Den danske bankgaranti for “udlændinge”

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #92251
    AnonymForfatter

    Hejsa,

    Først tak til mybanker for en super brugbar site! Dernæst ville jeg høre om der skulle være nogen der kan hjælpe mig med mine (forhåbentligt ikke alt for naive) spørgsmål omkring den danske bankgaranti på 750.000 kr. og hvordan den virker når udlandet blandes ind i sagen. Jeg har forstået at garantien er per person og per bank, men:

    1) Dækker den også når man som jeg er dansk statsborger med konto i dansk bank (Nordea), men bosat i udlandet (Schweiz) på 5. år?

    2) Ville den også dække for min ikke danske kone (Slovensk) hvis hun skulle få en konto i f.eks. Nordea? Hun bor selvfølgeligt også i udlandet med mig, og har aldrig boet i DK.

    3) Reelt set er Nordea vel en svensk bank, men bare lige for at være 100% sikker er der nogen der kan bekræfte at den danske garanti gælder her også?

    Det var alt, ser frem til eventuelle svar 🙂

    Mvh,
    Thomas

    #173658
    AnonymForfatter

    Nordeas danske filialer er med i den danske garantifond. De henviser til reglerne på Gii.dk.

    På gii.dk står bl.a. om indskydergarantifonden:

    “Fondens dækning gælder både for privatpersoner og selskaber (juridiske personer), der har indlån og værdipapirer i danske institutter."

    Heraf læser jeg, at garantien gælder for alle bankens kunder uafhængig af nationalitet.

    #173662
    AnonymForfatter

    Bankerne i Danmark kræver dansk CPR-nummer for at oprette en konto, så nej til udlændinge !

    #173668
    thsvForfatter

    Altså ja, til udlændinge bosiddende i Danmark med dansk CPR-nummer!

    #173670
    thsvForfatter

    Ja, hvis hun kan oprette kontoen, så kræves jo et dansk CPR-nummer, og så er hun opfattet af bankgarantien.
    Problemet er jo nok, at hun pt. ingen tilknytning har til Danmark.

    #173672
    HalliHalloForfatter

    Jeg tror nu ikke der kræves et dansk personnummer for at få en konto her.

    Hvis en udlænding vil have en konto nede i Danske Bank bliver han selvfølgelig blot oprettet på sit navn, fødselsdag og bopæl og de sidste 4 ciftre bliver fmt. blot et fortløbende nummer til skattemyndighederne, som så evt. videresender oplysningerne, hvis der er pligt til det iflg. aftaler.

    Garantiordningen har selvfølgelig ikke noget at gøre med personers bopæl, statsborgerskab m.v. at gøre, så alle indskud i danske banker er dækket.

    Jeg ved godt JET45 alias, Carlsjul og BoSol angiveligt ved meget mere om emnet end andre.

    #173690
    AnonymForfatter

    Tusind tak til jer alle for de konstruktive svar!

    Jeg forstår det altså sådan på svarene at man altid kan være sikker på at bank-garantien altid gælder, og at hvor man bor eller ens nationalitet er ligegyldigt. Det ville også være mærkeligt andet, men det er jo meget rart at få bekræftet at så mange herinde også er overbevist om det.

    Om så en udlænding uden dansk CPR nr. overhovedet kan få en konto i Danmark er så et separat (og vældigt interessant) spørgsmål. Det er nu ikke fordi det er så kritisk i vores nuværende situation, og de danske renter er nu heller ikke så fantastiske i internationalt lys. Men det kunne nu være vældigt praktisk.

    Man burde dog tro at det gav god mening for en bank at være glade for flere kunder i butikken, så jeg er tilbøjeligt til at tro på at det må kunne lade sig gøre med mindre der direkte er lovgivning imod det. Men vil være meget interesseret i at høre hvis der er nogle der har erfaringer i den henseende?

    Mvh og tak,
    Thomas

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.