Kurssikring – priser.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91691
    AnonymForfatter

    Jeg står foran et huskøb og er af Den Jyske Sparekasse blevet anbefalet IKKE at kurssikre vores kommende 4% fastforrentede lån for 2 mdr. siden da kursen var 95%. Nu er kursen faldet til 91,6% men vores bankrådgiver synes stadig ikke, at vi skulle kurssikre – da prisen for dette ville være for høj.
    Mit spørgsmål er derfor: Hvad koster det normalvis (og evt. i Den Jyske Sparekasse hvor jeg ikke kan finde nogen prisliste) at kurssikre? Og kan vi klantre hende for dårlig rådgivning, da jeg netop har mistet godt 50.000kr. pga. kursfaldet?

    Hun informerede om, at kurssikring ville koste 10.000kr (som jeg evt. kan tolke som 1% af lånebeløbet) SAMTIDIG med et kursfradrag på cirka 4% over 3 mdr.

    Er det korrekt, eller har hun taget røven på mig?
    Mvh. Rune

    #165242
    AnonymForfatter

    Du kan ikke klandre hende for hvad du nu har mistet (gået glip af). Hun er jo ikke synsk. Dog er det trist hvis du gerne ville have kurssikret og ikke gjorde på grund af hendes rådgivning. I bagklogskabens klare lys ville alle jo have kurssikret med den udvikling som kursen/renten gik.

    #165244
    AnonymForfatter

    Jeg nævnte som noget af det sidste inden jeg gik ud af døren ved mødet for 2 mdr. siden, at jeg gerne ville kurssikre, hvor hun så nævner “det synes jeg ikke du skal gøre, der sker meget på markedet lige nu osv. så lad os lige vente og se".

    Jeg mener et eller andet sted, at det er dårlig rådgivning idet, jeg som førstegangs huskøber, ikke var klar over, at at gamble med kurs (kursikring eller ej) var lige som at gamble med aktier.
    Tillige nævnte hun (i dag først) at kursfradraget ville være 4% over 3 mdr. hvis jeg skulle have kurssikret dengang. Alle steder jeg læser om cirka-priser nævner alle en tommelfingerregel på kursfradrag på cirka 0,2%-point pr. md. Så der er langt fra hendes 4% til de 0,6% som andre nævner!

    Jeg ved godt hun ikke er synsk, men ALLE andre steder jeg har læst om kurssikring eller ej, anbefaler ALLE uden undtagelse at kurssikre, når det handler om fastforrentede lån.

    #165264
    testForfatter

    det er jo slet ikke gratis at kurssikre. nu er skaden sket, men så stor er den heller ikke. kik på et f, p eller 5%. 4% på 95 var også rimeligt trist i forhold til kurstab

    #165268
    AnonymForfatter

    Jeg forstår ikke, at man vil kurssikre et kurs 95 lån. Tag dog et 5% til kurs 100 i stedet for.

    #165274
    AnonymForfatter

    Et 5% lån til kurs 100 vil koste i omegnen af 100.000kr. ekstra i renteudgifter over de næste 30 år i forhold til et 4% lån til kurs 91.
    Renten betyder stadig mere end kursen.

    Og ja. Skaden er sket og det er ikke noget der på nogen måde ruinerer mig. Det er rent principielt, at jeg ikke synes det er fedt at få mangelfuld rådgivning.

    #165278
    AnonymForfatter

    Hvis man ikke ønsker at konvertere op og ned, og bare holde på sit lån i 30 år, så kan 4% lånet bedst betale sig. Men vil man konvertere lidt, så er en god kurs da at foretrække.

    #165280
    AnonymForfatter

    Enig.
    Jeg har ikke forstand på hvad fordele/ulemperne der er ved at konvertere lånet om senere?!
    Jeg kan bare godt lide tanke om, at jeg kender min husleje de næste 30 år. (med mindre man flytter/omlægger lån osv).

    Jeg troede det var kurs-stigning der kunne gøre det fordelagtigt at omlægge lån – større kurs = mere for pengene. Men det er sikkert også en jungle at hitte rede i.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.