Journalist søger interviewperson til Politiken

  • This topic has 9 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92247
    Anonym

    Hej allesammen.

    Jeg er journalist og skriver hver mandag om penge og privatøkonomi i Dagbladet Politiken.
    I øjeblikket skriver jeg en artikel om dyre forbrugslån. Derfor søger jeg en person, som har eller har haft problemer med et sådan lån, og som har lyst til at blive interviewet af mig.

    Er du interesseret, så ring til mig på 6024 6648
    eller send mig en mail på andershavdrup@gmail.com
    eller kontakt mig via Facebook: http://www.facebook.com/anders.christiansen1

    Mvh
    Anders Christiansen

    #173628
    Anonym

    Så skal vi vel have endnu en tåreperser fra partiet Politiken, om de fæle, stygge og grådige banker, der groft udnytter de uskyldige, ærlige og svage befolkningsgrupper, som bare prøver at klare sig gennem dagen og vejen på bedste vis.

    Forbrugslån er kun dyre for personer med dårlig kreditværdighed, f.eks RKI medlemmer, der allerede har bevist deres manglende vilje og/eller evne til at tilbagebetale hvad de har lånt.

    Det store spørgsmål er, hvem den grådige er?

    #173642
    Anonym

    @TPX: Det er nu ikke min vinkel.

    Min historie handler i ligeså høj grad om uforsigtighed og bitre erfaringer.
    Sandheden er, at en stor del af danskerne har et forbrugslån, og mange får desværre svært ved at betale dem tilbage.
    Det handler ikke om bankerne, som ikke længere er de eneste, der udlåner penge.
    Jeg håber, at kunne lave en historie, som mange kan lære af.
    Derfor er jeg stadig interesseret i at høre fra én, som enten døjer eller har døjet med tilbagebetale et forbrugslån.

    #173644
    Anonym

    Ikke for at afspore, men har der ikke været rigeligt af den slags siden ’08 ?

    Det ville være langt mere relevant at fokusere på, hvornår skolerne får indført noget obligatorisk grundlære i privatøkonomi for teenagere. For det lader til at en del forældre ikke mener det er deres opgave.
    “Sæt tæring efter næring” og “Det fornuftige ved at spare op” som fag i folkeskolen, ville jeg gerne se.

    #173650
    Anonym

    Så er det nok ikke Politiken du skal skrive for.
    Politikens vinkel er altid, at arbejderen, studenten, den arbejdsløse bliver groft udnyttet af storkapitalen, og det udelukkende skyldes samfundets manglende (gratis) hjælp til den lille mand.
    Personligt ansvar er noget gammeldags og umoderne skidt, mens total omklamring af velfærdstaten er det gode.

    Ellers må du nok hellere skrive for en anden avis.

    #173652
    Anonym

    Med andre ord er vi igen ude i en gang n=1 population, hvor en ubegavet journalist – ikke overraskende fra Politiken, udvælger og beskriver en enkelt, ofte ekstrem, case, som derefter generaliseres til at være udtryk for verdens almindelige tilstand.

    Hvis i spørger mig, så er det fordummende journalistik.

    Jeg synes tit politiken står for udpræget inkompetance når det kommer til erhvervsjournalistik og forbrugerjournalistik. Nej, må jeg be om Dagbladet Børsen! Det ved man hvad er! Børsen bruger kun meget MEGET sjældent politikens form for n=1 journalistik.

    #173654
    nielsens

    Hvorfor skal et menneske, der gør sit arbejde, svines til på den facon? Det er efter min ringe mening ganske lurvet med dette bombardement fra anonyme skribenter (og jeg tør godt vædde på, at de pågældende går ind for, at mellemøstlig hovedbeklædning skal forbydes, for man skal kunne se sin samtalepartner – så fægt selv med åben pande!!!).

    #173656
    Nultopskat

    Tjae..arbejde og arbejde og svines til, historien er jo at journalisten søger en uheldig/stakkels person til at lave noget følelses porno og et par andre debatører fortæller deres mening, og har vi egentlig ikke set og hørt rigeligt af den slags…

    For nogle år siden kunne man i sin avis og ja også i Politikken læse gennemarbejdede artikler, også nogle man måske ikke var helt enig i, men trods alt gennemarbejdede. Det vi ser nu er følelsesporno, overskrifter, der skal sælge og artikler uden reelt indhold..

    Nok om den sag herfra.

    #173674
    HalliHallo

    Er Mybanker nu blevet gale på Politiken?

    Jeg husker da for nogen tid siden, hvordan John Norden herinde omtalte, hvordan det var blevet omtalt i denne avis, at Gitte fra Fyn var blevet hjulpet af et spørgsmål stillet herinde vedr. en dækningløs check.

    #173676
    Anonym

    Det er simpelthen pinligt at være vidne til myBodega’s stamgæsters ubehøvlede adfærd. Som regel ligger de bare på lur og venter i ugevis på at en “privatøkonomisk udfordret” sjæl kommer forbi med et optimistisk spørgsmål om lånemuligheder, så de kan få anledning til at dele ud af deres “venlige” råd om mådehold og ansvarlighed. Og naturligvis skal en journalist også svines til.

    Hvis mybanker stadig har visioner for dette forum, så får pågældende debat-terrorister snart det røde kort.

    #173682
    Michael

    Nu er det jo bestemt ikke første gang, at vi ser journalister efterspørge forgældede mennesker og jeg har meget svært ved at se pointen i den slags artikler. Enhver nogenlunde begavet person ved udmærket, at denne form for lån er ekstremt dyrt og noget man skal holde sig fra. Det hjælper virkelig intet at skrive en helsides tudehistorie om en enlig mor fra Avedøre Stationsby. Dem der efterspørger disse lån er alligevel ligeglade. For dem handler det blot om at få deres pengefix her og nu.

    Derfor kan man kun opfatte tråde som disse som et forsøg på at få solgt nogle flere aviser på en billig baggrund desværre. Der er ingen form for samfundsnyttig oplysning overhovedet og som en anden nævner burde privatøkonomi helt klart være en fast bestanddel af folkeskolen allerede fra omkring 3. klasse.

    Vil man have tudehistorier kan man tænde for TV3’s Luksusfælden. Så kan man sidde og sige “ha ha, hvor har I opført jer åndssvagt” og spilde en times tid på det.

    #173684
    Anonym

    Som tidligere nævnt, er jeg ganske udmærket klar over, at mådehold og ansvarlighed er yderst umoderne i disse tider for en del personer.
    For dem gælder det om at opnå “instant happiness” om det så skal ske for lånte penge, altså selvom man ikke har råd.
    Jeg mener det var Dr. Phil (Philip McGraw) på TV3 der sagde det så tydeligt som det overhovedet kan siges, hvis pengene er små:
    “Du skal IKKE købe det du har LYST til, du skal IKKE købe det du har BEHOV for, men du skal kun købe det du har RÅD til”

    At andre ikke er enige i dette, er ok, men jeg forbeholder mig retten til at mene det, og give udtryk for min mening.

    #173686
    Anonym

    Og hvordan synes du lige din kommentar skal opfattes? “Mybodegas stamgæster” -tak for kaffe. Du er ikke en tøddel bedre selv!
    Jeg har gennem tiden læst mange gode og konstruktive indlæg fra dem DU sviner til i DIT indlæg, men jeg kan godt forstå at det er svært at holde den politisk korrekte tone, når der alt for jævnligt kommer tråde som denne, -og mens vi er ved det, denne:

    par,hvor den ene re i rki og den anden ejer hus,ikke i rki
    http://www.mybanker.dk/bank/debat/vis_indlaeg.html?t=par%2Chvor+den+ene+re+i+rki+og+den+anden+ejer+hus%2Cikke+i+rki&id=5771

    Jeg kom med et konstruktivt forslag til hvad en økonomi artikel burde fokusere på, men OP har ikke gidet svare (endnu) -for det er sikkert ikke populært at skrive om HVAD man gør for at undgå økonomisk uføre. Der er mere salgsværdi i tudehistorierne.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.