Netbank med kort overførselstid og uden gebyr?

  • This topic has 8 stemmer and 8 svar.
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91850
    Anonym

    Der bliver sagt meget skidt om Amagerbanken, men een ting kunne de: Hvis man gik i Netbanken inden kl 21 og overførte penge, var beløbet på modtagerens konto (bank)dagen efter – også i fremmede banker. Gebyrfrit!

    Skulle der være nogen der kender banker, hvor Netbanken kører på samme måde?

    Min erfaring med Nordea og Danske Bank er at de liiiige skal bruge en dag ekstra, samt at jeg skal af med 2 kr i gebyr for eget arbejde ved computeren.

    #167766
    Anonym

    Jeg har aldrig haft gebyr ved konto-overførsler, heller ej til andre banker via Danske Netbank, dog passer det andet meget fint, ligemeget hvor tidligt man overføre går der altid een ekstra dag(!)

    #167768
    Anonym

    Det er ligesom købmanden der havde sin butik nede på hjørnet.
    Jeg fik altid en lakridsstang eller en slikkepind når jeg havde købt noget.

    Men idag er han lukket, og jeg må gå i et supermarked.

    Årsag:
    Han tjente ikke nok penge til at fortsætte, selvom hans priser var højere end supermarkedernes.
    Så hvad hjælper det at tilbyde kunderne super-duper produkter, hvis man taber penge på det, og det kun er et spørgsmål om tid før man må lukke butikken.
    Verden ændrer sig hele tiden, og hvis man ikke forsøger at følge med bliver man udkonkurreret.

    Hvis du vil undgå gebyrer i Nordea, skal du sørge for at “rykke op” i deres fordelsprogram. Alternativt anvende Danske Bank.

    #167796
    thsv

    Nordea har da gratis netbankoverførsler for fordel+kunder!

    #167836
    Anonym

    I Nordea er det muligt at tilmelde sig “gebyrfri hverdag” hvilket betyder, at man stort set ikke betaler gebyrer og modtager al information via mail..

    #167868
    OBS

    For at svare på trådstarters spørgsmål:

    Hos alle banker som anvender BEC’s netbank skulle det være muligt at gennemføre betalinger med ekspedition samme dag inden kl. 21. Det er dog ikke ensbetydende med at det også er gratis at lave overførsler. Banker der er tilknyttet BEC er bl.a. Arbejdernes Landsbank, Handelsbanken og EIK Bank (foreløbigt i hvert fald, jeg ved ikke om der evt. sker en ændring når Sparekassen Lolland overtager EIK Bank endeligt).

    Hos Nordea er fristen for gennemførelse af betalinger med ekspedition samme dag kl. 18 mens fristen er kl. 20 hos Danske Bank. Jeg er ikke lige klar over hvordan det ser ud hos Jyske Bank eller banker og sparekasser tilknyttet hhv. Bankdata og SDC.

    #168034
    Anonym

    Jeg takker for svarene og må hellere oplyse at grunden til min opfattelse af gebyr i Danske Bank skyldes at den konto jeg har der, er et levn helt tilbage til Postgiro. Det var til brug for et papirbaseret betalingssystem til en branche. Da Danske i sin tid overtog BG Bank fulgte disse kontohavere jo med og fik åbenbart nogle specielle vilkår. Betalingssystemet blev dog prompte nedlagt.

    Jeg har fået noget at arbejde med og takker endnu en gang.

    #168094
    Anonym

    Det lyder som om, du har en forkert konto i forhold til dit behov. Snak eventuelt med din bankrådgiver om at skifte kontoform. VH Pernille

    #168146
    Anonym

    Danske netbank med kontoen Danske basis, er helt gebyrfri, fungerer godt og pengene er fremme dagen efter. Der er høje beløbsgrænser, jeg har f.eks overført 1mio.

    En feature som bringer DDB i første række, er at man kan kommunikere med banken via et i netbanken indbygget kontaktsystem, og de svarer altid hurtigt.

    Man kan oprette og nedlægge konti selv.

    Eneste minus er at DDB ikke giver gratis overførselskvitteringer i e-boks og at kvitteringer fra netbanken er håbløst inkompetent programmeret.
    Man har også kun 1års kontohistorik og hele historikken kan ikke udlæses til en enkelt lang side. Deres csv fil med kontodetaljer er ligeledes renset helt for alle de væsentlige oplysninger og er helt ubrugelig.

    EIK bank er mit bedste bud, fuldkommen gebyrfri og rigtige overførselskvitteringer i e-boks, gratis. Eneste minus ved EIK er at bankens folk er IT-inkompetente og hverken kan kontaktes internt fra netbanken eller via krypteret email, så hvis man sidder i sommerhuset på Malta eller er på campingferie så er EIK ikke den foretrukne.
    Hvis man har både EIK og DDB så er man godt kørende.

    Generelt kan siges at SDC laver den absolut mest elendige og usikre netbank. BEC og DDB er de bedste. Nordea´s er også ren lort. Jyske netbank er elendig og ubrugelig til dokumentation. Bankdata vil overfylde dine kontoudskrifter med smågebyrer som skal afstemmes og bogføres, pisseirriterende.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.