Penge til gode i firma med betalingsstandsning

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92487
    AnonymForfatter

    Hvordan er jeg stillet, når jeg som håndværker i en enkeltmandsvirksomhed har et udestående på 100.000 kr i et firma som er på vej til betalingsstandsning ? Bliver et evt. overskud fordelt ligeligt, eller bliver jeg bare til grin. Hvad med evt. indbetalt moms, får jeg det retur fra skat hvis jeg ikke får penge for mit arbejde ?

    Tak for eventuelle besvarelser;
    mvh. tjep

    #176634
    HalliHalloForfatter

    Du skal blot anmelde dit krav i konkursboet, hvis firmaet går konkurs. Derfor skal du hver dag læse Statstidende for at se om nogen af dine kunder gået konkurs eller gået i betalingsstandsning.

    Dit tab kan modregnes som “tab på debitorer" i dit skatteregnskab, hvorved du jo så også bliver godskrevet for momsen.

    #176646
    HalliHalloForfatter

    Glemte lige at tilføje: Til grin kan du da aldrig blive, du kan kun få en lang næse, hvis ikke der er aktiver i boet.

    Et evt. overskud bliver fordelt ligeligt blandt de simple kreditorer, som f.eks. dig, men først skal de priviligerede krav dækkes ind, dvs. lønmodtagernes lønkrav m.v., herunder køn i opsigelsespeioder.

    I mange konkursboer finder man lynhurtigt ud af at der ikke er nogen aktiver til stede, ingengang penge til advokaten, hvorefter det lynhurtigt afsluttes efter. konkurslovens § 143.

    #176760
    AnonymForfatter

    Du behøver ikke vente til firmaet går konkurs.

    Du skal anmelde kravet i betalingsstandsningsboet. Betalingsstandsningen vil typisk forløbe i 3 måneder, men kan forlænges. Hvis firmaet ender med at gå konkurs vil dit anmeldte krav blive overført i konkursboet på lige fod med andre krav. Du vil modtage information om konkursen fra kurator (måske har du allerede modtaget noget fra tilsynet under betalingsstandsningen).

    Hvis konkursboet afsluttes med dividende til kreditorerne skal du være opmærksom på, at der er noget der hedder “konkursorden". Det betyder bl.a., at kreditorer med fortrinsstillede krav (pant, sikkerheder og lign.) betales først. Konkursordenen er som følger:

    § 82 krav (pant, sikkerheder)
    § 94 krav (krav der er opstået efter dekretets afsigelse)
    § 95 krav (lønmodtagerkrav)
    § 96 krav
    § 97 (usikrede krav)

    Dit krav vil formentligt være et usikret krav i medfør af KL § 97, og sandsynligheden for dækning er lille, da samtlige kreditorer under de andre paragraffer skal være fuldt indfriede før man går videre til næste paragraf.

    #176806
    HalliHalloForfatter

    Betalingsstandsning kaldes en konkurs jo også i folkemunde, men ellers er det korrekt at en betalingsstanding ofte gives for en 3.mdr. periode, hvis der er håb for at virksomheden kan overleve. Hvem afgør så om der er grundlag for en bt.st.: Det gør tilsynet (den udpegede advokat) på et møde med alle kreditorerne.

    Så denne 3 mdr. periode kan hurtigt afbrydes af en konkursbegæring, hvorefter der ret hurtigt efter afsiges dekret, hvis det hele ser håbløst ud.

    #176824
    AnonymForfatter

    Det er jo ikke korrekt. For det første kaldes betalingsstandsning da ikke for konkurs i folkemunde, for det andet er der stor forskel på en betalingsstandsning og en konkurs (ved betalingsstandsning disponerer virksomheden selv over aktiver/passiver, dog skal tilsynet godkende væsentlige dispositioner – i konkurs er det kurator der fuldt ud administrerer konkursboet), for det tredje er det ikke tilsynet der afgør, om der er grundlag for at en virksomhed træder i betalingsstandsning, det er virksomheden selv der anmelder betalingsstandsningen og herefter peger på den advokat, de gerne vil have til at være tilsyn. Ofte får de dog den advokat de vil pege på til at anmelde for dem.

    Hallihallo: Jeg tænker, om der mon findes noget du ikke mener, at du ved noget om?? For du er tilsyneladende ekspert på mange områder.

    Jeg selv har arbejdet som sagsbehandler inden for insolvensret i 10 år. Men lad nu det ligge. Bottom line er, at firmaet højst sandsynligt efter en betalingsstandsning vil gå konkurs, hvorefter krav skal anmeldes i konkursboet. Det er meget sjældent, at der bliver dækning til usikrede krav, og hvis der bliver en dækning, bliver det som regel kun en lille del af kravet.

    #176828
    AnonymForfatter

    Der er indtil videre her kun tale om betalingsstandsning, men det bliver vel senere til konkurs hvor det formentlig ender med at jeg ikke får mine penge eller kun en mindre del. Så nu mangler jeg både arbejde og løn siden april, huhej hvor det går.

    #176834
    HalliHalloForfatter

    Kubus, der er mange, mange ting jeg ikke ved noget om; jeg er i princippet helt enig med dig i det du har skrevet, med 10 års erfaring på området ved du helt sikkert mere end jeg gør.

    Dog vil jeg stadig mene, at mange i folkemunde siger at et givet firma har standset eller stoppet sine betalinger selv om det i lovens forstand er gået konkurs, men lad det nu ligge.

    #177024
    AnonymForfatter

    Det er desværre ofte sådan for enkeltmandsvirksomheder og andre små virksomheder, at de nemt rives med i faldet, hvis en debitor går konkurs. Det er brandærgerligt for dig.

    Nu skriver du, at du mangler løn siden april, men du har ikke været ansat i dette firma, vel? Som jeg forstår det har du udført arbejde for dem?

    Firmaet er ikke gået i betalingsstandsning endnu kan jeg forstå??

    Der er desværre nok ikke så meget at gøre, du må vist bare vente og se om virksomheden overlever.

    #177032
    AnonymForfatter

    Det er stadig uafklaret, men jeg tror dog at jeg får nogle af de penge jeg har til gode. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed i stedet for en ansættelse.

    Det letter forretningsgangen med hensyn til skat, forsikring, sociale omkostninger med mere. Desværre sætter det mig så også i en dårligere situation, f.eks. ved manglende betaling. Det er blevet en ret udbredt praksis i den seneste tid, og formentlig reaktionen på at det er svært at finde et arbejde i Danmark, medmindre det er på polsk overenskomst.

    #177048
    AnonymForfatter

    Du har desværre ret. Havde du været almindelig lønmodtager, så skulle virksomheden garantere for din løn under betalingsstandsningen ved at “låne" af Lønmodtagernes Garantifond.

    Hvis de går konkurs ville din løn også være dækket af Lønmodtagernes Garantifond, så det ville stille dig i en noget bedre situation.

    Nu ved du så det til en anden god gang 🙂

    #177062
    HalliHalloForfatter

    Prøv at sammenligne dette indlæg med hans første, er det virkelig skrevet af samme persnon, jeg kan næste ikke forstå det………….Det første ligner et skrevet af en håndværker, og det sidste skrevet af en advokat eller en med særdeles gode skrivekundskaber.

    Hvordan kan en håndværker sidde oppe og skrive indlæg om natten, og så være frisk med murskeen, hvidtekosten eller skruenøglen næste morgen?

    #177064
    AnonymForfatter

    Halli Hallo: Nu synes jeg du er sunket lavt. Ja, undskyld. Brug du hellere din energi på at kommentere konstruktivt på folks indlæg i stedet for at sabotere dem med kritiske og usaglige kommentarer!!! Eller gør os andre en tjeneste at lade være med at kommentere.

    #177110
    AnonymForfatter

    Nu er det ikke fordi at jeg behøver at retfærdiggøre mig selv, men jeg skal da gerne oplyse at jeg både er håndværker, maskintekniker og ingeniør. Det eneste arbejde jeg har kunnet få den seneste tid, er ved at blive selvstændig og påtage mig ufaglært arbejde. Det arbejde er udført, betalingen herfor er dog tvivlsom. Min fremtid er ligeså, tilsyneladende uden hverken arbejde eller indtægt.

    #177114
    testForfatter

    Tjep, nu er det jo ikke sikkert at alt er forbi, men husk at bed om nogle akonto beløb næste gang der er et andet indlæg her der taler om sikker betaling. Held og lykke

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 16 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.