Andelsboliglån og rentestinging

  • This topic has 5 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92282
    Anonym

    Som alle sikker ved at nationalbanken satte renten op.

    Nå men sagen er den at vi har et andelsboliglån som vi fik lavet om i marts/april, da de var delt i 2 lån fik vi dem lagt sammen i et sammen med 3 små lån.
    Lånet er på knap 570000 og andelen er ca 900000 værd.
    Vi skulle så betale 4000 af i 30 år, hvilket vil sige til 2041, vi fortsatte dog med at betale 4200 da det var hvad vi hid til havde betalt, da renten blev sat op blev den på vores lån sat op med 0,5% og pluselig udløber vores lån først i 2054. Hvordan kan 0,5% give ekstra 13 år?
    Renten da vi omlage lånet var 8,19 og nu er den 8,7 p.a.

    Er der nogle der ved og man kan få lånet til en anden bank til en billiger rente?

    #174050
    OBS

    Der er næsten ikke andet at gøre end at tage kontakt til nogle andre banker og høre om de kan tilbyde jer en bedre rente på lånet. Du kan prøve at søge her på Mybanker.dk under Andelsboliglån og se hvilke rentesatser de forskellige banker tilbyder på andelsboliglån.

    Om og i givet fald på hvilke vilkår en anden bank vil tilbyde jer et lån afhænger blandt andet af hvordan jeres økonomi i øvrigt ser ud og nok også hvordan økonomien i andelsboligforeningen ser ud. Men umiddelbart lyder det i mine ører som en lidt høj rentesats der muligvis godt kunne være lavere.

    #174052
    Krisser

    Et lån på 570 000 med en ydelse på 4000 om måneden i 360 måneder giver en rente på 7,54 procent. Hvis løbetiden er beregnet ud fra ydelsen på 4200 om måneden bliver renten 8,04 procent, hvilket passer bedre med jeres udregning. Derfor må den nye løbetid være beregnet ud fra de 4200 om måneden.

    Et lån på 570 000 med en ydelse på 4200 om måneden med en rente på 8,7 procent giver 572 terminer, eller omkring 47½ år.

    Se på det på denne måde: Med en rente på 8,19 procent er rentedelen af ydelsen 3890 kroner om måneden. Hvis I afviklet med 4200 om måneden, afdrager I reelt kun med 310 kroner om måneden. Når jeres rente stiger med 0,51 procentpoint, stiger jeres renteudgift per måned med 240 kroner. Med den nye rente afdrager I derfor pt. kun 70 kroner om måneden på en gæld på 570 000 kroner. Det vil derfor nødvendigvis tage lidt tid før lånet er tilbagebetalt.

    Hvorfor ikke sætte ydelsen op? Hvis I øger ydelsen med 800 kroner om måneden, kommer jeres lån ned på kun at løbe i 20 år. Med andre ord kan I blive gældfri på under den halve tid, for en pris på 800 kroner om måneden. En renteforhandling virker også oplagt. Banken er ikke interesseret i lån der løber længere end 30 år, så hvis I tilbyder at øge ydelsen, vil banken formentlig gerne gå med til at sætte renten lidt ned.

    #174062
    thsv

    Du er nødt til at forstå flere ting, for at have et variablet forrentet lån!
    1) Renten er variabel, og dermed er ydelsen osse variabel.
    2) Af renterne får du ca. en tredjedel iskatterabat via rentefradraget.
    3) Når ydelsen ikke ændres ved rentestigningerne, er en forholdsvis større del renter, og afdraget minimalt.

    Den oprindelige ydelse på 4.000 kr svarer til 7,5% i rente, og de 4.200 kr til 8,0 %.
    Mon ikke den nye rente er 8,5% og din oplyste er den årlige eff. rente.
    En rentestigning på 0,5% bør medføre yderligere ydelsesstigning på 200 kr, men da rentedelen stiger ved øget rente, koster det reelt kun 130 kr mere om måneden.
    Renten vil på nuværende tidspunkt udgøre ca. 4.040 kr om måneden, så selvfølgelig er der ikke meget til afdrag.

    Andre banker tilbyder lavere rente på andelslån, men om de vil have jer som kunder nu, er mere tvivlsomt, end ved købet. Og der vil givet løbe en del omk. på at skifte bank:
    Tinglysning af nyt pant 1.400 kr
    Pantdeklaration fra andelsforening
    Stiftelsesgebyr i banken
    Jeg ved ikke om 1,5% stemplet kan overføres ved andelsboliger.

    Men forhør dig i banken, om ikke en frivillig forhøjelse af ydelsen til 5.000 kr om måneden kan medføre en lit lavere rente.

    #174674
    Allan Kristensen (2)

    jeg vil anbefale min bank – Swedbank. På mybanker.dk er de også en af de billigste banker – og alle får samme rente 4,85% har jeg p.t. Det er et princip jeg godt kan lide, at man ikke skal forhandle og man ved, at naboen har samme vilkår.

    #174772
    Anonym

    Swedbank låner kun 80% til 4,85 ellers er det 8,25% for de sidste 20%.

    Danske Bank låner 100% til 5,2%, dvs. for et 1.000.000 er Danske Bank ca. 3.200 billiger end Swedbank på et år uden afdrag og rente tilskrivninger.

    #174880
    Allan Kristensen (2)

    godt nok er jeg ikke et finansgeni, men 80% af 900.000 kr. er 720.000 kr. – det dækker vel rigeligt på et lån som er oplyst til 570.000 kr.

    – derudover så har Danske Bank igen sat renten op, så de 5,2% er nok blevet til 5,7%.

    #174898
    Anonym

    Helt præcist er den i dag:
    Rente af gæld 5,2 %
    Nominel årlig rente af gæld 5,302%

    Min pointe var bare at din bank ikke nødvendigvis er billigst. I tilfælde af, at man skal låne 80% eller minder så, ja. Men eftersom jeg skulle låne 100% var DB billigst og er det pt. stadig indtil jeg kommer ned på 80%, så det er ikke kun hvilken bank man vælger, men mere hvilken pakke har man brug for.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.