-
Indlæg -
Dette topic er oprettet med en bestemt ting for øje.
Min situation lige nu er, at vi først skal have hus om 4-5 år. Et bankskifte nu, skulle være for at give én bank fordelen af at have overblik over vores økonomi nogle år inden selve huskøbet.Kravet er, at udgifterne skal være minimale for hverdagsbrug (Netbank, overførsler, hæve penge, betalingskort, kreditkorts årlige omkostninger osv).
Så vidt jeg kan se, og høre på dem, har både Nordea og Jyske bank næsten ingen gebyrer på dette, hvis man bruger netbank og selv klarer sig.Grunden til det er endt med disse to er udelukkende muligheden for “prioritetskonto" / Totalkonti". At indestående modregnes lån i banken, så der betales renter af mindre. Primært med henblik på lån til hus.
Forskellen er dog, at Nordea har én konto og kun det der står på den, modregnes lånet. Dvs jeg skal køre en budget, opsparing og lønkonto på samme konto og manuelt skabe mig et overblik, for at gøre fuld nytte af deres ordning.
Jyske Bank kører med, at både løn, budget og opsparingskonto tæller med og indestående her, modregnes lånet. Så kan jeg bibeholde min nuværende struktur og overblik.
Det trækker meget! Da jeg synes Nordeas valg er en dum, besværlig løsning.Dog har jeg fornemmelsen af, at Nordeas huslånspriser er rigtig gode som fordel+ kunde (3.3% siger Mybanker).
Og Jyske Banks har jeg ingen anelse om, da det strækker sig mellem 3-5% med Topprioritet (Renten på Topprioritet er en variabel CIBOR-rente med et tillæg.), og 5,9-9,7% med Boligkredit (kan ikke helt forstå den fulde forskel, men har et møde med dem om en uge eller to, hvor jeg skal spørge ind).Min bekymring er, at hvis forskellen er på 1-5% i renteudgifter, så bør jeg måske overveje om ikke Nordeas ene konto kan gå (selvom jeg stadig synes det er meget dumt og udspekuleret lavet, så det er svært at få det meste af ens indestående til at tælle med).
Hvis nogle af jer har boliglån de forskellige steder eller viden derom, kan I måske oplyse mig lidt mere?
Vi har jo boligprioritet hos Nordea, og har kun bankprodukter via Nordea, og forsikring og pension andetsteds.
Rente som 1. prioritet er på 2,85%.
Der er ganske rigtigt en modkonto tilknyttet lånet, som vi bruger som budget/opsparingskonto.
Har derudover hver vores konto til daglige indkøb, og med kassekredit på 10.000 kr, hvis man skulle glemme at overføre fra opsparingen. Let at overføre selv via Netbank, når det er nødvendigt. Det er næppe de par 1.000 der står på disse konti, der er afgørende.Vi havde en stor konti i Skandiabanken, og det var ihvertfald mere uoverskueligt.
Det der bekymrer mig er, at en opsparing til forskellige ting (hvis det ikke bare er ét beløb) blandet sammen med budgetten, som er mange små, upræcise beløb (når pbsen kører), vil være svær at have overblik over.
Det vil være rodet med de to blandet sammen, hvis jeg skal have overblik over hvad der er opsparing og hvad der er budget.Hvordan gør I det? Eller er jeres opsparing kun en eller to forskellige poster, så det er lettere?
Jeg vil ikke skifte bank nu efter hvilken bank jeg måske skal bruge om 4-5 år. Gå efter den bank der er bedst for dig idag – Jeg tror ikke i får bedre forhold ved at banken har lært at kende jer.
Når I nærmer jer tidspunktet for et huskøb kan i så kontakte en af de relevante banker for at høre hvilke vilkår de tilbyder.
Forøvrigt har Danske Bank samme produkt som Nordea/Jyske Bank.
Det er sjovt, har ellers vendt det flere gange herinde og kun hørt om Jyske og Nordea 🙂 Er ved at kigge Danske Bank igennem.
Så vidt jeg kan se, så med mit bankforbrug (alt ordnes over netbank) ligner alle tre bankers gebyrer meget hinanden. Der er faktisk ikke nogne, så længe jeg kan leve med at hæve i deres banker.
Så på det område er de lige.Deres konto med “indlån modregnes udlån" er lidt forskellig og det sætter jeg mig ind i gennem møder med dem, medmindre I naturligvis også kan bidrage. Jo mere input jo bedre.
Så i sidste ende handler det om renten på huslån, samt præcis hvordan den specielle konto virker, og så hvordan deres layout af og funktioner i netbank er. Samt naturligvis mit og andres indtryk af dem.
Det er dét, jeg skal finde ud af…
Indtil videre går det mig dog meget på, at ved Nordea og Danske Bank er det én konto pengene der skal modregnes skal være på, grr.
Tror du ikke, at det er en fordel de har set mig an i de år op til boliglånet, så de kender mig forbrug præcis og ved, hvor de har mig?
Det siger bankerne i hvert fald selv, kan jo være salgssnak fordi jeg så er “tættere" på at være i nettet hos dem, men synes da det giver mening.
Det er yderst nemt i praksis.
Og man overfører jo blot et fast beløb f.eks. ugentligt til forbrugskontoen, eller efter behov i Netbank, når man alligevel er inde og checke kontoudtog. Du fokuserer alt for meget på en lille ulempe, istedet for fordelen ved den fleksible afdragsform.Og Nordea har fået rettet fejlen, så man kan bruge kontokik uden sit nøglekort.
DB tilbyder ikke boliglån over de 80% som prioritet endnu, men tilbyder dog, at man kan afdrage ekstra på lånet, men tror ikke at man kan hæve et betalt afdrag igen.
Jamen, så er dit valg jo let, skift til Jyske Bank, hvis det er deres Totalkonto-princip du finder mest tiltalende.
Hvad mon grunden til at Nordea har valgt det lidt uigennemskuelige system? Det har vel noget at gøre med at de derved tjener mest eller hvad?
I øvrigt har Nordea og et mærkeligt system ved en almindelig netbankoverførsel:
Man skal skrive både modtagerens navn (hvorfor nu lige det? og en tekst til sit eget kontoudtog. Tager da megen udnødvendig tid….
I Danske Bank behøver man ikke at skrive nogen af delene, dog kommer der så til at stå “Netbankoverførsel" på kontoudtoget.
Jeg foretrækker Finansbankens system, idet der på ens eget udtog automatisk kommer til at stå det reg.nr. og kontoudtog man har overført til. Men det kan være det ændrer sig, når de kommer på sparekassernes datacentral i september måned, hvilket så vil være et tilbageskridt i mine øjne.
Det er nu nok at udfylde det ene felt hos Nordea, så kommer teksten op i det 2. felt.
Man kan vist osse efterlade det blankt, ihvertfald det øverste felt.Vi er godt tilfredse med den nye konstruktion som er mere overskuelig end vores tidligere universalkonto.
thsv, eks. har jeg nu xxx kr stående på vores budget. Det passer med der er nok til fremtidige regninger, plus lidt ekstra for at sikre der er nok (der overføres ca et par hundrede mere om måneden end der burde).
På vores opsparing har jeg yyy kr, som matcher de udgifter vi har til frisør, mobil, sport, gaver, bilreparation osv.Hvis jeg blander dem sammen, hvordan bibeholder jeg så overblikket over, hvor meget der fx er til bilreparation, så jeg ikke trækker for meget?
Det er for jer en bunke penge, og mangler der noget, overfører I til det, ikke? Det er ikke til at finde ud af, hvorfor der er for lidt på opsparingen/budgetten, vel?Som jeg skrev et sted ovenfor, så selvom Totalkonto princippet tiltaler mig mest, er det ikke sikkert det tiltaler mig så meget, at jeg vil ofre 3% i huslånsrente (9000 om året, fx).
Det er bare først gået op for mig nu, at det kører sådan. Så derfor spørger jeg indt il, hvordan andre får det til at køre på denne måde. Måske jeg ikke har overvejet alle muligheder.HalliHallo, Danske Bank kører Prioritetskontoen på samme måde som Nordea, ser det ud til. Eller har jeg læst forkert derinde?
thsv, hvordan var jeres tidligere universalkonto og hvordan gør I helt specifikt nu, hvis jeg må spørge. Altså hvordan er jeres opsparing (hvilke poster) og hvordan bevares overblikket osv.
Danske Bank kører prioritetskontoen på samme måde som Nordea.
Thsv du er vidst ikke helt opdateret på det stof du formidler. 🙂
Besøg DB´s hjemmeside og du vil forbauses, de er på banen med et “nyt" produkt.
Boliglån Plus fås også som Andelsboliglån Plus.
Nå men det er jo i øvrigt sagen uvedkommende da trådstarter tydeligvis ikke skal låne over de 80 %.
Jeg har selv en sådanne konto hos DB. Alt går ind på en konto og herfra betales regninger. Et fast beløb bliver overført til en anden konto til daglig forbrug. Vi har så en 3 konto vi bruger til buffer dvs. den svinger imellem 0 og 20.000 kr. den bruges til lidt større ting i hjemmet, rejser osv. Reel opsparingen til ny bil, nyt køkken, jordomrejse…man drømmer jo. Kører over budget/lønkontoen og det fungere fint. Ved hjælp af et simpelt budgetmodul i netbanken kan vi se hvor meget der er overskud og hvor meget der spares op om året.
Uden at i må hinge mig op på det så tror… læs tror… jeg faktisk at man kan forhandle sig frem til at få delt rentefordelen op imellem 2 konti i hhv. Danske og Nordea. Men jeg er ikke helt sikker.
Mvh HJL
Med det navn du har her i debatten troede jeg faktisk du var lidt af en regneark dreng… 🙂 Du kunne jo lave et “excel" ark over de forskellige opsparinger.
Det du skriver om bilen får mig til at tænke på om du ville droppe at få den lavet hvis der ingen penge er på opsparingen. I mine øjne er de poster du nævner, frisør, mobil osv. dels faste udgifter og dels udgifter jeg ville køre over vores forbrugskonto.
I min lille Verden køre tingene således at om konen vil bruge pengene på frisør, tøj eller mad er for mig ligegyldigt bare der er mad nok og ingen overtræk 🙂 reperation af bilen er der penge til på den konto jeg kalder vores “buffer", den der også bruges til andre lidt større ting. Skulle der komme en stor bilregning tager jeg den fra budgettet og notere jeg i mit excel ark, at jeg har fået lavet bilen så den kan holde i 2 år mere og så krydser jeg ellers bare fingre for at jeg ikke ender ud med at skulle bruge mange penge til en ny bil før jeg har fået sparet nok op på budgettet.
Lige for at slå det helt fast, Danske Bank har almindelig prioritetskonto op til 80 % herefter kan man få et boliglån plus som kan gå op til 95 % belåning. Her vil der være afdrag på boliglånet og dermed vil det beløb man får rentefavør på indlånskontoen blive løbende mindre.
Som jeg har forstået det så har Nordea 100 % prioritetslån uden afdrag. Jeg sad nettop og søgte lidt information om det på deres hjemmeside men det syntes som sunket i jorden, det har de da stadig ikke?
Så vidt jeg havde forstået, var det “normalt" banklånet (altså de 20% i udbetaling, man nogle gange låner til) som fungerede på denne måde. Og ikke realkreditlånet (de resterende 80%).
Det var hvad Nordea fortalte mig. Realkreditten kunne man ikke få på denne måde, altså den vil ikke blive modregnet det der stod på prioritetskontoen. Stor fordel hvis det også kan gælde for realkreditten, for vi forsøger at spare mest mulig op af banklånet inden købet og når “max", altså banklånets størrelse, så er sparet op på den prioritetskonto, er fordelen jo væk (alt overskydende får normal eller ignen rente).Det kunne være rart at finde ud af, om der var mulighed for at fordele det over to konti. For det er det vigtigste. Lønkontoen står der ikke meget på, men de to andre står der let hhv. 20.000 (alligevel ca 1200 sparet om året i renter) og så xxx antal kroner, hvor x er det vi opsparer indtil (150.000 nok).
Ja, er magne gange blevet kaldt Excel!! Jeg kan også godt lide det og har da regneark, meen hehe… Derfor kan det stadig være noget rod at samle pbd budgetten og opsparingen for mig, primært fordi det så er svært at finde ud af, hvis jeg har en fejl eller har glemt at notere en posts indskud.
Det er lettere nu, da jeg kan se præcis hvad der burde stå på kontoen.Hm, ellers kunne jeg begynde at føre regnskab over, hvor meget der står til hver PBS post, modsat nu hvor jeg bare ved der er nok. Må lige forsøge mig med det, måske det kan gå hvis ikke jeg kan få en aftale i hus.
Men uddyb lige det med, om prioritetskontoen gælder de 0-80%, de 80-100% eller alt?
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.