En ung familie der gerne vil købe en bolig – men ikke kan.

  • This topic has 19 stemmer and 29 svar.
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 30 i alt)
  • Indlæg
  • #179698
    HJL

    Aalborg hvordan når du frem til at de har et fint rådighedsbeløb? Trådstarter har jo med alt tydelighed ikke haft nok penge at leve for og derfor valgt at optage et stort forbrugslån. Nødvendigt eller ej, det er gjort.

    Jeg er interesseret i at vide om den rådgiver der lånte jer til bryllup spurgte ind til jeres andre drømme, det er efter min mening dårlig rådgivning at låne så mange penge ud uden at kende sin kundes fremtidsplaner. Nu ser det ud til at vedkommende måske mister jer som kunder.

    Jeg er enig i at 12.500 kr er ok for 2 voksne og 1 lille barn men det er på ingen måde voldsomt stort og slet ikke når planen er at gældsæt sig yderligere.

    Hvad er planerne på børnefronten? 2 år så skal han vel snart have en lille ny legekammerat?

    I såfald ser regnestykket pludseligt helt anderledes ud.

    Ellers syntes jeg ganske godt om AA’s forslag at gå i banken og lig en plan.

    Held og lykke med det hele

    #179702
    HalliHallo

    Har I ikke fattet endnu at trådstarter ikke vil diskutere sagen videre, hvilket jeg godt forstår.

    Jeg syntes det var godt at I fik et pænt, ikke alt for dyrt, bryllup, som man leve på hele livet. Så skide dog være med det hus, som alligevel højst sandsynligt vil være billigere om et par år.

    #179708
    Anonym

    Vi var selv førstegangskøbere i sommeren 2011, hvor vi belånte 100%. Vi havde en forbrugsgæld på godt 60.000 kr. året inden vi købte. Vi gik ned i banken viste dem et budget der var realistisk og levede så efter det, det efterfølgende år. Samtidig gjorde vi alt for at afbetale vores forbrugslån.

    Vi nåede akkurat at afbetale vores lån hvorefter vi fik lov at låne godt 4.200.000 kr.

    Vores bank gik op i at vi med en ansvarlig økonomisk holdning beviste dem i første omgang at tingene holdte. Vi sad selv dengang i en lejlighed til godt 12.000 om året. Det kan altså godt lade sig gøre, bare vis banken det først.

    #179720
    HJL

    @HH lidt interesse har trådstarter nok alligevel og så er det godt at se frem, fremfor tilbage på de økonomiske tømmermænd fra den store dag.

    Jeg er nu glad for vores bryllupsbilleder også selvom de hænger på en væg der er ved at vælte pga. Alle de prisfald og afdragsfrie lån ;0)

    #179728
    Anonym

    12.000 kr til to voksne og et barn er i orden, derfor siger jeg som jeg gør omkring rådighedsbeløbet. Problemet er jo netop forbrugsgælden og den manglende opsparing. Jeg tager også udgangspunkt i at de bør lægge en plan sammen med banken om huskøb i fremtiden, ikke nu fordi det er udelukket i deres situation. Hvis de lægger en plan sammen med banken så viser de også ansvarlighed, hvis de altså kan følge den.

    Med et sådan rådighedsbeløb kan familien godt afdrage noget mere og således få gælden hurtigere væk og dermed kan deres situation være helt anderledes positiv om et år eller to. De prioriterede i sin tid til at låne til et stort dyrt bryllup og nu kan de så sætte næste prioritet til huskøb, også selvom det betyder at de skal spare en del i det daglige og måske helt ned på et rådighedsbeløb på 7000 kr mens de arbejder henimod huskøbet.

    #179732
    Alexa99

    Hej alle.

    Der er virkeligt kommet gang i tråden, og nu er der også kommet flere meninger på banen. Det er vi glade for.

    For the record – Så er forbrugslånet fordelt således:

    – 75.000 Bryllup
    – 50.000 Efteruddannelse
    – 50.000 Depositum.

    Dvs. vi gik på kompromis med brylluppet og penge er trods alt brugt

    #179736
    Michael

    Hvordan forbrugsgælden er fordelt er ligegyldigt. Faktum er, at I har et underskud på 185.000 kr. i usikret gæld og det sætter en effektiv bremse for et huskøb.

    Men som andre også siger er vores mening underordnet. Hvis banken siger nej er der ikke noget at gøre og jeg tvivler meget kraftigt på, at nogen banker overhovedet vil låne til et huskøb med den gæld i bagagen. Hvis man vælger at bruge penge på forhånd (altså låne til forbrug) så har det nogle konsekvenser. Prøv nu at forstå, at man ikke både kan få i pose og sæk men må lære at spare op til de forbrugsgoder (herunder bryllup) man gerne vil have.

    Den her småfornærmerede og lettere forkælede holdning til dét at låne penge er mig virkelig en gåde.

    #179744
    thsv

    Med den nuværende betaling vil I være gældfrie om 5 år, hvorefter I kan begynde at spare op til udbetaling på en ejerbolig.
    Ejerboligpriserne kan meget vel falde de kommende år, så ingen hastværk med at købe.
    Kan I afsætte 750 kr mere om måneden vil I være gældsfri om 4 år.
    En stor usikret gæld er ikke en god start for køb af ejerbolig i et marked, hvor bankerne stadigvæk forventer yderligere prisfald.

    #179762
    HalliHallo

    Det burde være forbudt af fast ejendom, hvis ikke man har sparet 20% af købssummen samt omkostningerne til købet.

    Jeg havde en fornemmelse af at det var en joke med et så stort lån til et bryllup, for hvilket bank låner et så stort beløb ud, sikkert uden sikkerhed, til et ungt par?

    #179870
    TRF

    Jeg synes at det gør ondt at se at se nogen betale 12.000 kr. for en lejet bolig.

    Desværre er det jo mere strømninger og ikke klogskab som styrer end imellem styrer nogen af de store banker.

    Hvis I selv synes at I har styr på jeres økonomi og vil kunne klare at bo i hus, så er her et alternativt forslag:
    1) få flyttet lånet over i fx. en af jeres forældres navn ( de skal sikkert kautioner for jer alligevel)
    2) skift bank, og vent en halvt år til de kender jer og kan se at I har styr på jeres ting ( I kan evt. få mor eller far til at afdrage imens, og så give dem pengene efter et halvt år)

    Jeg synes i øvrigt at I ved at skrive i denne tråd, udviser større hjernekapacitet end banken – i leder efter løsninger. Banken siger bare

    #186622
    svv

    Hej Alexa99
    Jeg sidder lige og arbejder på en artikel om netop jeres problem, nemlig at det i dag ofte bedre kan betale sig økonomisk at sidde i et hus end i en lejelejlighed – men at bankerne ikke vil lade folk flytte. Så ring gerne på 33 47 29 60 (det gælder også andre i samme situation).
    vh Steen Valgreen-Voigt, journalist, Ekstra Bladet.

    #186624
    Anonym

    Hvornår er det blevet en menneskeret at låne penge? (uanset formålet)

    Hvad med at skrive en artikel omkring alle dem der HAR fået lov til at låne penge og hvorfor det nu var det fik lov (opsparing, fornufigt forbrugsmønster ift. indtægt m.m.) – så kunne det være at visse mennesker ligefrem blev klogere/bedre stillet fremover, fremfor bare at stå og tude og pege fingre…

    /Michael

    #186626
    Anonym

    Hej.
    Hvis det var mig der stod i samme situation ville jeg finde en lejebolig til den halve pris. Ja det er muligt at der skal trækkes lidt uden for centrum af bygrænsen og at lejeboligen i så fald ikke bliver så stor.
    lejebolig til den halve pris giver øjeblikkeliogt 25000 ud i depositum, hereftre kan der opspares 6000 kr. pr. måned i sparet husleje – dvs. gældfri efter 2 år 🙂

    #186650
    fk2001

    Ja, I skal banke de daglige udgifter ned til et minimum, og afvikle forbrugslånet ASAP. Med en indkomst på 700.000, burde I kunne afdrage meget mere end 4.000 kr/md, specielt hvis I heller ikke har bil. Med lidt fornuft kunne i have en opsparing på 250.000 om to-tre år. Så bliver det pludselig meget nemmere at låne til et hus.

    #186788
    Anonym

    Man må da håbe at det har været et så godt bryllup, at det nu kan opveje den kendsgerning, at I formentlig ikke kan købe ejerbolig de næste 5 år.

    Jeg er helt enig i de foregående råd – få afdraget gælden og få sparet 5% op til udbetalingen. Derefter kan I henvende jer til banken igen!

Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 30 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.