Fra F1 til F5

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92353
    AnonymForfatter

    Vi har fået brev fra Nordea med en masse muligheder til refinansering af vores F1 lån. Måske andre har fået det samme?
    I hvert fald er en af mulighederne at omlægge til en F3 eller F5 nu. Jeg overvejer om det vil være en god ide, fordi jeg tænker at den nuværende F1-rente på omkring 1,37% næppe bliver meget lavere alligevel, og man kan få en F5 til ca. 2,2%. Det er selvfølgelig alt sammen spekulationer, men hvor meget skal man regne med at renten vil stige til de næste fem år, førend et skift fra F1 til F5 vil kunne svare?
    Jeg er dog også en smule usikker omkring kurser. Er det rigtigt forstået at alle F1,2 og 3 lån handles til lige omkring kurs 100? Og om 5 år, vil jeg så igen kunne vælge mellem F1, 2 og 3 igen uden at skulle bekymre om kurstab?
    Håber nogen kan afklare lidt for mig 🙂

    #174800
    AnonymForfatter

    F5 er inkonvertible obligationer så du skal som du selv nævner købe dem til markedspris hvis du vil indfri dem før tid. Hvis renten falder, så stiger kursen. Det er spekulation med hvor renten bevæger sig hen, jeg tror vi står midt i deflation. (lave renter, lav vækst, høj inflation) og det kan fortsætte mange år.

    F5 er nu stadigbilligt med den rente, og det giver en vis sikkerhed i de kommende kriseår hvor tingene meget hurtigt kan vende eller hvis man bare ikke kan lide auktionerne hvert år der afgør ens skæbne. Bare lad være med at fortryde dit valg hvis renterne falder yderligere. Det er rigtigt dyrt at komme ud af F5 før tid. (Og jo, renten kan godt blive 0%…)

    Efter de fem år vil de blive indfriet/refinansieret til kurs 100.

    #174812
    pppedeForfatter

    Det største problem, som jeg ser det, er at du mere eller mindre er handlingslammet i 5 år. Der kan ske meget med renteniveauet, når du igen får mulighed for at beslutte dig.

    Personligt ville jeg selv kun vælge mellem F1 og fast rente. Med F1 kan du hurtigt lægge om, og med fast rente har du sikkerheden. Det andet er sådan lala – synes jeg 🙂

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.