Se hvor meget din bank er værd – hvad den handles til på børsmarkedet

  • This topic has 6 stemmer and 10 svar.
Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Michael01
    Forfatter
    Indlæg
  • #92220
    Michael01

    Bank/Sparekasse
    Så meget koster 1 kr. af selskabets egenkapital

    Ringkjøbing Landbobank
    1,39
    Nordea
    1,18
    Lån & Spar Bank
    1,00
    Jyske Bank
    0,97
    Tønder Bank
    0,91
    Grønlandsbanken
    0,87
    Sydbank
    0,85
    Kreditbanken
    0,84
    Sparekassen Himmerland
    0,79
    Vinderup Bank
    0,75
    Svendborg Sparekasse
    0,65
    Danske Bank
    0,65
    Vestfyns Bank
    0,64
    Sparekassen Hvetbo
    0,61
    Salling Bank
    0,60
    Vordingborg Bank
    0,59
    Nørresundby Bank
    0,59
    BankNordik
    0,57
    Nordjyske Bank
    0,55
    Djurslands Bank
    0,55
    Aarhus Lokalbank
    0,54
    Spar Nord Bank
    0,53
    Lollands Bank
    0,51
    Sparekassen Lolland
    0,49
    Møns Bank
    0,48
    Hvidbjerg Bank
    0,45
    Nordfyns Bank
    0,45
    Sparekassen Faaborg
    0,41
    Østjydsk Bank
    0,33
    Skjern Bank
    0,30
    DiBa Bank
    0,29
    Sparbank
    0,28
    Totalbanken
    0,22
    Vestjysk Bank
    0,21
    Max Bank
    0,16
    Alm. Brand Bank
    0,16

    Kilde http://epn.dk/brancher/finans/bank/article2492382.ece

    #173072
    Anonym

    Og hvad tænker du så om de tal Michael?

    #173078
    Michael01

    Hvis jeg vil købe de billigste aktier, så køber jeg

    Skjern Bank DiBa Bank Sparbank Totalbanken Vestjysk Bank Max Bank Alm. Brand Bank

    #173082
    Anonym

    Tallene fortæller noget om markedets manglende tiltro til bankaktier som investeringsobjekt.

    Bankerne nederst i skemaet svarer jo også meget godt til de banker der ofte nævnes som svage – Alm. Brand Bank kan så trøste sig med at være en del af en velhavende familie…

    #173088
    Anonym

    Den velhavende familie til Alm. Brand – har ikke flere penge – så glem det.

    #173096
    Anonym

    Ja, men ser de ikke bare allesammen rigtig billige ud? Nogle af dem må være undervurderede. Hvem tror i det er?

    #173172
    Anonym

    Jeg ville gå efter kvalitet særligt i disse tider. 🙂

    Så Danske Bank, Sydbank, Jyske Bank og Ringkøbing Landbobank.

    Misforstå mig ikke – andre af de nævnte banker kan være ganske fine. Personligt vurderer jeg blot risikoen for stor ved at investere i disse. 🙂

    Ser vi på den seneste Bank Stress Test foretaget af EBA (netop offentliggjort) af Europas 90 største banker ligger de tre førstnævnte alle i top (Ringkøbing var så vidt jeg husker ikke med i testen).

    Man kan diskutere om testen var hård nok. Testen var todelt (et makrostress-scenarium samt et gældsrestrukturerings-scenarium), hvor sidstnævnte er blevet kritiseret for ikke at have været hård nok. Heldigvis offentliggjorde EBA alle data efterfølgende, så “alle og enhver” reelt kan lave sin egen test (hvilket rigtig mange har udnyttet til at lave mere eller mindre saglige testresultater..).

    Her peger de fleste på, at hvis Grækenland, Irland og Portugal bliver nødsaget til at restrukturere deres gæld (samtidig med udspilningen af makrostress-scenariet) vil det have en vis betydning for de europæiske banker (en del vil gå konkurs men samlet vil den europæiske banksektor ikke gå fløjten).

    Får Spanien og Italien til gengæld problemer er det noget helt andet (så får rigtig mange banker alvorlige problemer og behovet for ny kapital vokser eksplosivt).

    Men Jyske, Sydbank og Danske holder sig (selv i de mest negative scenarioer) et ganske pænt stykke over EBA testens minimums solvenskrav.

    Og så er der jo også liige det her med, at de danske statsgaranterede lån, som er ydet til en meget stor del af den danske banksektor, udløber i 2012 og 2013.

    Til den tid får vi virkelig at se, hvorledes de mindre banker og sparekasser får alvorlige problemer med at refinansiere sig (alt andet lige vil det betyde flere konkurser og hård priskonkurrence på indlån i et forsøg at refinansiere sig, da de små spillere ikke kan hente kapital på pengemarkederne eller hos Nalen).

    Nå, det var bare mine tanker 🙂

    Vh. Claus
    http://www.tjenhurtigepenge.dk

    #173186
    Anonym

    Kan ikke være enig i Danske Bank, den aktie er svunget op og ned som en yoyo og den eneste grund til at de kom helskindet igennem den test var fordi de fik lov til at tage de mange milliarder fra deres aktie-emission med som skulle bruges til at betale staten tilbage. Med en P/E på ca 30, så ville jeg pænt overlade den til de professionelle..

    Nordea forekommer mig dog stadig at være meget undervurderet for småinvestorer med en tidshorisont på 3-5 år, de har udbetalt et pænt udbytte hvert år og deres regnskaber er generelt rigtigt pæne. De har også et meget seriøst mediebillede, og det tegner faktisk ret godt med den nye direktør.

    Resten tør jeg ikke rigtigt udtale mig om, nogen er sikkert undervurderet, men mange er helt sikkert også overvurderede. Hvis man lige husker på de banker der er røget i svinget allerede, så var deres egenkapital rent faktisk ikke-eksisterende udenfor regnskabet. Endnu en grund til klynkeriet over at man ikke kan bruge statskassen som sikkerhed med flere bankpakker.

    #173192
    Anonym

    Ja Danske har været mere volatil end Nordea og Jyske fx de seneste 6 mdr. (Danske pt. nede 24% ÅTD mod Nordeas -14%).

    De valgte at foretage en aktieemission for netop at tilbagebetale et meget dyrt lån ydet af staten og samtidig hente ekstra kapital. Den øvelse kan jeg ikke se noget galt i og mener egentlig det var ganske stærkt gjort.

    En interessant forskel på de to banker er, Danske virker væsentlig mere undervurderet ikke mindst som følge af markedets (tidligere?) frygt mod bankens irske eksponering. Men netop Irland kan vise sig at være et stærkt kort, efterhånden som de får styr på tingene.

    Man skal heller ikke undervurdere den skade, som bankens ry har fået (netop imodsætning til Nordea som du selv nævner) næsten siden 2008. Det har givet nogle hak i tuden, men jeg tror på, at de langsomt får det vendt.

    Jeg vil gerne give dig ret i, at Nordea er en veldrevet bank, for hvem det pt. virkelig ser ud til at gå godt for. Nordea har igennem et godt stykke tid gjort det rigtig godt og det viser aktiekursen måske netop også tegn på ud fra et mindre fald end Danske. Men netop derfor synes jeg også, at Danske er mere interessant – der er bare mere potentiale, flere ting der kan forbedres til det markant bedre.

    Nordea kan forbedre sine forhold også selvfølgelig, men forbedringen vil være knap så markante.

    Vær i øvrigt også opmærksom på, at den svenske stat, så vidt jeg ved, begynder at sælge ud af sin andel de kommende måneder (måske resten af året?). Det bør alt andet lige presse prisen, så skal man købe, er det måske godt lige at se tiden an (bare for at nævne en grund).

    Jeg har i øvrigt hverken aktier i Nordea eller Danske Bank 🙂

    #173194
    Anonym

    Tak for svar. Så generelt ville i foretrække de større pengeinstitutter, som investeringsobjekter.
    Jeg tror nu, at jeg ville vente til 2013 og der ikke er så stor usikker om, hvor bankerne skal finde deres kapital. Men her er aktiekurserne garanteret også steget.

    #173198
    Anonym

    Jeg snakker nu heller ikke for min syge moster med Nordea, har heller ikke nogen aktier i bank branchen overhovedet. Det ville bare være mit bedste bud på et “Køb” for småinvestorer (under 1 mio portefølje). Helt basalt så er deres p/e på ca 10, hvilket er ‘fornuftigt’ de har historisk set betalt et rimeligt godt udbytte og deres regnskaber har været ret solide. De er udover det kendt for en ret stram kreditpolitik og sådan har det været de sidste 10 år. Så de sidder (formoder jeg) ikke med så mange fallenter at holde flydende. Den nye direktør har også været ret modig med sine udtalelser i forhold til branchen, og der er meget fokus på omkostningsniveauet i banken hvilket alt andet lige betyder en større profitmargin senere. Så jo, den har jeg en god fornemmelse med hvis jeg skulle investere med en længere tidshorisont (3-5 år) og ikke bare sidde og spekulere i kurserne. sådan halvpassivt hvor man bare venter på udbytte og en rimeligt stabil kurs. At Nordea røg ud af C20 hjælper faktisk også på det. Den er ikke så meget i fokus 🙂

    Med hensyn til DB, så står jeg ved den.. den ville jeg personligt holde mig langt fra. Volatiliteten er for høj, p/e er for høj, deres image har altid været halvdårligt og der er alt, alt for mange dårlige historier i omløb. Og det er generelt ikke en god ting at der er ‘mange ting man kan ændre på’. Så jeg kan vist kun sige “Hold – and pray” ved den ,-) Den er meget risikobetonet som det er, og som du selv sagde: Sikker havn er bedre end en i hver havn!

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.