Fejl i indlåns-oversigten

  • This topic has 3 stemmer and 6 svar.
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Michael
    Forfatter
    Indlæg
  • #87239
    Michael

    Sparekassen Vendsyssel står til en indlånsrente på 3% for en lønkonto og topper dermed listen, men det gælder kun ansvarlig indskudskapital (garantikapital). Den almindelige lønkonto giver kun 0,25%.

    #107110
    Redaktionen

    Der er INGEN fejl i indlånslisten.

    Der står helt klart og tydeligt på indlånsoversigten for lønkonti, at garanter får 3% og almindelige kunder får 0,25% . Og sidstnævnte er nr. 23 på listen, jf. det klip.

    1. Sparekassen Vendsyssel (Garant): 025%
    23. Sparekassen Vendsyssel (alm. kunde): 0,25%

    Med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    Elisabeth Arendt

    #107112
    Redaktionen

    Ved en meget beklagelig tastefejl, kom jeg til at skrive 0,25% ved garanter.

    Indlægget skulle således have været sådan.

    Der er INGEN fejl i indlånslisten.

    Der står helt klart og tydeligt på indlånsoversigten for lønkonti, at garanter får 3% og almindelige kunder får 0,25% . Og sidstnævnte er nr. 23 på listen, jf. det klip.

    1. Sparekassen Vendsyssel (Garant): 3,0%
    23. Sparekassen Vendsyssel (alm. kunde): 0,25%

    Med venlig hilsen
    Mybanker.dk

    Elisabeth Arendt

    #107114
    Michael

    Prøv lige at se følgende link

    https://www.sparekassen-vendsyssel.dk/sparekassen/Priser/indlaansrente/

    og fortæl mig hvor der står, at garanter får 3% på lønkontoen?

    #107116
    Nikolaj Hendriksen

    Hej Michael,

    Tak for dit indlæg og din kommentar. Vi er i gang med at undersøge hvilken sats, der er den korrekte.

    Det forholder sig dog sådan, at der i disse dage kan forekomme lignende smuttere, da vi som tidligere skrevet, er i gang med at omlægge hele Mybanker.dk sitet. Vi regner med at gå “live” med den nye hjemmeside og tilhørende ny funktionalitet i dag.

    Vi har derfor haft indtastnings-stop på vores top 10 lister de seneste to dage, så opdateringer kun kommer med på den nye hjemmeside.

    Jeg beklager misforståelserne, og håber på forståelse.

    Med venlig hilsen

    Nikolaj Hendriksen
    Mybanker.dk

    #107120
    Michael

    Hej

    Jeg synes det ser lidt mystisk ud stadigvæk. I skriver nu, at der kræves 5000 kr. i garantikapital for at få 3% på lønkontoen (hvilket ikke fremgår af sparekassens hjemmeside). Garantikapital giver også 3% i rente, dvs. det kan ikke svare sig at indbetale mere end 5000 kr. i garantikapital?! Det virker ulogisk – de fleste sparekasser har højeste forrentning på garantikapital og lidt lavere på de øvrige konti. Iflg. hjemmesiden kan man få en garantkonto der forrentes med max. 2% (over 250.000 kr.) Er I sikre på at jeres oplysninger er rigtige?

    En anden lille detalje vedr. børneopsparinger:

    I skriver at forudsætninger for tallene er et indestående på 50.000 kr. Nu er problemet blot det, at der max. kan indbetales 36.000 på en børneopsparing hvilket vil sige, at pengene skal forrentes med minimum 2,6% over 18 år ved max. indbetalinger for at kunne nå 50.000 overhovedet. Mange banker optræder på listen med rentesatser under 2,6%. Jeg synes istedet I burde ændre forudsætningerne således, at der står hvor meget en opsparing forrentes med totalt over 18 år (ved 3000 kr. indbetalt hvert år). Dette vil give et bedre billede samlet set synes jeg.

    Tak for et fint site iøvrigt.

    #107122
    Nikolaj Hendriksen

    Hej Michael,

    Vi har været i kontakt med Sparekassen Vendsyssel og satserne er nu rettet til i overensstemmelse med hvad du skriver. Det er korrekt, at det kun er selve garant-kapitalen, der forrentes med 3% og at en alm. lønkonto kun forrentes med 1%.

    Vedr. børneopsparing har du ret. Med det nuværende lave renteniveau giver det mere mening, at sammenligne på et mindre beløb. Listerne er rettet i overensstemmelse hermed.

    Vi takker for din indsats 🙂

    Med venlig hilsen

    Nikolaj Hendriksen
    Mybanker.dk

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.