Salg af Danisco

  • This topic has 4 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92096
    Anonym

    Jeg har gennem Danske Bank’s netbank accepteret købstilbuddet på kurs 700. Da de så bliver afregnet kan jeg konstatere at de har taget det høje gebyr, d.v.s. for “normal” salg og ikke salg via netbank. Det koster mig 735 kr. Det har jeg klaget over men det accepterer de ikke. Hvad har andre af erfaring med deres bank ?
    Jeg mener når jeg har accepteret tilbud via netbank skal de også tage netbank gebyr

    #170976
    Anonym

    Jeg har haft samme problem med Nordea. Har dog ikke fået svar endnu.

    #170984
    Anonym

    Formodentlig har alle betalt gebyr svarende til en bank-håndteret handel. Aktien kunne ikke sælges direkte til Dupont via netbank, da der ikke var tale om en normal børshandel. Havde man – i stedet for at sælge til Dupont – handlet aktien på det åbne marked via netbanken, ville afregningskursen have været et par point lavere.
    I første omgang fik jeg det indtryk, at Dupont ville betale gebyrer og kurtage ved handlen, idet det blev annonceret, at handlen var omkostningsfri for sælgerne. Men sådan forholdt det sig åbenbart ikke.

    #171114
    Anonym

    Nordea står fast – men Danske Bank retter fejl – nedenstående artikel fra d.d. på borsen.dk:

    Der burde være glæde at finde hos de nu tidligere Danisco-aktionærer efter salget til amerikanske Dupont. Men flere af dem klager over, at deres bank tager for meget i kurtage ved handlen.

    Det skriver Dansk Aktionærforening, der har talt med flere utilfredse aktionærer, der er kunde i Danske Bank eller Nordea.

    De to banker har fundet deres højeste gebyrer frem i stedet for de gebyrer, kunderne normalt handler til. Det er i visse tilfælde en kurtage på 0,75 pct. og minimum 175 kr. for alle aktiehandler under 100.000 kr.

    Havde de handlet gennem netbanken ville gebyret se helt anderledes ud, nemlig 0,15 pct. med en minimumspris på 29 kr. Forskellen bliver ca. 350 kr. hvis man har for 100.000 kroner Danisco-aktier.

    Høj kurtage en fejl i Danske Bank

    Hos Danske Bank siger Christian Kjærgaard, der er pressechef i Danske Invest, at man ikke ønsker at score kassen på denne begivenhed. Han kalder det ’en dum menneskelig fejl’ begået under travlheden med at få ekspederet handlerne med de mange depoter med Danisco-aktier.

    De privatkunder, der har en netbankaftale i Danske Bank og andre særaftaler, har dog i de fleste tilfælde fået handlen gennemført på de vilkår, de normalt gennemfører deres handler under.

    Men det gælder ikke alle, og Danisco-aktionærerne bør derfor tjekke, hvad de har betalt i kurtage. Er der afregnet forkert, ønsker Danske Bank at betale pengene tilbage, skriver Dansk Aktionærforening.

    Har man derimod ingen netbankaftale, eller en øvrig aftale med lavere kurtage, så gælder de høje satser.

    … men ikke en fejl i Nordea

    I Nordeas tilfælde er der ikke tale om en fejl, oplyser aktierådgivningschef hos Nordea, Bjarke Østergaard.

    Danisco-handlen har ikke været en handel, som kunderne selv ordnede via nettet, men en opgave bankens ‘manuelle hænder’ har måttet ordne, lyder forklaringen.

    Derfor er prisen højere end normalt med en kurtage på 0,75 pct. og minimum 175 kr. – maks. 500 kr. for kunder med handler under 100.000 kr. oplyser han.

    #171124
    Anonym

    Tak for Hint. Det hjalp gevaldig på at få den lave kurtage fra Danske Bank

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.