Huskøb

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91680
    AnonymForfatter

    Hej.
    Min kæreste og jeg er ved at kigge på hus. vil ville gerne vide hvad det koster at låne til et hus til 1.500.000 kr. kan ikke rigtig se det nogen steder. vores årsindtægt er ca. 600.000 kr til sammen, ville det kunne lade sig gøre?

    hvad er fradraget af renterne??
    må man regne børnepenge med ind i indtægten??

    er der et sted hvor man kan regne helt præcis ud hvad ens rådighedsbeløb er når alle udgifter er trukket fra.

    håber i kan hjælpe mig

    #165016
    AnonymForfatter

    Nykredit har et godt program som du kan downloade fra deres hjemmeside. Absolut nemt at bruge og giver et super overblik over alle udgifter.

    Hvis I ikke har anden gæld kan I som regel som tommelfinger regel låne 3 gange årsindtægten brutto hvis jeres rådighedsbeløb ellers matcher med bankers krav på ca. 9.000 – 10.000 kr for to voksne og 1500 – 2000 kr ekstra per barn.

    Med 600.000 i indtægt bør det altså som udgangspunkt ikke være noget problem at købe for 1,5. Men brug endelig Nykredits program da det vil betyde at I får alle udgifter regnet med.

    #165018
    OBSForfatter

    Har I en opsparing der kan dække udbetalingen på huset? Det vil i hvert fald være en god start på vejen til at blive husejere, ligesom det også er en god start at være gældfri.

    Resten af huset finansieres normalt med op til 80% som realkreditlån og de øvrige 15% som boliglån i banken. Fastforrentede realkreditlån finansieres i dag med 5% obligationer da 4% obligationerne er kommet for langt ned i kurs (< 95) efter de seneste rentestigninger. Hvad et realkreditlån koster kan I beregne på realkreditinstitutternes hjemmesider.

    Renteudgifter kan fradrages i sundhedsbidraget, kommuneskatten og evt. kirkeskat, dvs. ca. 33%. Fra 2012 bliver værdien af rentefradraget sænket med 1% om året frem mod 2019, dog med kompensation for renteudgifter op til 50.000 pr. person og 100.000 kr. for ægtepar sådan at værdien af rentefradraget fastholdes omkring 33%.

    Rådighedsbeløbet er jeres indtægter minus alle faste månedlige udgifter.

    #165146
    AnonymForfatter

    Hej.. tak for svaret. Vi har selv til udbetaling, da vi har en mindre lejlighed, der skal sælges

    #165798
    AnonymForfatter

    Hej.

    For nu ikke at oprette en ny tråd, vil jeg fortsætte lidt i denne, hvis det er i orden.

    Jeg og min kæreste, er nået en alder, hvor et huskøb er ved at komme på tale. I den forbindelse har vi haft flere samtaler med banken.
    Den første samtale fandt sted for 1 år siden. Hvor banken lavede en beregning på, hvad vi kunne låne for når min kæreste var færdig uddannet. Så ville vi havde en års indkomst på ca 550.000. Meget overraskende fik vi en tilbagemelding om at så ville vi kunne låne 2,2 mio…..!
    For et par mdr siden talte vi så med dem igen, om hvad vi kunne låne på nuværende tidspunkt, hvor årsindkomsten er ca 360.000 kr. Det ville de ikke svare på, men ville havde en salgsopstilling. Fandt en salgsopstilling på 1,5 mio. Vi satte ikke forventningerne op om noget, men da hun så den, sagde hun det virkede meget sandsynligt vi kunne låne til det. Det kunne ikke lade sig gøre da hun så havde regent det igennem, rådighedsbeløbet (som skal være 8300 kr) var ikke nok. Fair nok. I den anledning havde vi igen bedt om, hvad vi så evt kunne låne for, hvis vi ikke kunne låne for 1,5 mio. Det måtte vi så rykke for et en ekstra gang før vi fik et svar. Til min overraskelse, var beløbet ufatteligt lavt! 540.000 kr var det beløb vi kunne låne.
    Jeg synes, det lyder ufatteligt lavt!? Eller er det bare mig???

    Der er nogle ting, der i mine øjne taler for vi burde kunne låne, men også nogle ting der selvfølgelig taler i mod.
    Det der burde tale for, er at vi absolut ingen gæld har. Vi har ca 70.000 til at lægge i udbetaling på vores opsparinger. Samt min kæreste er færdig uddannet om ca 6 mdr.
    Det der taler i mod, er at jeg PT er arbejdsløs og på dagpenge (for første gang i 10 år). Det har jeg været i ca sammenlagt 5 mdr i 2010, grundet nedgang i byggeriet.

    Jeg er udemærket godt klar over, at det ikke vil være muligt at låne 1,5-2 mio når den ene part er på dagpenge. Men jeg havde måske regnet med ca 800.000 – 1.000.000 ville være en mulighed. 540.000 er jo en joke, det kan man stortset ikke købe noget for i denne del af landet.

    Når jeg så tænker på, hvad vi betaler i den lejlighed vi sidder i nu. Her har vi en ren husleje (uden forbrug eller noget) på 4700 kr og ca 8000 til at leve for efter faste udgifter. Nu ved jeg godt, man muligvis ikke regner sådanne ting ud, så simpelt som jeg gør. Men i mine øjne, hvis man kunne lægge 4000 kr i et boliglån om mdr, vil det over 30år give et beløb på 1.440.000 mio…. Derfor synes jeg at 540.000 virker latterligt lavt…

    Måske der er nogen der kan be- eller afkræfte om det er mig der er helt galt på den eller hvordan?

    Med venlig hilsen

    #165800
    AnonymForfatter

    Handler det ikke om, at selvom ca 350.000 er over halvdelen af 550.000, så er en del af årsindtægten jo reserveret til faste udgifter og andet.

    Så reelt kan man have månedlige udgifter for 15.000 kr, som på et år bliver til 180.000.

    Trækker du disse fra de to beløb, står du med 170.000 kontra 370.000 kr. Nu er forholdet mellem de to priser straks meget anderledes.

    Det kan være dét, banken tænker. At faren er en del større nu, da I er mere pressede end det måske ser ud, hvis noget uventet sker.

    #165802
    AnonymForfatter

    Helt klart at banken ser en stor risiko i huskøb på nuværende tidspunkt for jeres vedkommende. En på dagpenge og en som ikke er færdiguddannet og måske/måske ikke også kommer på dagpenge.

    Vi hører dog indimellem om banker som også godkender huskøb baseret på dagpenge indtægt så, hvis de virkelig hastede så kunne I måske få 800.000 igennem i en anden bank, men det var vel mere fornuftigt at vente det halve til hele år og så kunne låne til det hus i gerne vil have. Jeg syntes måske nok at 2 millioner med en indtægt på 555.000 var lige lovlig flot… især når du arbejer i en letpåvirkelig branche og risikerer perioder på dagpenge ind imellem.

    #165804
    AnonymForfatter

    Ja så fik jeg lige skrevet et par tal forkert – men de gør det jo kun lidt værre… 2,2 med en indtægt på 550.000 – ja, det er godt nok lige lovlig flot, syntes jeg.

    #165832
    AnonymForfatter

    Hej.

    Tak for svarene:)
    Jeg kan sagtens se argumentationen og vi kan nu også godt vente med et huskøb. Men reelt betyder det jo, at chancen for at komme til at lave et huskøb på et tidspunkt ikke er ret stor. Da der altid vil være en risiko for at komme til at gå på dagpenge, i den branche jeg er i, og som min kæreste også kommer til at være i.

    Godt, så har jeg et andet spørgsmål.
    I den foreløbig beregning jeg har fået på et evt huskøb til 540.000 kr. Der er der, så vidt jeg kan læse mig ud af, beregnet at man så skulle betale 46.036 kr af årligt på Obligationslån og PI lån, over 30 år. Se så, når jeg beregner det beløb over 30 år, så giver det jo 1.381.080 kr…. Går ud fra der er en logisk forklaring på det?
    Synes generelt de der opstillinger kan være lidt svære at gennemskue, som alm menneske. Og det irritere mig grænseløst, når jeg ikke har styr på hvorfor det er som det er;)

    #165840
    ForbrugerenForfatter

    Forkert, vi optog for nyligt et fastforrentet lån med en hovedstol på 1 mio. med løbetid 30 år, 4 % obligationer til en kurs i størrelsesordenen 98,5, dvs. et provenu på 970.000-980.000. Der er de månedlige ydelser 5200. Da renten siden er steget en del, vil du kunne låne noget mindre end de ca. 750.000 i provenu det vil svare til med en månedlig ydelse på 4000. Så jeg synes, at de 540.000 virker meget rimeligt, hvis I har råd til 4000 om måneden.

    Husk på, at de ser på, hvad man skal betale ved et obligationslån ikke et flexlån, når de beregner, hvad I har råd til.

    #165844
    ForbrugerenForfatter

    Det er renter og bidrag. Husk på, at det første år, så udgør renter og bidrag omkring 40000 af de 46000. Dvs I afdrager kun ganske lidt. Året efter betaler I så et lidt større afdrag. Om 30 år, så er det måske 44000-45000 af de 46000 som er afdrag og resten er renter og bidrag.

    #165846
    AnonymForfatter

    Ja, men… Tja… Jeg forstår det ikke helt men okay.
    Forstår godt det er renter osv man betaler de første mange år.
    Men fra 1.381.080 og ned til 450.000 betaler man vel ikke 841.081 kr
    i renter og bidrag? Forstår du hvad jeg mener?

    #165850
    MichaelForfatter

    I skal ikke hænge jer for meget I hvad der kan lånes på baggrund af bestemte indtægter. Lav i stedet et budget:

    Indtægt efter skat: X
    Nuværende udgifter (fratrukket boligudgifter): Y

    Beløb der kan bruges på boligen (nettoudgiften på salgsopstillingen): X-Y

    Som en anden debattør rigtigt skriver er der visse udgifter der er faste, f.eks. institutionsplads, transport, mad osv osv. Disse vil naturligvis fylde mere i en lav indkomst end i en højere og derfor kan et par med en højere indtægt også tåle en højere gæld i forhold til indkomsten (gearing). En gearing på 4 er ikke nødvendigvis høj for et par der tjener 1 mio, men en gearing på 3 kan godt være kritisk for et par der tjener 500K.

    #165860
    AnonymForfatter

    Helt enig, det var også derfor jeg undrede mig lidt over, at de med 550.000 var blevet godkendt til 2,2.

    Men ja, gå jeres udgifter igennem og regn så ud hvilket rådighedsbeløb i har. Nykredit har et godt privatbudget som i kan downloade fra deres hjemmeside. Det er rigtig godt til at regne disse ting ud. Hvis I bare er to voksne skal i regne med 9000 kr i rådighedsbeløb (+1500-2000 per barn). Find et hus og regn så med brutto huslejen og varme, el, vand og jeres øvrige faste udgifter om I kan matche det rådighedsbeløb. Hvis I ikke kan så prøv jer frem med et billigere hus.

    #165866
    ForbrugerenForfatter

    Jeg forstår godt hvad du mener. Hvis man ikke har en god matematisk sans, så er det også svært at forstå. Jeg vil prøve at se om jeg kan forklare det på en simpel måde.

    Jeg prøvede på RD’s hjemmeside, at lave en beregning på et obligationslån. For illustrationens skyld valgte jeg en hovedstol på 1 mio. Med den nuværende kurs og de omkostninger der er ved at optage lånet, får du udbetalt ca. 925.000, dvs det er det du kan betale til sælger. Du skal hver eneste måned i 30 år betale ca. 5225 kr. det bliver til næsten 1,9 mio. Dvs. du betaler renter og bidrag på ca. 1 mio for at låne ca. 0,9 mio. Et banklån er dyrere, du skal derfor betale væsentlig flere renter i løbet af den tid.

    På et banklån med hovedstol 100.000 (det svarer typisk til lidt over 90.000 udbetalt), med en rente på 8 % over 30 år, vil du betale ca. 165.000 i renter for de godt 90.000, dvs. du vil betale ca. 255.000 i alt for de 90.000 du har lånt.

    Til gengæld, hvis du har en krone i dag og inflationen er 2 % om året i 30 år, så vil du skulle betale 1,81 kroner, for at have samme købekraft. For at sige det på en lidt mere populær måde. Hvis et rugbrød koster 10 kroner i dag og priserne stiger med 2 % om året de næste 30 år, så vil rugbrødet koste 18,1 kroner om 30 år.

    Jeg håber, at det har bragt noget klarhed overfor, hvorfor du skal betale “så mange” penge i renter og bidrag for at låne nogle penge.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.