Boliglån i andelshave

  • This topic has 3 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92360
    Anonym

    Jeg har set mig lun på et kolonihavehus i en andelshaveforening, men har lidt svært ved at få svar hos bank og kreditforening om det er muligt at finansiere dele af købet med bolig eller realkreditlån.

    Iflg. foreningens regler skal sælger inden et salg eller overdragelse fremvise en tingbogsattest eller tingbogsudskrift, så det er tinglysningsrettens ansvar om der er pant i huset.

    Men der kan vel kun være pant i huset, hvis der har været en kreditforening eller en bank ind over?

    Foreningen er en såkaldt andelshaveforening, dvs andelshaverne ejer selv udstykningen. Hos mange andre kolonihaveforeninger lejer foreningen grunden af stat/kommune og kan teoretisk risikere at blive opsagt, hvis kommunen ønsker at anvende grunden til andet formål.

    I mit tilfælde er huset vurderet til ca 300.000,- og grunden ca. 50.000,-

    Er der nogen i dette forum der har kendskab til, hvilken bank/kreditforening, der evt vil gå ind og yde 60% realkreditlån el svarende til finansiering af et sommerhus.

    Så ser jeg frem til et længe søgt kvalificeret svar.

    Venligst.

    #174852
    Anonym

    Hej Alfi.

    Uden at jeg kender de nøjagtige regler i detaljen, så kan du her få mit kendskab til det.

    Jeg ved at Realkredit Danmark under nogle meget fastlagte regler yder (eller har gjort) realkreditlån til andelshaver. Har kendskab til et konkret tilfælde omkring 2009, det er der at jeg har min viden fra.

    Du skal prøve at ringe til Realkredit Danmark og forespørge, se deres hjemmeside på http://www.rd.dk.

    Inden da vil det være en god ide hvis du sikrer dig at du mindst har alle foreningens papirer såsom
    – Årsregnskab
    – Budget
    – Vedtægter
    – Referat fra seneste generalforsamling, gerne flere

    Så vil de kunne give dig konkret besked. Men mit bud vil være at du skal kæmpe for din sag, for jeg tror at mange rådgivere ikke ved at det kan lade sig gøre.

    Det kan også være at man ikke kan mere, mit kendskab er som sagt fra 2009.

    Held og lykke herfra

    #174986
    Anonym

    Hej Finansmand

    Takker for svar, jeg prøver at kæmpe videre.

    Har allerede forsøgt mig i RD uden held – indtil videre. Jeg gir’ ikke op så let! Jeg har på fornemmelsen at den viden, der er omkring disse lån ikke just bliver vidreformidlet i hele koncernen…

    Men det undrer mig at det skal være så kompliceret, jeg kan ikke forstå at det ikke bare er lige ud af landevejen, ligesom når man får et billån.

    Vh.

    #174996
    thsv

    Kontakt Arbejdernes Landsbank, de er de bedste til den slags lån.
    jeg tror ikke, at du kan opnå et realkreditlån, men meget muligt at du kan få et banklån, ligesom til et kolonihavehus.

    #175004
    Anonym

    Hej

    Tak.
    Jeg har allerede tjekket med Arbejdernes Landsbank, – der er det heller ikke muligt, desværre gives der kun lån som dyrt forbrugslån til over 11 % og det er jeg ikke specielt lun på

    Vh.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.