30 års afdragsfrihed

  • This topic has 4 stemmer and 11 svar.
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • KFJ
    Forfatter
    Indlæg
  • #92313
    KFJ

    Nogen der ved om kun Nordea har 30 års afdragsfrihed?

    God dag til alle “derude”

    #174478
    Anonym

    Ja Nordea Kredit har obligationslån med 30 års afdragsfrihed.

    #174516
    Anonym

    Så vidt jeg ved, er det også kun Nordea Kredit.

    Selvom de 30 års afdragsfrihed nu er en mulighed, mener mange realkreditinstitutter dels at markedet for så lang afdragsfrihed er for lille og at det ikke er god rådgivning, fordi restgælden ikke bliver afdraget og boligpriserne har været faldende (eller med andre ord… de ser en større risiko for at tabe penge).

    Hvis ikke vi var havnet midt i finanskrise, var det sikkert blevet det helt store hit!

    #174856
    peter holm larsen

    Nordea Kredit, Nykredit og Totalkredit tilbyder 30 års afdragsfrihed.

    Det er næppe korrekt, at realkreditinstitutterne ikke rådgiver om 30 årige afdragsfrie lån af frygt for at realkreditinstituttet med større sandsynlighed skulle lide tab.

    Ved at hvert lån er det væsentlig at afpasse lånets profil til låntagers nuværende og forventede økonomiske situation og risikoprofil.

    Om et afdragsfrit lån er mere risikofyldt et en lån med afdrag er langt fra så simpelt at afgøre.

    Vil derfor helle anbefale at forklare hvor et 30 årigt afdragsfrit lån kan være en fordel.

    1) I tilfælde af at renten begynder at stige, vil der være en økonomisk fordel i at vælge at lån med lang afdragsfrihed, idet kursen på disse lån falder mest. Hvis den lange rente stiger eksempelvis med 2 % fra 4% til 6% vil man kunne indfri et lån med 30 års afdragsfrihed og opnå en skattefri kursgevinst ved indfrielse eller omlægning på ca. 35% af gælden, hvorimod et traditionelt 30 årigt lån med afdrag vil give en skattegevisnt på ca. 20 %, mens der ved et F1 lån ikke vil være nogen gevinst. Det er således hvis der forventes en stigende rente inden for de kommende 5-10 år en mulig gevinst af betydelig størrelse – om renten stiger ved ingen – men det er som en lodseddel – der ikke koster noget (stort set)

    2) Når man vælger afdragsfrihed fremfor afdrag – er det væsentlig ved den enkelte persons risikoprofil at afgøre, hvad den manglende betaling af aafdrag bruges til at låntager. Bruges de til afdrag af anden gæld med højere rente er der en direkte økonomisk fordel alt andet lige. Bruges besparelse til forbrug – er det jo i første omgang en vurdering af om man som låntager kunne nøjes med et lavere forbrug svarende til afdragene – og nok så væsentligt – om man ønsker at have formuen stående i mursten eller forbruge formuen løbende – forhåbentlig med en højere livskvalitet nu og her.

    3) Vælger man at opspare de manglende afdragsbetalinger i bank – så er det lidt om man kan placere det økonomisk bedre og til en højere rente – dette er nok næppe muligt som markedet er nu. Men ønsker man at bevare likviditeten til god rente – man man jo investere de penge man ikke afdrager til køb af obligationer f.x. obligationer svarende til dem man selv har lån i – så ham man etableret en meget fleksibel kassekredit alt andel lige.

    4) Endeligt er man ved at vælge et lån med 30 års afdragsfrihed garanteret man man kan afvente 30 år med af tilbagebetale gælden – men kan naturligvis frit løbende afdrage det man ønsker – dog mod et mindre gebyr. med en lån med 10 års afdragsfrihed har man kun mulighedne i 10 år – og så er det slut – og der er ingen garanti for at man kan forlænge med en ny 10 års periode – f.x. hvis huspriserne er faldet.

    Modsat disse fordele er der naturligvis også fordele ved lån uden afdrag – men som kurserne er nu på lån med og uden afdrag – er der efter min vurdering næsten ingen prisforskel – på de to typer lån – og så har man alt andet lige jf. punkt 1 en lodseddel til næsten ingen pris, hvis renten stiger – selv om sandsynligheden for dette er meget lav må man tro – siden prisen for lodsedlen er så lille 🙂

    Så hvis man forstå ikke bare at bruge besparelsen ved at afdragsfrit lån til tant og fjas så at sige – uden nogen øget livskvalitet til følge – mener jeg at et aafdragsfrit lån kan være en meget god løsning – som kurserne er nu. Så har man anden gæld der afdrages – eller bruges besparelsen til opsparing – mener jeg ikke man skal være nervøs eller på nogen måde kan kritisere optagelse af lån med 30 års afdragsfrihed – tværtom.

    #174966
    Anonym

    Hej Peter

    Så vil jeg gerne have noget dokumentation for at Nykredit og Totalkredit (ejet af Nykredit) tilbyder 30 års afdragsfrihed. De tilbyder kun op til 10 års indledende afdragsfrihed så vidt jeg ved. Efter de 10 år kan man så vælge at lægge lånet om til et realkreditlån med yderligere 10 års indledende afdragsfrihed og dette koster det samme som ved en almindelig omlægning.

    Her er min dokumentation:

    http://www.nykredit.dk/privat/info/realkredit/pauselaan.xml

    http://totalkredit.dk/page?action=page&pageId=186&cid=_aw_Salg_Laan%20med%20afdragsfrihed_afdragsfrihed&gclid=CLG6gqmXx6sCFUKEDgodzFVP0A#action=page&pageId=186&cid=_aw_Salg_Laan%20med%20afdragsfrihed_afdragsfrihed&gclid=CLG6gqmXx6sCFUKEDgodzFVP0A

    http://epn.dk/brancher/finans/realkredit/article2157185.ece

    #175000
    peter holm larsen

    Jeg kender selv personligt til Nordea Kredit, som jeg varmt kan anbegfale, som du også skriver om, men den gang vi optog det læste jeg bl.a. dette indlæg fra TV2. Det er den dokumentation jeg har.

    http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-7942180:realkredit-med-30-%C3%A5rs-afdragsfrihed.html

    #175066
    Anonym

    Hej igen
    Og så er det nok aldrig blevet til noget alligevel i Nykredit (og Totalkredit) fordi markedets efterspørgsel ikke har været stor nok.

    #175182
    peter holm larsen

    For lige at slå det fast for at undgå at jeg bliver misforstået.

    Pt. er der ingen realkreditinstitutter der udbyder realkreditlån med 30 års afdragsfrihed. I forbindelse med at låneserierne med udløb i 2041 lukkede blev der kun åbnet ny serie i 5% 2044, men som følge af de masive rentefald i Danmark, er disse fortiden i en kurs over 100%, hvorfor der ikke kan udstedes lån i disse serier.

    Der er endnu ikke åbnet lån i 4% 2044, da institutterne overvejer dette under hensyntagen til den forventede renteudvikling.

    At Nordea forsat reklamere med disse lån alligevel på deres hjemmeside, som det anføres, må betegnes som mere brugerinformation, da der ikke findes åbne stående lån med 30 års løbetid.

    Men undre mig i øvrigt når man ser kurserne på lån med afdragsfrihed i 30 år kontra afdrag at der ikke er flere der vælger 30 årsafdragsfrihed og dermed får en næsten gratis lodseddel med på at kunne skære væsentligt at restgælden ved en rentestigning – da renten på de 2 lån pt. er stort set identiske. Man kan jo altid foretage frivillige afdrag på gælden og dermed opnå det samme som med afdrag.

    Efter min opfattelser er det tæt på at være dårlig rådgivning ikke at omtale denne låneform i forbindelse med låneoptag. Er der nogle der kan komme med gode grunde for ikke at være 30 års afdragsfrihed frem for afdrag, hvis kursen er identisk og lige tæt omkring kurs 100 – nej vel?

    #175184
    Anonym

    Efter min opfattelser er det tæt på at være dårlig rådgivning ikke at omtale denne låneform i forbindelse med låneoptag. Er der nogle der kan komme med gode grunde for ikke at være 30 års afdragsfrihed frem for afdrag, hvis kursen er identisk og lige tæt omkring kurs 100 – nej vel?

    Det er squ da nemt!

    Hvis du optager et 30års lån med afdrag, så kommer du til at betale langt mindre i afdrag (annuitet) end et stående lån!

    Hvis vi låner 1million (ser bort fra bidragssatser og andet godt), så vil det koste ca. 1,951millioner at låne 1million som et annuitetslån, mens det koster 2,5 millioner som stående lån – Hvad vælger du nu?

    PS: regnet med 5 % i rente.

    #175188
    peter holm larsen

    Det rene vanvid – at stille det op sådan – er netop derfor det er så vanvittigt farligt at lytte til råd herinde.

    For det et er rigtigt hvis man ser bort fra bidragssatser og andet godt så er det korrekt som HrBentzen skriver – men man kan ikke se bort fra andet godt – uden at det er det rene vanvid.

    De væsentligste fejl i uprioriteret rækkefølge er:
    1) Der er fradragsret fra renter for skattepligtige i Danmark (det reducere renteudgiften med mellem 33%-52% – det er vanvid at forestille sig en 0% skat.
    2) Ved at sammenligne lån med og uden afdrag – er man nødsaget til at forholde sig til, hvad de sparede månedlige afdrag bruges til – hvis ikke andet kan de jo sætte de sparede afdrag i banken til pt. en rente på 3,75 pa. – så der kommer en pæn gevinst – som det er vanvid at forestille sig står på en konto til 0% i rente
    3) Der er betydelig forskel på at betale 1 mio. kr i dag og 1 mio. kr. om 30 år – viser al historik – så det er vanvid at sammenstille de 2 lån i nominelle værdier – da det forudsætter 0% inflation.
    4) Stiger den lange rente 2 procent point falder restgælden på et afdragsfrit lån med ca. 35% mens den kun falder med ca. 20% på et lån med afdrag – denne lodseddel vil det efter min vurdering være vanvid at prissætte til 0 – en gevinst der endda er skattefri. En skattefri gevinst på 15% svarer til mellem 20-30% før skat. Det er vel ikke helt usandsynligt at renten i løbet af de kommende 30 år kan stige til 6%.
    5) Og ja – se du bare bort fra bidragssatersene de er tilnærmelsesvist ens – dog lidt billigere på lån med afdrag.

    Men hvor er logikken i at se bort fra punkt 1-3 og så må man selv sætte pris på punkt 4. Det er i hvertfald dårlig rådgivning at forudsætte at afdragene ligger i bankboksen og samler støv.

    Endelig på det mere individuelle plan – kan der også være personer der vurdere at 1 kr. forbrug i dag har en større værdi en 1 kr.s forbrug om et år (alt i fastepriser) – sådan forsøgt forklaret for alm. lægmand.

    Så til spørgsmålet – hvad vælger jeg – så ville jeg med garanti vælge at sætte de sparrede afdrag i banken som minimum – og jeg ville nok også godt turde satse lidt på at renten i løbet af de næste 30 år på et eller andet tidspunkt vil være højere end i dag.

    #175190
    Anonym

    Jep jep – du holder på dit.

    Men – du må gerne lige lave udregningen, hvor du inddrager skat, inflation, at rentefradraget kan ændres, at vi får en krise til, osv.

    Også har du arbejdet forbundet med det stående lån – at skulle investere løbende – og du har jo ikke en særlig stor kapital i starten, så jeg forudsiger vi snakker peanuts der kan spares når der tages højde for _alt_.

    Er jeg doven? Ja.

    God aften.

    #175222
    peter holm larsen

    Der er ingen forskel på skatten på et lån med afdrag eller uden afdrag – ændres rentefradraget må man forventede det ændres for begge lånetyper.

    Falder inflationen vil kursen da den er tæt på 100 ikke stige yderligere på begge lån – så begge lån er ikke følsomme mod faldende inflation. Stiger inflationen stiger renten. Stiger renten 2 % point som jeg beskrev opnår man en skattefri gevinst på et 30 års afdragsfrit lån i forhold til et lån med afdrag på ca. 10% – hvilket på et lån på 1 mio. kr. giver 100.000 kr. – det kan selv en normal indtjenede lånmodtager da godt bruge en uges arbejde på og stadig havde en godt timeløn synes jeg – men enig 100.000 kr. er ikke meget for alle og kan for nogle være peanuts – ja selv en måned tror jeg godt selv jeg kan bruge på at tjene 100.000 skattefrit.

    Du kan vel ikke være uenig i at en rentestigning på 2 % point vil give en kursgevinst på ca. 100.000 kr. mere i forhold til et lån med afdrag! – det er vel den rådgivning der som miminim bør gives – og så skrot alt om rentefradrag på det ene og det andet lån – da der jo intet er der tilsigder at fradragsretten på de to lån skulle være forskellig.

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.