Overdragelse af andel m.gæld ved samlivsophør

  • This topic has 5 stemmer and 5 svar.
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #92017
    Anonym

    Hej
    Min eks. og jeg er gået fra hinanden og har en andelsbolig som han gerne vil overtage med hans nye kæreste. Vi har i en periode forsøgt at få boligen solgt, men det er ikke lykkes og derfor overtager de den nu. Jeg er flyttet. Andelsbeviset er på 500.000 og vi har gæld for 470.000. På et tidspunkt var der en interesseret køber. Han bød 200.000 kr. men trak det hele i langdrag og til sidst valgte min eks. så at sige til ham at nu overtog han selv boligen. Det var mig der i sin tid kom med pengene til boligen, så gælden er stiftet til bil, forsøg på at redde hans firma og (over)forbrug. Vi er ikke gift og vi fik desværre ikke lavet papir på at det var mig der havde pengene. Andel og gæld står i begges navn. Min eks. vil overtage på sammen vilkår som den interesserede køber, dvs. betale 200.000 kr. hvilket giver mig en gæld på 470.000-200.000=270.000/2= 135.000 kr. Jeg syntes jo at det er meget unfair og mener egentlig at de må overtage andel+gæld, men hvordan gør man “normalt”? og vil jeg overhoved kunne komme igennem med det?
    I håb om hjælp!!

    #169902
    Anonym

    Nu er dette her jo et forum om banker, og ikke en social brevkasse 😉
    Men jeg vil alligevel give dig et svar.

    Du kan vælge at se på dette på (mindst) 2 måder.
    Den ene hvor lovgivningens firkantede paragraffer skal klare alle personlige problemer, og den anden hvor du og din ekskæreste indgår en frivillig aftale.

    Den med paragrafferne vil med sikkerhed komme til at koste jer begge MANGE penge, og det er slet ikke sikkert at nogen af jer vil føle jer retfærdigt behandlet alligevel.
    Den anden med frivillighed, vil kræve at begge parter er interesserede i at høre på den andens argumenter, og besidder en sund fornuft.
    Det kan være svært når der er (gamle) følelser der ligger og ulmer under overfladen.

    Selvfølgelig vil din eks ikke give mere for lejligheden end den er værd lige nu, det vil du sikkert heller ikke selv.
    Men både du og han, ved at du bragte penge ind i forholdet og anvendte nogle af disse til at købe lejlighed for. Det skal du selvfølgelig have godtgjort i videst muligt omfang, evt kun en forholdsmæssig del i forhold til fortids/nutids værdien.

    At du valgte at investere i hans firma, var bare en dårlig investeringsstrategi, og du kan ikke umiddelbart forvente at få din investering hjem igen. Den er sandsynligvis tabt.

    Hvis du lagde udbetalingen til bilen af dine egne penge, skal du selvfølgelig også godskrives for et beløb, men forvent ikke at du kan få hele udbetalingen tilbage, idet biler taber deres værdi uhyggeligt hurtigt. Mit gæt vil være at du kan forvente 25% af dit indskud tilbage (men det er bare et tal taget ud af luften).

    Jeres fælles overforbrug har begge medvirket til, og begge må derfor dække halvdelen hver.

    Ved en frivillig aftale betyder det ikke noget, hvilke værdier der står i hvis navn, da det er fornuften der skal råde.
    Ved en retsmæssig afgørelse, som tager lang tid og koster meget til advokater, betyder det heller ikke ALT hvem der står på hvad, da man kan gå langt tilbage i tiden for at udrede hvem der kom med hvad. Men ved uenighed vil papirerne tælle, i mangel på andet.

    Mit råd er derfor: Indgå en fælles acceptabel aftale, som BEGGE (også du) parter kan enes om. Det vil gøre begge parter mest tilfredse, også selvom ingen opnår alt det han/hun ønskede. Og lav evt aftalen skriftligt, så undgås de fleste stridigheder og tvivlsspørgsmål, men den er ikke (særligt meget) bindende alligevel. Så skal den udfærdiges af en advokat, og sikkert også tinglyses (eller noget).

    #169904
    Anonym

    Jeg ville pænt sige til ham at det kan han godt glemme alt om. Det lyder ret voldsomt med et prisfald på 300tkr på en andelsbolig til at begynde med, og du har ligesom allerede betalt hele regningen. Den regning han prøver på at smide på dig ville jeg godt nok ikke lige sluge uden at få rettens ord for det eller have forsøgt alle andre muligheder. Heller ikke selvom det kostede til advokat med videre. Men jeg er heller ikke kendt for at være særligt overbærende af natur, og det lyder ikke som ‘en fair deal’ hvad du skriver.

    Set fra en anden vinkel så har du muligheden for at komme ud af forholdet økonomisk. Hvilket vist allerede har været en katastrofe for dig. Når i begge to står på papirerne hæfter i jo også begge to for gælden. Du har en oplagt chance for at komme ud af det hvilket ikke altid er muligt. Muligheden er jo ret stor for følgende scenarie: Andelen bliver solgt til 200tkr, der er en restgæld på 300tkr, han nægter at betale. Du hænger på dén regning.

    Så det kan gå begge veje.

    #169912
    Anonym

    Hvis andelen står i begges navn er du uden håb, da du åbenbart valgte at forære din x halvdelen af din lejlighed i sin tid. Du kan ikke vinde den kamp nu. Rent juridisk har du forærede halvdelen væk.

    Når det er sagt, så lyder et prisfald fra 500.000 til 200.000 ret voldsomt, og det lyder til at være værd at vente på en køber med en bedre pris. Også selvom der evt. går et år, vil det være bedre at vente for at få 1-200.000 mere for lejligheden.

    Gælden må I deles om, I kan godt gå I retten men resultatet bliver det samme med minder der er væsentlige detaljer som du ikke har nævnt endnu.

    Med hensyn til at lave en skriftlig og frivillige aftale, så er det fuld ud juridisk bindende selvom det ikke er lavet af en advokat elle er tinglyst. En advokatkan kan ordne det sådan som I ønsker skal være, ved at formuler aftalen sådan at retten vil se sådan på det på samme måde som jer, i tilfælde af tvister.

    Tinglysning vil være unødvendigt med elle uden advokat.

    #228602
    Cyrus

    Andelsbolig

    Hej. ville høre om man kan forære ens halvdel af andelsbolig til samlever ?
    vi står begge på andelsbeviset på kr,400,000 og vi er gået fra hinanden men jeg vil gerne forære min andel til hende (og vores fælles børn).
    vi har aftalt at i tilfælde af at hun sælger så skal min andel kr,200,000 gå til børnene , en slags arv ,men ved ikke om det er muligt ????
    Kan man slet mit navn fra andelsbeviset og hun står som alene ejer ?
    kan man indgå aftale at i tilfælde af at hun sælger om nogle år så skal det kr,200,000 stå i en opsparing/arve konto til vores fælles børn ?

    Håber at der er en der kan hjælpe

    #228604
    morsdreng

    Forærer du ½-delen af en andelsbollg til din samlever er der tale om en gave, som vil blive beskattet hos modtageren eller hos gavegiver – dig, hvis modtageren ikke kan betale.

    Gå til en advokat for at drøfte dine muligheder, for det er IKKE noget man “bare” lige gør f.,eks. ved at slette dit navn på andelsbeviset, heller ikke fsv. angår de 200 tkr. som ved et fremtidigt salg skal tilfalde børnene. Arv kan det tidligst blive tale om når du er død, men der er slet ikke dig som ejer lejligheden fremover – det er hende.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.