Ang boliglån

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92467
    AnonymForfatter

    Hej alle

    Vi står for at skal ligge vores lån om.

    Spørgsmålet er så. vi har et totalkredits lån på de 80% samt et banklån på de sidste 20% jeg ville så lige høre hvad den normale rente er for dette lån. jeg kan nemlig se at vi betaler 9,5% hvilket jeg synes er meget. kan se BRF kredit ligger mellem 5-7 %

    Skal jeg have fat i banken og presse dem ang renten.

    Mvh Bakkegaard

    #176320
    AnonymForfatter

    Hej Bakkegaard

    9,5% på et boliglån er ikke ligefrem billigt. I kan med garanti få det billigere i billigbankerne (internetbanker og storbanker), hvis ikke jeres hus er faldet for meget i værdi her under finanskrisen og hvis i alligevel skal omlægge jeres realkreditlån, er det måske det rette tidspunkt, at se jer om efter en anden bank.

    Til gengæld skal man heller ikke være i tvivl om at pris og kvalitet som regel hænger sammen. Den anden dag læste jeg et indlæg herinde omkring Nykredit, hvor en masse utilfredse kunder skrev om dårlig service, fordi de blev henvist til hjemmesiden for at læse om lånetyper, der var lange ekspeditionstider osv. Surprise! Men hvis man vitterligt kan klare sig selv og tage beslutninger selv, kan man lige så godt vælge den billige løsning.

    Så hvis du er tilfreds med din bank og rådgiver, så sig/skriv til dem, at du synes at renten er blevet for høj og afvent deres svar. Og hvis du er utilfreds, er det vel alligevel på tide at kigge efter en anden bank.

    Ved at kigge på din banks rentespænd for boliglån kan du også få en god ide om, hvor meget du kan forhandle med renten (ligger som regel altid på bankens hjemmeside et sted).

    #176324
    AnonymForfatter

    Tak for svaret

    Vi er glade nok for banken. så jeg tror vi skal have et møde, inden vi siger ja til det nye lån, så vi kan få forhandlet en ordentlig rente. Jeg vidste desværre ikke så meget om lån osv. da vi tog lånet for 3 år siden. Så man føler sig lidt snydt når man finder ud af at renten på boliglånet er så højt, når den istedet burde ligge på 5-7%

    #176410
    HJLForfatter

    Hvis I sparer ekstra op vil jeg foreslå dig at kigge efter de stadigt flere banker der tilbyder samme rente på indlån som boliglån. Denne type har vi netop fået hos Danske Bank og det giver os en god tryghed fordi vi ikke binder pengene i lånet men kan hæve dem igen uden omkostninger. Således har vi meget hurtigt fået sparet en ganske fornuftig buffer op 🙂

    Jeg syntes i øvrigt ikke om at der bliver draget paralleller imellem store og billige banker og dårlig service. Faktisk er min oplevelse lige det modsatte. Taler dog af spinkel erfaring da jeg ikke skifter bank så tit og ikke vil bygge mine udtalelser på hvad andre har sagt om et enkelt pengeinstitut.

    Jeg vil også foreslå dig at kigge på netop din banks rentetavle inden du går til forhandlingerne.

    9,5 % lyder højt men igen hvis du dengang du fik lånet kom med hatten i hånden og ingen opsparing osv. så kan du ikke forvente andet.

    Hvis i sidenhænd har høvlet af lånet i en lind strøm og mere end aftalt ja så har du gode kort på hånden. Men er boligen i mellemtiden blevet overbelånt ja så tager banken sig nok godt betalt indtil boligen igen stiger lidt i værdi og du kan flytte bank.

    Spændende – skriv endelig hvad resultatet blev.

    #176426
    AnonymForfatter

    Hej HJL

    Så synes du vel heller ikke, at der er forskel på at gå i Netto og Irma eller at købe tøj i Føtex eller gå i en rigtig tøjforretning? 🙂

    Jeg siger ikke, at det ene generelt er bedre end det andet – det er individuelt. Bankerne har bare forskellige værdier og henvender sig til forskellige kundesegmenter. Og man kan nemt bliver skuffet, hvis man er havnet det forkerte sted i forhold til ens behov.

    Omkring lige netop Danske Bank, er det jo f.eks. ikke alle privatkunder, som har en fast rådgiver (små kunder – ofte unge, gamle, lejere, kunder uden lån). For nogle kunder er det lige meget, imens andre synes, at det er irriterende.

    #176474
    HJLForfatter

    Her er jeg mest enig.

    Jeg vil dog tilføje følgende emne til debatten.

    Valg af pengeinstitut er KUN relevant for dig der selv forstår dig rimeligt på de begreber der er relevante. Her tænker jeg både på det der er relevant i forhold til daglig økonomi og lån men også bolig, pension og investering.

    For alle andre, hvilket jeg vurdere som 60-80% af alle danskere er kemi og tillid til rådgiveren langt vigtigere.

    Og det mener jeg fordi der ikke er ret stor forskel på de vilkår de forskellige institutter tilbyder når det kommer til stykket.

    Her er det dog MEGET vigtigt at man på trods af tillid (blind tillid) gør sig selv den tjeneste at man shopper rundt bare en enkelt gang imellem og især når man når nogle af livets store øjeblikke; køber hus eller bliver gift. Her er det vigtigt at man kender sin værdi som kunde. Find selv diverse test på nettet der giver et indtryk af dette. Hvis du kommer med hatten i hånden kan du selvsagt ikke forvente at få det ret meget bedre end der hvor du er kunde i dag og så giver det mere mening blot at blive hos den rådgiver du er glad for/stoler på.

    #176486
    AnonymForfatter

    Hej igen

    Jeg enig i, at rådgiveren er en af de vigtigste faktorer og at produkter og vilkår stort set er ens.

    Ud fra dit synspunkt kan man ligeså godt vælge den billigste bank og det er helt sikkert at bankkunder er blevet mere prisbevidste. Jeg tror bare også, at mange er blevet mere servicebevidste i vores travle hverdag og jeg er ikke enig i at servicen er ens i alle banker.

    Der er forskel på hvor mange kunder rådgivere har i forskellige banker, hvor lang ekspeditiontid der er, om man har en fast rådgiver og kan få personlig rådgivning, om man kan ringe direkte til sin bankrådgiver eller skal igennem et tast selv system, om man kan droppe uventet forbi sin bank eller skal booke møde 1-2 uger i forvejen for selv de mindste ting osv.

    Jeg tror, at denne polarisering mellem billigbanker (storbanker og netbanker) samt servicebanker (ofte lokalbanker eller nichebanker) vil øges, selvom sidstnævnte har modvind i nedgangstider. Under opgangstiderne så vi at mange kunder i storbankerne flyttede til lokalbankerne og nu er det omvendt.

    #176494
    HJLForfatter

    Nej det er ikke det jeg siger. Jeg siger at rådgiveren er vigtig og at det er kemien der skal passe. Hvis din kemi siger dig at du skal kunne alt det du skriver der så er det jo nettop ikke en billig bank du har brug for. Hvis du skal holdes i hånden hver gang du går i pengeautomaten og banken ikke vil hjælpe dig med det måske fordi du 30 år og burde kunne klare det selv ja så skal du jo netop vælge en dyr bank der har massere af tid til den slags udsøgt service.

    Nå men god pointe, service er vigtig!

    Jeg ved by fackts at stort set ALLE banker efterhånden giver den fuld gas på kundetilfredsheden. Salg og mål for udlån er kommet i anden række, kundetilfredshed er et hot emne. Det ved jeg fordi der dumper spørgeskemaer ind af døren non stop.

    Jeg hader når jeg kontakter min bank om noget såre simpelt og de så nosser i det. Når et spørgsmål der burde tage 5 min. at svare på tager 3 dage at vende tilbage på.

    Det ændre ikke på det faktum at jeg hellere vil have en kompetent rådgiver de 5 gange i mit liv jeg har behov for rådgivning end jeg vil have super hurtig og smilende betjening den ene gang hvert andet år jeg skal i banken og hente valuta eller indløse en check.

    Jeg forventer bestemt ikke at min bankrådgiver smider alt hvad vedkommende har i hænderne når jeg tilfældigt vælger at dumpe ind på hans kontor. Jeg forstår godt at de har travlt og at jeg derfor må booke en tid i god tid. Ligesom jeg heller ikke dropper ind forbi min tandlæge en tilfældig hverdag og gaber op. Men sådan er vi heldigvis så forskellige :-O

    Om det er bedst at tale med den samme rådgiver hver gang således at man gør sig total afhængig af dette ene individ og således vil blive total handlingslammet når vedkommende rejser tja.

    Om det er bedst at have et direkte nummer således at man ringer forgæves hver anden gang fordi vedkommende har fri eller er i møde eller om det er bedre med et nummer hvor der bliver svaret på simple spørgsmål up front i løbet af 30 sekunder (efter at man har tastet sit cpr. nummer for at fremskynde processen) og dybere spørgsmål i løbet af et par timer tja.

    Man kan få service på mange måder men kender du alle de tilbud din bank har?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.