Hvorfor sætter de Statsstøttende banker hele tiden renten op?

  • This topic has 9 stemmer and 32 svar.
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 33 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92403
    Anonym

    Nu har bankerne fået millarder i støtte de danske Skatteborgere med det formål at få gang i økonomien, så firmaer og andre med saglige projekter kunne låne penge igen.

    Alligevel så vil bankerne stadig ikke låne penge ud til private eller virksomheder og de presser citronen igen og igen med at sætte renterne op for private og virksomheder.

    Er det fordi bankerne vil tjene på at der er krise? Eller er det et forsøg på at få firmaer og privat til at betale deres lån ud noget hurtigere?

    I så fald så var det jo under forkert forudsætning at der blev givet Statsstøtte til bankerne mener jeg.

    #175472
    Michael

    Nu er det jo sådan, at de nødlidende banker netop er nødlidende fordi de har lånt ud til tvivlsomme projekter og til privatpersoner med dårlig kreditværdighed samt investeret i ejendomsprojekter der er gået galt. De bankpakker der er vedtaget har ikke haft til formål at øge udlånet, men at styrke bankernes soliditet. Bankerne har på deres side strammet op på kreditvurderingerne og det er bestemt kun positivt.

    Så når du får nej til et lån skal du se på din egen økonomi og ikke skyde skylden på banken.

    #175476
    Anonym

    Jeg husker da ellers at Lene Espersen sagde at bankpakkerne også havde til formål at sætte gang i økonomien. Fordi efter hendes mening at der blev givet for mange nej til at lån til firmaere og privatperson. Hvilket efter den daværende regerings mening satte en hindre for økonomien.
    Men hvorfor skal bankerne frikendes, Michael? jeg husker en af mine studiekammerat som fik tilbudt en kredit på 100.000 kroner af Jyske Bank da han var blevet færdig med kandidat-uddannelsen i 2008.
    Han betaler idag 2500 kroner om måneden på sit afdrag til Jyske Bank på Kassekreditten. Det vil sige han passer sit arrangement og alligevel så skruer Jyske Bank renten op igen og igen. Det er frækt mener jeg.
    Bankerne er da ikke små udvidende englebasser og borgerne er da ikke de onde som har tvunget bankerne til at låne penge ud til højre og venstre???

    #175478
    Anonym

    Jeg synes generelt at der er upartisk ved visse brugere på det her forum. Folk som jeg mistænker for at være nuværende eller tidligere bankansatte, at de har en tendens til at frikende bankerne for ethvert ansvar og skyde skylden på de almindelige borgere for den her finanskrise vi lever med. Det synes er forkasteligt.

    #175482
    Anonym

    Og jeg synes på den modsatte side Euromann, at der er en tendens til at en masse vekselryttere, med hjælpeløst dårligt stavede indlæg, prøver at give bankerne skylden for deres elendige privatøkonomi og den situation de har bragt sig i.

    Sandheden er jo Euroman 28, at du kun har dig selv at takke for dine dårlige dispositioner og din elendige privatøkonomi.

    Faktum er også, at der er fri konkurrence på det danske og internationale bankmarked. Hvis du eksempelvis mener at Jyske Bank eller andre banker er urimelige dyre, jammen så kontakt dog svenske Sweed Bank og få et tilbud. Du kan også kontakte SEB Bank, Handelsbanken eller en af de (efterhånden) mange udenlandske banker, som er tilstede på det danske bankmarked.

    #175484
    Anonym

    Fordi der ikke er en kreditklemme. Der er en likviditetsklemme. For meget gæld. For lidt penge. Du ved, hvis man skal låne 10.000kr, kræver det altså at nogen har de 10.000kr. Og de vil nok ikke acceptere et afkast der er under inflationen og miste penge på, at andre bruger dem ligesom de tager sig betalt for risikoen ved, at de ikke bliver betalt tilbage. Så stiger renterne, naturligvis.

    Det er også derfor der er og kommer en recessionslignende tilstand de næste par år, imens noget af gælden bliver betalt tilbage, indtil man igen har penge at låne ud der ikke allerede er lånt ud. Kontraktiv økonomi i modsætning til en ekspansiv. 2001-2008 vs 2011-2018. Hvis du vil gøre din del, så betaler du gæld af, istedet for at stifte ny.

    Bankernes skyld? Ja. Statens skyld? Ja. Borgernes skyld? Ja. Virksomhedernes skyld? Ja. Spekulanternes skyld? Ja. Tough shit, men alle er syndebukke og ingen er uskyldige.

    #175502
    Anonym

    I prøver og få det til at lyde så avanceret, men hvis i virkelig er så kloge hvorfor kunne i så ikke se krisen komme, og hvorfor er jeres råd altid noget i stil med “du er også en klaphat du kan jo bare tag dig sammen”

    #175504
    Michael

    Blev din studiekammerat lovet at renten holdt sig i ro hele kredittens levetid? Nej, sikkert ikke. Kassekreditter er altid variabelt forrentede og det ved man naturligvis når man underskriver låneaftalen. Hvordan kan det så være “frækt” at banken blot holder sig til aftalen og justerer renten efter markedsvilkårene? Hvis man ikke kan tåle at renten stiger skal man enten forhandle sig til en fast rente eller undlade at låne. Det er ikke hverken en menneskeret eller en livsnødvendighed at have en kassekredit på 100.000 kr.

    Og som andre siger: Hvis vilkårene er for dårlige er man jo frit stillet til at søge andre græsgange.

    #175516
    Anonym

    Der var faktisk en del der advarede om krisen. Ved du hvad det sjove er? De blev kaldt for klaphatte og nærmest grinet ud af medierne. Man ville skrive de økonomiske lærebøger om (Fogh) før, og da det hele så sagde smask.. kunne man slet ikke have forudset det (Løkke). Krisen startede udover det i 2001, da IT boblen brast og man ikke ville tage tabene lavede man kvantitative lempelser af pengepolitikken, der skabte boligboblen. Så nu er problemet bare blevet større.

    Det er ikke avanceret udover det, man har lånt alle pengene ud eller de er gået til i dårlige investeringer, og nu skal de betales tilbage. Når de er betalt tilbage, kan man låne nogle flere ud. Enjoy the recession-agtigt.

    #175548
    HJL

    Experimentality. Hvorfor skriver du at det kræver 10.000 kr. at låne 10.000 kr. ud? Er det noget du ved noget om eller gætter du bare?

    Jeg troede at banken kun skulle have likviditet svarende til dens udlåns solvensbelastning ud fra hvor stor en basiskapital de havde og at det nettop var penge til at putte i denne basiskapital at bankerne lånte. Hvordan tror I ellers det kan lade sig gøre at tjene penge på at låne af staten til 10 % og så låne videre til 8 %.

    De vil ikke acceptere et afkast der er under inflationen og miste penge på det….?

    Det kommer nok an på hvad bankens fundingomkostninger er. (I denne debat penge fra bankpakke 2)

    Hvis det kun koster 1 % at låne pengene på Cibor (Copenhagen Interbank Offered Rate) så skulle man da være dum hvis man ikke lånte dem ud igen til 1,1 % (går jeg ud fra ligger under inflationen i dag. Ja altså med mindre man også tænkte på de lidt vigtigere ting såsom:

    Solvensbelastning og risikomomentet samt det faktum at man skal tjene på skidtet.

    Jeg skriver kun dette fordi jeg selv begyndte at forstå lidt af hvordan tingene hinger sammen da jeg læste om emnet selv. I må selv studere det hvis I vil forstå det rigtigt.

    Info vedr. bankpakke 2)
    Formålet med bankpakke 2 er at mindske risikoen for at sunde virksomheder og husholdninger ikke kan få finansieret deres aktiviteter. Bankpakke 2 er et lån på 100 milliarder kr. fra den danske stat til den danske banksektor med det formål at polstre sektoren, så den har råd til at låne penge ud. Af den 100 mia. kr. store kapitalindsprøjtning til finanssektoren, er 75 mia. kr. øremærket udlån til bankerne, mens resten er forbeholdt realkreditselskaberne. Pakken skal virke i tre år, dvs. frem til januar 2012. Renten er i gennemsnit 10 pct. om året. For at få optage lånet har staten opstillet en række krav . Det indebærer bl.a. et forbud mod aktieoptioner, så længe der er statslig kapital involveret. Derudover må bankerne kun trække 50 % fra i skat af direktionens aflønning.

    Mvh HJL

    #175588
    peter holm larsen

    Der er faktisk mange der kommer med seriøse indlæg herinde.

    Men der er jo mange sider at anskue forholdene på. Pt er det fakturelle at de udgifter staten har haft på et indlemme banker under “Finansiel Stabilitet” er mindre end de indtægter staten har opnåret ved lån under bankpakkerne til bankerne – som også var forventningen fra Staten. Men ser man alene på udgiften – ja så betales denne jo af staten og alle os borgere solidarisk.

    Men det er jo så væsentligt at huske at banktabene under alle omstændigheder skulle bæres af nogle – sådan er det jo når en virksomhed går konkurs. Hvis ikke bankpakkerne havde været der havde det været indskyderne der havde lidt større tab – så enkelt er det jo. Tabene ville så nok havde havnet hos en række større virksomheder med store indskud i første omgang – men deres tab ville så kunne fratrækkes skattemæssigt og vupti ville en del tab igen havne hos staten og dermed hos alle skatteyderne.

    Men det er da rigtigt at man som borger da kunne havde håbet at Staten kunne havde tjent mere på bankpakkerne end de gør – når tab på bankerne skal trækkes fra.

    Michael indlæg er sådan set meget sobert og rigtigt svaret faktuelt.

    Nu har jeg ingen tilknytning til bankbranchen – men mener det er faktuelt forkert at sige at bankerne frikendes.

    Der er banker der er lukket eller overtaget af Finansiel Stabilitet – de er vel ikke frikendt!
    Der er flere banker der har fået sænket deres kreditværdighed – de er vel ikke blevet frikendt!
    Der er flere banker, hvis aktier er faldet væsentligt i kurs – de er vel ikke blevet frikendt!

    Men igen – man kunne sagtens straffe bankerne – det var blot at hæve kravet til soliditet eller kravet til renten i bankpakkerne – men der er kun 2 til at betale – enten aktionærerne (dvs. banken selv) eller kunderne – eller en kombination. Derfor er de bankpakker der er lavet i høj krav for at sikre likvidiet – dvs. at borgere og virksomheder kan låne mere end de ellers kunne. Og og og – det er værd at bemærke at de samlede udlån rent faktisk er stigende i bankerne. Så helt galt går det ikke.

    Man kan ikke kun fordi man får afslag på et lån tilskrive det bankerne – da de jo rent faktisk låner penge ud – er jo det de laver af – helt ærligt – uden udlån ingen bank – så simpelt er det jo.

    Men det er jo sådan som Experimentality jo rigtigt nok skriver – at det kræver 10.000 kr. at låne 10.000 kr. ud – eller måske mere præcist kræver det med solvenskrav 11.000 kr. – det er jo ikke som HJL tilsyneladende tror – banken der selv trykker de penge de låner ud – så selvfølgelig kan de ikke nøjes med 1.000 kr. Men vil være alt for teknisk at redegøre som solvensreglerne her i dette forum.

    Jeg synes da også det er kedeligt at læse indlæg hvor man kalder den ene og den anden for en klaphat – hvis den der skriver indlægget efter sine bedste kvalifikationer – så kan man vel som debatør ikke kræve mere af denne – og så selv give et sagligt svar hvis man har evnernen.

    #175606
    HJL

    Hej Peter alle ved at banken kan trylle 😀

    Jeg er fuldstændig enig det kræver selvølfølgelig at man har 10.000 kr. for at man kan låne dem ud!

    Det jeg mener når jeg skriver at det ikke kræver 10.000 kr. er, at banken ikke skal have de 10.000 kr. i deres basiskapital, hvilket jo er sagens kærne altså at bankerne pga. nedskrivninger på dårlige kunder pludselig var i en situation hvor de reelt ikke havde den fornødne basiskapital.

    Jeg tror bare at der er mange herinde der misforstår hvad den bankpakke 2 egentlig betød. Nemlig at bankerne fik en mulighed for at låne sig til hybrid kernekapital som indgår som kernekapital i banken. Dvs. Basiskapital.

    Det er klart at de 10.000 kr. får banken ved at låne dem fra helt almindelige indskydere. (ja de har et problem hvis de ikke har overskud af indlån men det har langt de fleste banker forhåbentligt i dag). Disse helt almindelige indskyder (læs os) kræver jo sjældent ret meget i rente og er da ligeglade med inflationen som Experimentality skriver.

    Jeg syntes det er meget interesant med disse teknikaliteter og hvis I ikke er interesseret må i have mig undskyldt.

    Grundlæggende er det nu engang sådan her:

    Basiskapital skal divideres med de risikovægtede poster for at få solvenskravet.

    Jfr. Basel 2 reglerne bliver resultatet derfor som jeg forsøgte at hentyde:

    Eksempelvis går en kassekredit på 100.000 kr. ind under detajlkunder (

    #175608
    HJL

    ups.

    Eksempelvis går en kassekredit på 100.000 kr. ind under detajlkunder (

    #175610
    HJL

    Hmm min saks virker ikke i aften…..

    Eksempelvis går en kassekredit på 100.000 kr. ind under detajlkunder (

    #175612
    HJL

    Eksempelvis går en kassekredit på 100.000 kr. ind under detajlkunder (under1 mio. euro) og vægter derfor 75 % svarende til 75.000 kr. på de risikovægtede poster.

    Hvis bankens solvenskrav er 14 % bliver regnestykket altså at der skal bruges 10.500 kr. i basiskapital.

    Hvilket egentlig sjovt nok svarer næsten til at det kræver at banken har 1.000 kr. i basiskapital for hver 10.000 kr. de låner ud.

    Disse 10.500 kr. skal bankens så svare en 9-10% i rente for til staten (en rente som de så kan trække fra i SKAT, nå en detalje).

    Mvh HJL (hvis ikke det lykkedes nu går jeg i seng!) Dumme tegnknapper.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 33 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.