Livrente – sammenligning

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 12 svar.
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91686
    Anonym

    Er der nogen der har set en sammenligning af de forskellige livrenter som der udbydes – f.eks. Danica / Nordea Liv og Pension / PFA / … ?

    Det er jo ikke helt ligegyldigt om der ryger 5% eller 2% af indskuddet. Jeg synes dog at det er svært rigtig at blive “klog på” de forskellige udbydere.

    #165124
    Anonym

    Lidt mere info:
    – 40 år
    – eksisterende ratepension, som i år “støder mod” loftet om maks. indbetaling på 100 kDKK
    – positiv kapitalindkomst

    Kan godt se/læse at medio 2009 var der en debat her på sitet om emnet; men der er jo formodentlig sket lidt i markedet siden da.

    Gætter på at jeg ikke er den eneste som har denne problemstilling:
    – Udskyd skat ved at indbetale til livrente
    – Alternativ er opsparing i frie midler med dén fleksibilitet dét giver; men også betaling af skat af positiv kapitalindkomst (28% eller mere afhængig af formue)
    – Pensionsselskaberne skal selvfølgelig tjene penge

    Hvad er DINE overvejelser 🙂

    #165130
    Anonym

    Lige her er det næsten ligemeget, det der er mest væsentligt er selskabernes forventning til levealder.

    Eksempel:
    Danica tager 2% af indskud og du skal leve i 28 før du har tjent pengene ind igen.
    PFA tager 5% og du skal leve i 21 år før du har tjent pengene ind igen.

    Så hvem er bedst?

    Jeg tror AP Pension er nogle af de bedste når det det gælder forventning til levealder. Jeg mener, jeg så det i Søndagsavisen for noget tid siden, hvor de netop sammelignede disse ting. Desværre kan jeg ikke finde det.

    #165132
    HalliHallo

    Er du ikke blevet automatisk kontaktet af dit pensionsinstitut? Det har de ellers oplyst at de ville gøre…

    Ellers anmod om 3 tilbud fra de 3 selskaber du nævner i dit indlæg, så kan du jo vurdere hvordan omkostningerne er og hvad du kan forvente at få udbetalt og hvad de kan garantere de vil udbetale om 27 år.

    Der er da vist ikke en forskel i omkostninger på fra 2-5%. De 2% er sikkert på et markesrenteprodukt med yderligere løbende omkostninger til følge, hvorimod de 5% er på en gennemsnitrenteprodukt.

    #165134
    HalliHallo

    Slagger, jeg vidste ikke at PFA er mere end dobbelt så dyre som Danica. Du skriver danica 2% og PFA 5%. Jeg har nemlig tidligere læst at PFA er et af de absolut billigste selskaber.

    Er det muligt at du kan dokumentere dette?

    #165140
    Anonym

    Da jeg skrev så eksempel, så mente jeg også eksempel. Der er intet fakta i mit eksempel, men prøv at regne det efter hvis du har 2 mio i opsparing. Hvem er så bedst?

    Eksemplet livrenten ikke går ud på omkostningen, men derimod forventning til levealder. Omkostningen er ikke det vigtigste, så start med at se bort fra den.

    #165144
    test

    omkostninger i de forskellige selskaber mens du spare op afhænger meget af hvilken pulje du kan komme med i. Det kan absolut ikke betale sig at spare mere op ind det der giver topskatte fradrag og heller ikke over de 100.000. Ja man har godtnok den fordel at man kan få renter på ikke beskattede midlier i ordningerne med du betaler jo også ekstra straf afgifter at renter i ordningen og på udbetalinger til sin tid. Så over 100% spar op i fri midler

    #165148
    Anonym

    Der er flere ting, man skal overveje – når man som ung tegner livrenter.
    Som udgangspunkt er en livrente ikke en opsparing – men man køber retten til en livsvarig ydelse – og livrenten kan normalt ikke tilbagekøbes.
    Hvis man er gift – kan man aftale, at ydelsen udbetales til længstlevende – eller man kan aftale, at ydelsen udbetales i mindst f. eks. 10 år/og sålænge en af ægtefællerne lever.. Dermed er alle pengene ikke tabt – hvis man dør tidligt.
    Nogle selskaber udsteder livrenter efter de gamle døds-statistikker – andre selskaber har hævet gennemsnitsalderen – så ydelsen bliver mindre.
    Jeg tror, at det drejer sig om, at finde det selskab – som lover den største ydelse i dag.

    #165150
    HalliHallo

    Næste alle lønmodtagere med en arbejdsmarkedspension har jo allerede en livrente, idet de fleste arbejdsgivere normalt kræver at mindst halvdelen af pensionsbetalingerne anvendes til livsvarige ydelser (skattekode 1.

    Gennem ATP har alle lønmodtagere ligeledes en livrente.

    Jeg ved ikke rigtigt hvad spørgeren vil have oplyst, idet det også står anført i pensionspolicerne, at såfremt ratepensionens loft nåes, så indbetales det overskydende beløb på en livrente.

    Jeg ved heller ikke hvad slagger mener med 28 år eller godt 20 år. Hovedreglen er nemlig at en livrente kan betale sig, hvis man bliver måske mere end 82 år. Set i forhold til en ratepension. Så AP Møller har tjent særdeles godt på sine eventuelle livrenter.

    #165182
    Forbrugeren

    Faktisk skulle finanstilsynets julebrev til pensionssektoren i år netop vedrøre, de forældede dødelighedsstatistikker, som mange selskaber bruger, med en kraftig opfordring til, at rette op på det. Lur mig om ikke de måske allerede næste år vil påbyde et eller flere selskaber, at opdatere deres dødeligshedsstatistikker. Så desværre tror jeg ikke, at man kan bruge det som en parameter for hvilket selskab man skal købe sin livrente i.

    #165190
    Anonym

    Mange tak for de forskellige gode synsvinkler. Jeg tror jeg står tilbage med to konkrete spørgsmål:
    1. Hvordan ser regnestykket ud med sammenligning af indbetaling til livrente nu (og dermed udskydelse af nuværende topskat + 15% PAL + pensionsselskabets netto-forrentning i 25 år)
    sammenlignet med
    nuværende topskat + positiv kapitalindkomst med den høje beskatning på vistnok 42 % + tilsvarende forrentning (uden omkostninger til pensionsselskab) i 25 år?

    2. Ligger et pensionsselskabs ydelse “fast” over tid – eller er det alene for bidrag indbetalt før dette? Er det bare “best guess” eller er det garanterede udbetalinger?

    Pft til Jer alle 🙂

    #165196
    Anonym

    Jeg havde samme spørgsmål – da jeg for 40 år siden lavede livrenter – og jeg fik aldrig svar på disse.
    Jeg fandt ud af – at ydelsen på en livrente med overlevelsesrente til ægtefælle – og udbetalt i mindst 10 år – udgjorde ca. 2/3 af ydelsen på en rate-10 år. Garantirenten var dengang 4,5%.
    I dag vil jeg skyde på, at ydelsen på en livrente udgør ca. 1/2 af ydelsen på en rate-10 år.
    Det er altså en dyr ydelse at købe – hvis du/eller din ægtefælle ikke lever over gennemsnittet.
    Jeg betragter livrenter som fattigdomsforsikring – idet ydelsen er meget lille i forhold til indbetalingen.

    #165200
    HalliHallo

    Det er vist næsten et umuligt regnestykke du stiller der, men hvis du er ved at støde på ratepensionsloftet på 100.000 kr. og måske også har indbetalt 46000 kr. på en kapitalpension og måske også har en almindelig pensionsordning hos din arbejdsgiver med ægtefælledækning, dækning for tabt arbejdsevne, børnepension er jeg sikker på at du ikke behøver at bekymre dig mere om dine pensioner.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.