også Skandiabanken, og kunne aldrig drømme om at skifte den ud med en anden; for den er – efter min opfattelse – en af verdens bedste banker.

    #107550
    MichaelForfatter

    For mig at se har Skandiabanken ikke gjort noget galt. Jeg giver dig ret i, at det er noget mystisk, at en lokal bank pålægger et gebyr, som man vel egentlig ikke regner med da der hæves i en automat. På den anden side kan Skandiabanken ikke være ansvarlig for hvad en bank på den anden side af jorden pålægger brugerne af gebyrer. Du burde nok istedet rette henvendelse til den lokale bank og ikke Skandiabanken. Jeg giver dig ikke ret i, at det svarer til misbrug af dit kort, da du jo selv har foretaget hævningen.

    Iøvrigt synes jeg det er lidt overilet, at du skifter bank pga. 13 kr, men det er du selvfølgelig helt i din gode ret til – selv ville jeg nok bare æde de 13 kr. og komme videre med mit liv.

    #107552
    AnonymForfatter

    Tak for indlægget. Nu er det som sagt første gang, at jeg er i dialog med Skandiabanken efter 2 år som kunde. Jeg er derfor ikke helt enig i at “enhver bank vil opfatte dig som en meget nøjeregnende eller måske snarere en kværulantisk person". I så fald havde der nok været andre sager omend jeg dog er helt enig i at i denne lille sag er jeg ekstremt nøjeregnende – som sagt anser jeg det for et principspørgsmål.

    Nu fremgik det jo som sagt ikke, at der var tale om et hævegebyr. Det fremgår som sagt ikke af kvitteringen, men der er Skandiankens bud. Det kunne jo også være en regulær fejl.

    Jer er i øvrigt bange for at du tager fejl mht bankens ansvar. Jeg har rejst sagen med VISA og endeligt fået svar. Det viser sig, at Skandiabanken rent faktisk har handlet mod reglerne. De har pligt til på mine vegne at gøre indsigelse gennem VISA ved misbrug af VISA kortet – sådan definerer VISA sagen idet det ikke fremgår hvorfor der jf kvitteringen er udbetalt et beløb på 500 men hævet 507 i lokal valuta. De har rent faktisk også pligt til at debiterere beløbet indtil sagen er afgjort. Jeg har videresendt dette til Skandiabanken så nu får vi se.

    Jeg er i øvrigt imponeret over, at du har prøvet alle verdens banker. Jeg leder jo som indikeret efter en ny bank. Jeg håber derfor, at du vil lade mig vide, hvilken bank der er verdens næstbedste – så må jeg jo nøjes.

    #107554
    AnonymForfatter

    Michael,

    Tak for indlægget. Du har sikkert ret. Jeg troede den var klaret via en 3 liniers mail til Skandiabanekn, men nu har den udviklet sig til en principssag. Men ja, det er da irriterende at skifte bank for så lidt, men det skyldes egentligt mere den ubehøvlede og langsommelige behandling jeg har fået af Skandiabankens personale. Ellers kunne jeg selvfølgelit godt – principsspørgsmål eller ej – æde de 13 kroner, som du foreslår.

    Mht Skandiabankens ansvar så har faktisk ikke helt ret. Du har måske nok ret så langt, at det ikke er deres ansvar, men de skal faktisk varetage mine interesser (dvs gøre indsigelse på mine vegne). Jeg har nemlig rejst sagen med VISA og endeligt fået svar. Det viser sig, at Skandiabanken rent faktisk har handlet mod reglerne. De har pligt til på mine vegne at gøre indsigelse gennem VISA ved misbrug af VISA kortet – sådan definerer VISA sagen idet det ikke fremgår hvorfor der jf kvitteringen er udbetalt et beløb på 500 men hævet 507 i lokal valuta. De har rent faktisk også pligt til at debiterere beløbet indtil sagen er afgjort. Jeg har videresendt dette til Skandiabanken så nu får vi se.

    #107568
    AnonymForfatter

    Fantastisk – Skandiabanken har erkendt fejlen. Der bliver sendt nogle papirer, som skal udfyldes, men de famøse 13 kr er allerede debiteret.

    Der viste sig jo hurtigt et par kloge hoveder på banen, som godt nok tog fejl. Jeg må derfor hellere lade tråden stå åben idet det er samme procedure ved al form for misbrug jf VISA (og nu Skandiabanken!).

    Wiro mangler jo også stadig at lade resten af verden vide, hvilken bank, der er verdens næstbedste – kom nu jeg venter i spænding.

    Jeg kan kun advare mod Skandiabanken. Denne sag er banal, men de kender jo åbenbart ikke de regler, som de er underlagt. Det er ikke nogen særlig professionel bank, hvor man er nødsaget til at gå så langt for at få ret.

    #107570
    AnonymForfatter

    Du er nok meget nysgerrig over at vide hvilken bank, der er verdens bedste bank, men hvad der er en god bank er jo som bekendt oftest subjektivt. Det ses tydeligt af debatindlæggene her på “mybanker".

    Hvis ikke du har behov for et VISA-Kort, så er Skandiabanken – efter min opfattelse – den bedste og billigste bank i Danmark. Det viser da også alle undersøgelser eller ihvert fald en af de billigste.

    Jeg har selv oprettet en konto i Tyskland i en bank, som tilbyder 3% i rente på en lønkonto, Gratis Visakort (altså uden løbende årlige omkostninger), og jeg kan hæve gratis i en hvilken som helst automat på kloden.

    Derfor skrev jeg at Skandiabanken er en af verdens bedste banker, hvilket jeg vil holde fast i.

    #107572
    AnonymForfatter

    Skandiabanken har nok ikke det kvikkeste personale, når de er så billige. Derfor kan du ikke forvente at få første klasses service. Man får hvad man betaler for. Og du betaler ikke gebyr, derfor må du regne med lidt ekstra udgifter til det uforudsete. Kunne du ikke få afsluttet sagen med VISA og den udenlandske bank og glemme resten. Det er spild af menneskelige resourcer i Skandiabanken og din evt. nye bank af skifte bank for så lidt. Vend den anden kind til og kom videre.

    #107638
    AnonymForfatter
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.