Skift af arbejdsplads og dermed pensionsordning.

Viser 11 indlæg - 16 til 26 (af 26 i alt)
  • Indlæg
  • #166018
    ForbrugerenForfatter

    Og fra nytår afskaffer Nordnet dette gebyr, fordi de alt så rigeligt bliver betalt via kickback fee’et fra investeringsforeningen hver eneste år.

    #166020
    AnonymForfatter

    Kære Forbruger
    Jeg vrøvler om pensionsdelen (kapital, rate, livrente) – forsikringsdelen kan man i sagens natur aldrig administrere selv. Pensionsindbetalingerne kan i pensionsselskaberne placeres til gennemsnitsrente eller til markedsrente i det, der i gamle dage hed unit link produkter. I sidstnævnte vælger man selv, hvordan pengene skal investeres, typisk via en procentfordeling på en række tilbudte fonde. Og disse fonde betaler skam gerne en passende kickback fee til pensionsselskaber og banker, men det afholder ikke pensionsselskaberne fra at opkræve engangsgebyrer og løbende afkastgebyrer af pensionen.
    Venlig hilsen
    Tove

    #166028
    ForbrugerenForfatter

    Det er klart, UnitLinked produkter er opfundet for, at overføre risikoen helt og holdent til kunden, samt at få en måde at malke kunden på(de skal jo tjene nogle penge som kan betale afkastet til den med en garanteret rente på 4,5 %). Men dette skal nok stoppe når det nye kontributionsprincip træder i kraft. Så må de ikke længere overføre penge fra kunder på 1,5 % grundlag til kunder på 4,5 % grundlag. Der er nogle kunder på de høje grundlag, som får sig en overraskelse, når de pludselig får mindre i rente end de 4,5 %, fordi der ikke er nogle penge, at give til disse kunder.

    Det er følgende formulering fra Finanstilsynet som siger dette: “Finanstilsynet vil således som udgangspunkt ikke finde det rimeligt, at der kan ske en gruppevis nedskrivning af bonuspotentialet på fripoliceydelser mellem forsikringer, hvis vægtede grundlagsrente har et spænd på mere end 1%-point."

    #166032
    NultopskatForfatter

    Naturligvis får du lov at betale, troede du at pensionselskabet var til for din skyld…

    Sekundært problem, såfremt du får en kronisk sygdom, ikke nødvendigvis arbejdsrelateret, mens du er i arbejde, så er du pludselig stavnsbundet til pågældende pensionsselskab, dvs. nu kan du kun skifte til en anden arbejdsplads, der benytter samme pensionselskab, det reducerer godt nok mulighederne en kende, især som arbejdsmarkedet ser ud nu. Nå ja du kan selvf. også acceptere at der ikke vil være dækning for helbredsproblemer relateret til pågældende sygdom.

    Opråb til arbejdsministeren. Få så fjernet arbejdsgiverens ret til at blande sig i medarbejdernes valg af pensionselskab.

    Godt nytår.

    #166036
    ForbrugerenForfatter

    Der er en nem løsning på det. I stedet for at være ansat på overenskomst, så bliv ansat på kontrakt. Den skal laves, så du i følge den, ikke skal indbetale til pension. Du kan nu helt frit vælge pensionsleverandør og indbetale lige så meget eller lidt du vil. Så længe din arbejdsgiver betaler en del af din pension, har han lov til, at bestemme hvad der skal ske med den(hvilke elementer den skal indholde og om du må genkøbe den) og hvor den skal indbetales til. Det er derfor, at du ser, at for alle på offentlig overenskomst, så skal mindst 2/3 (arbejdsgiversbidrag gå til en livrente) og resten (egetbidraget) kan sættes ind på rate- og kapitalpensioner.

    Jeg synes, at vi har rigeligt med regler, der er vel ingen grund til, at vi skal indføre endnu et forbud i forbudsDanmark? Det er kun for de tre “sjove" ting, at Sverige har flere forbud end Danmark, ellers er det fuldstændigt omvendt.

    #166046
    NultopskatForfatter

    He he..det lyder jo nemt…hvis man altså arbejdsmarkedet bare så ud som i de gyldne år.

    Jeg kan nu ikke helt følge din analogi med forbud, jeg vil jo netop fjerne en regel. Da jeg begyndte på arbejdsmarkedet, blandede arbejdsgiver sig ikke i privatansattes pension.

    #166054
    ForbrugerenForfatter

    Jeg skal prøve at forklare.

    I dag (og de sidste mange år) er det sådan, at pensioner for langt de fleste er baseret på overenskomstforhold. For alle offentlig ansatte gælder dette f.eks. (her har vi allerede lidt over halvdelen af alle dem i arbejde). Tilsvarende findes der en meget stor gruppe privatansatte, som er ansat i stillinger med overenskomst. Dette gælder stort set alle, som er i pensionskasser som PensionDanmark, IP pension, Sampension, Pensam, samt en lang række andre pensionskasser. Nogle af kasserne har hovedsagligt offentlig ansatte og de privatansatte som de har, er stort set alle kommet i kassen via overenskomst. I disse tilfælde gælder det ALTID, at det er overenskomstparterne, der bestemmer hvilken kasse, pensionen skal betales til.

    Det er den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv bestemmer UDEN indblanding fra den lovgivende magt (folketinget). Der er ikke tale om love, men om aftaler mellem formentlig to nogenlunde ligeværdige parter (fagforeninger og arbejdsgiverforeninger/personalestyrelsen).

    Så er der den sidste del af de privatansatte tilbage. En del af disse er ansat på virksomheder, der har overenskomst, men de er på et niveau, så de ikke er omfattet af overenskomst, men er ansat på kontrakt, hvor alle sociale vilkår(inklusive pension) ud over arbejdstid (og betaling for overtid) ligner dem, som de overenskomstansatte har. For at gøre administrationen lettere for dem selv, så vælger virksomheden oftest, at disse medarbejderes bidrag skal gå til samme pensionsinstitut. Da det er virksomheden, som betaler en del (det meste) af din pensionsordning og dem som har administrationsbesværet, så vælger de, at gøre det letteste for dem selv.

    Endelig er der de sidste, hvor virksomheden overhovedet ikke har nogen overenskomst. Det drejer sig typisk om it-virksomheder, reklamebureauer, advokatvirksomheder og lign. Hvis disse virksomheder overhovedet betaler til pension, så sker dette næsten altid via en mægler, som forhandler den samlet set for virksomheden billigste løsning hjem. Dette er som regel inklusive prisen for virksomhedens skadesforsikringer(løseøre-, bygnings- og ansvarsforsikringer). Her er der selvfølgelig en risiko for, at medarbejderne via deres pensionsordninger er med til at betale virksomhedens skadesforsikringer og dette synes jeg er kritisabelt.

    Som du kan se af ovenstående, så er der intet af dette, som er lovstyret (læs at arbejdsgiveren skal betale til en bestemt pensionskasse). Det du forslår er, at folketinget via, deres forlængede arm, arbejdsministeren, skal lave en ny lov, som siger, at arbejdsgiveren skal indbetale til et af medarbejderen valgt pensionsinstitut.

    Dette kan ikke sammenlignes med, at lønudbetalingen skal ske til et af medarbejderen udvalgt pengeinstitut. I dette tilfælde skal der kun overføres et beløb til en konto. I tilfældet med pensionsordningen, skal der godt nok også overføres et beløb, men arbejdsgiveren skal indberette, hvor meget der skal betales til hvilke cprnumre i pensionskassen, ligesom de skal indberette bidragsprocenter og arbejdsprocenter. De oplysninger bruges af pensionsinstituttet til blandt andet, at bestemme hvor høj dækning, man kan få for TAE. Dette foregår helt automatisk i pensionsinstituttets it-system.

    Så konklusionen er, at selv om du tror, at der bliver fjernet en regel ved dit forslag, så indfører man i virkeligheden endnu en regel, ligesom man gør virksomhedernes administration tungere.

    Bare rolig om få år, sandsynligvis fem år eller tidligere, så er arbejdsmarkedet gyldent som aldrig før, pga. at alle 68’erne går på efterløn.

    Endelig er der mange som fæster lid til en EU dom mod Tyskland handlende om frit valg af pensionsordning. Det drejer sig ikke som mange tror om, at man frit kan vælge pensionsinstitut, men om at i stedet for, at overenskomstpartnerne siger, at al pension skal indbetales til f.eks. PensionDanmark, så skal de i stedet for udbyde pensionsordningerne, så alle kan vælge at byde. I overenskomstperioden er det så det selskab som vandt, der har retten til at modtage bidragene. Denne løsning kan kun ende med at blive dyrere samlet set for medarbejderne, da administrationsomkostningerne vil stige ved dette. Enten skal de for de første tre år har en ordning i pension 1, de næste tre år i pension 2 osv. ellers skal de overføres, hvergang der indgås ny overenskomst, men dette koster også penge (administration). Men det er den løsning som EU dommen mod Tyskland kræver, dvs. at den enkelte medarbejder kan stadigvæk ikke vælger om pengene skal indbetales i det ene eller det andet selskab. Så EU dommen er i virkelighed en lose-lose situation, de eneste vindere, er nogle udvalgte højt lønnede medarbejdere i pensionsselskaberne, som bliver endnu mere efterspurgte og dermed kan kræve lønstigninger.

    Jeg ved godt, at indlægget blev temmeligt langt, men det kan desværre nok ikke fremstilles kortere.

    #166058
    NultopskatForfatter

    Tak for det lange og uddybende svar.

    Jeg har nu ikke tænkt mig at komme tilbage til Danmark.

    Jeg har dog lyst til at skyde lidt på den påstand med gyldne tider, der kommer tilbage, det sagde man også for 25 år siden, jeg er selv en af dem, der blev lokket fordi en vis undervisningsminister ikke kunne få nok ingeniører.

    #166062
    ForbrugerenForfatter

    Med de høje skatte vi har i Danmark og lave lønninger for akademikere, så forstår jeg godt, at du ikke kommer tilbage.

    Men den gang var der ikke demografien til at hjælpe. Men vi skal huske på, at demografien er ligeså slem eller værre for en række andre lande i vores del af verden, hvilket betyder, at de andre lande vil opleve problemer med manglende arbejdskraft i mindst samme grad som Danmark.

    I Danmark kan det for mange ikke engang betale sig, at tage en uddannelse. De vil få ligeså meget eller mere ud af det, ved at blive ufaglærte arbejdere. Topskatten har en væsentlig del af skylden for dette. Det er meget bedre i Danmark at arbejde i 40 år til 350.000 end at læse i ti år og arbejde i 30 år til 466.667. Selv om du i begge tilfælde tjener det samme før skat, så skal den “dumme" (den som har læst på universitet) straffes med en ekstra skat på 350.000 i forhold til den “kloge", som ikke gad det der med at læse. Det er i sandheden et udtryk for jantelovs Danmark, bedst udtrykt ved en tidligere undervisningsministers mantra: “Det som ikke alle kan lære, skal ingen lære". Og jeg ved godt, at hun aldrig har sagt det højt i offentligheden, men hele hendes politik som undervisningsminister var gennemsyret af det.

    Man skal også se på, hvorfor er der store grupper inden for det offentlige som ikke ønsker at arbejde fuldtids, dette gælder for mange lærere, sygeplejesker, politifolk m.fl. Det skyldes, at de med et fuldtidsarbejde ville skulle betale topskat og så synes de, at frihed er bedre end arbejde, hvor skattefar beslaglægger ca. 60 % inklusive AMB direkte og omkring 75 % inklusive de indirekte skatter og afgifter.

    #166066
    NultopskatForfatter

    He he..vi forstår vist hinanden, kan desværre kun være enig, min søn går i 9. klasse og skal vælge uddannelse, han vil på landbrugsskole, og jeg kunne kun give ham opbakning.. det kom til syneladende bag på sønnen at jeg ikke anbefalede at han blev ingeniør. Du kender sikkert en teenager, der er ved at lade op til et skænderi..;o)

    Nå det med demografien er ikke helt rigtigt, for 25 år siden endte Europa midt i Tyskland, og Kina var lukket land. Meget er ændret siden. Så selvom jeg håber at du får ret, vil jeg se det før jeg tror det…jeg har hørt den påstand før, og har bitre erfaringer.

    Tror desværre at Murphys golden rule gælder.."who ever have the gold make the rules"

    #166076
    HalliHalloForfatter

    Til Nultopskat og Forbrugeren!

    Har I indhentet tilladelse til at diskutere jeres ultrakonservative meninger herinde?

    Meld Jer dog ind i Liberal Alliance eller Det konservati Folkeparti i stedet.

    Så meget palaver på et spørgsmål, som diverse kunne have fået besvaret på pensionsselskabets hjemmeside eller ved et hurtigt opkald til selskabet.

    Men hvis man ikke har andet at lave, så for min skyld ingen alarm – jeg siger bare godt nytår.

Viser 11 indlæg - 16 til 26 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.