Kreditforeningslån vs. frie midler

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • MorrisForfatter
    Indlæg
  • #92127
    MorrisForfatter

    Vi har et 3% TK obligationslån med en restværdi på ca.300.000 og restløbetid på 3 år. Ligeledes har vi 300.000 i kontanter. Overvejer at udbetale lånet med kontanterne. Er det en god ide?

    #171408
    AnonymForfatter

    Næh, du kan få en højere rente på en opsparingskonto med 3 års binding. Men hvis du vil slippe for at afdrage på realkreditlånet er det da en mulighed bare at få det ud af verden.

    #171410
    AnonymForfatter

    Ja det lyder som en god ide…

    Jeg kender ikke kursen på din 3% obl. – men den er formentlig noget under kurs 100, hvorved du slipper billigere ved indfrielse.

    Bankerne giver jo pt. kun omkring 3% i indlånsrente ved binding i 3 år eller mere.

    Og de samlede ÅOP på dit lån ligger jo lidt over 3%.

    #171412
    grgForfatter

    Kursen er over 100 på de obligationer – så ingen gevinst der.

    Du bør sammenligne med hvad du kan få ved 3 års binding – her kan du få 3,30%.

    Du betaler i dag 3% + formentligt 0,5% i bidrag.

    Derfor må den umiddelbare konklusion være at det kan betale sig at indfrie.

    Eneste lille spørgsmålstegn er hvordan din likvide situation ser ud? – vil du komme til at skulle bruge de 300.000 inden for 3 år? – hvis nej – så opsig lånet og betal det ud ved næste termin.

    #171414
    thsvForfatter

    Næh, kursen på en 3% obl. der udløber i 2014 er ikke under 100.
    den er tværtimod lidt over 100, og lånet skal derfor opsiges til termin for at kunne indløses til kurs 100.
    Renten på et F3-lån er jo stadig under 3%, hvorved kursen på 3% med 3 års løbetid selvfølgelig tilpasser sig denne rente, og altså en kurs på ca. 100,5.

    Men man sparer adm.bidraget ved indfrielse nu.
    og det kan let rykke billedet til at det bedst kan betale sig at indfri.
    Derudover er 300.000 kr i afdrag på 3 år lig med meget høj ydelse, så mon man kan binde alle 300.000 kr i 3 år?

    overvej evt. et prioritetslån, hvis du skal have chancen for at hæve opsparingen igen.
    Har du blot råd til de månedlige ydelser på kreditforeningslånet, så har du hurtigt skabt en ny opsparing, og i det tilfælde ville jeg bare indfri lånet.

    #171416
    HalliHalloForfatter

    Er det ikke lige lovlig meget at ligge inde med 300.000 kr. i kontanter?

    Personlig kunne jeg aldrig drømme om at begynde at indfri et lån, der er så tæt på udløb, idet der vel også pålægges et ikke fradragsberettiget indfrielsesgebyr etc.

    I hvilken bank er det nu at man kan få det allerbilligste prioritetslån eller boligkredit inden for 0-80%? Er det stadig Nordea? Eller de har måske aldrig været billigst. Tidligere Skandiabanken er vist blevet lidt for dyr nu, jeg syntes mange herinde har beklaget sig over at renten er sat lidt op.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.