nyt lån i boligen

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • NumsiForfatter
    Indlæg
  • #92325
    NumsiForfatter

    Hej,

    Min kone og jeg skal optage et nyt lån, og er i tvivl om, hvad der er den bedste løsning.
    Vi har købt hus i 2007, har et F5 realkreditlån på 1,4 mil (der udløber i 2015), og et boliglån på 75.000. Vi har nykredit. Vi købte huset til 1,8 mil. Og har gjort huset lidt i stand siden da. Jeg har nu kontaktet nykredit som sendte en vurderingsmand ud for at kigge på huset, der blev vurderet til 2,9 mil.

    Vi skulle gerne have omfangsdræn og ny kælder for omtrent 250.000. Vi har dog også noget familiegæld på cirka 130.000, som vi gerne vil have betalt ud, såfremt vi kan få en nogenlunde fornuftig rente. Vi har samlet studiegæld på cirka 200.000.

    Givet at de 2,9 millioner i vurdering ligger temmelig meget over det vi skylder, tænker jeg midelbart at vi kan få en fornuftig rente. Men om vi skal låne 300.000 eller 500.000 afhænger så af de nærmere renteomstændigher. Banken venter på min kones ansættelsespapirer (som lige har fået nyt arbejde). I mellemtiden håber jeg at jeg måske kan få et par gode råd med på vejen.

    Her kommer nogle spørgmåls:
    1) Kan man have mere end ét realkreditlån?
    2) Hvilken rente bør vi kunne forvente?
    3) Og bør vi bejle til andre banker også? (jeg gider ikke rigtig, hvis det de foreslår ellers er fornuftigt)

    Mange tak for hjælpen!
    Hilsner
    Numsi

    #174548
    AnonymForfatter

    1) Ja. I kan have 2 ens lån, 2 forskellige, et med og uden afdragsfrihed osv.
    2) Det kommer an på, hvilken type lån i ønsker at optage. F1-F5 ligger mellem 1,33-1,90%. Hvis i vil have en fast rente, hedder renten 4% og renten på renteloftslån (5%/5,5% garanteret i 10 år) ligger på ca. 2,2%.
    3) Renter og kurser hos de forskellige realkreditinstitutter er stort set ens. Det i skal være mest opmærksom på er, hvad realkreditinstituttet og banken tager for at oprette jeres nye lån og det er kun det sidstnævnte i kan forhandle om. Hvis man er meget prisbevidst, kigger man også på bidragssatsen på realkreditlånet. Men banken har ingen indvirkning på den og hvis man vælger et andet realkreditinstiut end bankens samarbejdspartner stiger prisen som regel.

    #174640
    NumsiForfatter

    Tak for dine svar.

    Jeg overvejer om det kan betale sig at betale SU-lån ud med et F5 lån, nu da vi har en rimelig stor friværdi. Rentesatsen på SU-lånet er i øjeblikket på 2,25 %, men er de sidste ti år hoppet op og ned mellem 5,75 og 1,75 med et gennemsnit på 3,56 siden 2003. Nogle andre der har erfaringer med dette? Eller anbefalinger?

    mvh.
    Numsi

    #174644
    AnonymForfatter

    Hej igen
    Ud fra renten kan det godt betale sig at indfri sugælden med F5 lånet.
    Men i optager jo sikkert F5 lånet med en løbetid på 30 år og så når i nok alligevel at betale flere renter på gælden, end hvis i benytter jer af den nuværende afviklingsordning.
    Så jeg ville kun indfri sugælden, hvis det var fordi, jeg gerne ville have flere penge til mig selv om måneden.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.