Inddragelse af gæld

Svar
  • This topic has 4 stemmer and 4 svar.
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91668
    Anonym

    Har 300.000 kr. ude at stå i gæld til en mand, som ikke har kunnet betale indtil videre… men nu ved jeg han har fået fast arbejde…. mon jeg kan gøre et krav der?

    På forhånd tak

    #164922
    Michael

    Du kan hive manden i fogedretten og derved gøre krav på en del af hans indkomst. Det kræver selvfølgelig at du har et underskrevet gældsbrev.

    Men realiteterne? Tja, hvis manden ikke vil betale og ikke ejer bolig, bil eller andet større af værdi har du ikke kinamands chance for at få pengene igen. Kun Skat kan foretage egentlig lønindeholdelse.

    #164924
    Anonym

    Han er dømt til at skylde pengene… det må vel tælle for det samme….?

    Det er bare frustrerende at han gang på gang kan gå i fogedretten og sige han ikke ejer noget, når man ved at han har en del, men det bare står i konens navn…. han havde en MC til her for nylig, men han havde sagt i fogedretten at han ikke ejede noget hvilket jo så var løgn…. burde tro de tjekker så’n noget:/

    #164930
    test

    du må nok ha et inkasso firma på men chancer er ikke store. husk at der er nye forældelse regler pr. årskiftet. og nej en så alvorlig sag som 300.000 kan nu ikke få gode nok råd her om

    #182278
    Anonym

    Før i tiden fandtes der gældsfængsler i Danmark og tvangsinddrivelse af gæld, men
    gældsfængslerne blev allerede afskaffet i 1872 og findes ikke længere. En person kan godt komme i
    fængsel og sidde en bøde af, men det er ikke muligt at komme i fængsel, fordi man ikke betaler sin
    gæld.

    Det er altså ikke ulovligt ikke at betale det, man skylder.

    Det offentlige har en række sanktionsmuligheder overfor skyldnere: Fx kan det offentlige nægte én
    en autorisation, hvis man har gæld. Hvis en person ikke betaler af på sin gæld (offentlig og/eller
    privat gæld), kan vedkommende risikere at blive registreret i Ribers Kredit Information (RKI), og
    på den måde risikere ikke at kunne oprette ny gæld. Efter 5 år bliver registreringen slettet, men
    mange forgældede risikerer at stå registreret i lang tid på grund af ny gæld. For skyldneren kan det
    nærmest være en fordel at blive registeret i RKI., men pt. er det ikke muligt at registrere sig selv i
    RKI, men det kan være at der bliver åbnet op herfor i fremtiden.

    Selv om der er tale om ægtefolk, hæfter den ene part som udgangspunkt kun for egen gæld og det,
    personen har skrevet under på. I forhold til skattegæld, har ægtefolk mulighed for at overføre
    fradrag, og derfor hæfter ægtepar for hinandens skattegæld.
    Det er vigtigt at skelne mellem offentlig gæld og privat gæld, da de to gældstyper giver forskellige
    muligheder i forhold til at komme ud af gældsproblemerne. Du kan i det følgende læse om den
    offentlige gæld og det offentliges lønindeholdelsesmuligheder.

    Det er vigtigt at skelne mellem offentlig gæld og privat gæld, da de to gældstyper giver forskellige
    muligheder i forhold til at komme ud af gældsproblemerne. Du kan i det følgende læse om den
    offentlige gæld og det offentliges lønindeholdelsesmuligheder.
    Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb
    Det er kun det offentlige, der kan tage af ens løn – lave lønindeholdelse, som det hedder.
    Inddrivelsesloven gælder med andre ord kun for offentlig gæld, og det offentlige har derfor en
    fortrinsret i forhold til at få skyldnere til at betale af på gæld.
    Fra d. 1/7 2006 løber der renter på alle typer af offentlig gæld. Det er en god idé også at sætte sig
    ind i reglerne for gebyrer (jf. kapitel 8 i Skatteministeriets bekendtgørelse 995 af 19.10.1005 nederst
    dokumentet).
    Det er SKAT, der står for alle former for lønindeholdelse og for al opkrævning af offentligt gæld.
    Det private må og kan ikke lave lønindeholdelse, dvs. hvis man har taget lån hos private
    virksomheder (fx kreditvirksomheder, banker, private boligselskaber m.v.) kan de ikke tage af ens
    løn.
    I 2005 blev tilbagebetalingsregler for gæld lavet om (jf. Skatteministeriets bekendtgørelse 995 af
    19.10.1005 nederst dokumentet). Loven siger, at en voksen person skal have et rådighedsbeløb på
    4.840 kr./mdr. (i 2007). Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage efter at faste udgifter er betalt,
    og rådighedsbeløbet skal kunne dække udgifter til mad, tøj og fritidsaktiviteter. Mange mennesker

    på kontanthjælp, førtidspension, starthjælp og pension har sjældent et rådighedsbeløb på 4.840 kr.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
    !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
    Som udgangspunkt skal de derfor ikke betale af på eventuel gæld til det offentlige, da de sjældent
    vil have et rådighedsbeløb på 4.840 kr. Med andre ord: Hvis man ikke kan betale sin gæld til det
    offentlige, skal man ikke betale! Imidlertid skal man være opmærksom på, at det offentlige kan
    regne ens gæld ind i forskudsopgørelsen (kommer i november/december) således, at man
    automatisk betaler af på sin gæld, selv om rådighedsbeløbet er under 4.840 kr.! Derfor er det vigtigt
    selv at være opmærksom herpå. Ring til SKAT og bede dem om at tage det ud.
    Hvis der er blevet lavet lønindeholdelse på ens kontanthjælp eller førtidspension efter 1/11 2005 er
    det ifølge Line Barfod i de fleste tilfælde ulovligt, da flertallet på disse ydelser som udgangspunkt
    har et meget lavt rådighedsbeløb. Det er en god idé at gøre kontanthjælpsmodtagere og folk på
    førtidspension opmærksom herpå. Line Barfod mener klart, at man skal køre en klagesag, hvis der
    er blevet lavet lønindeholdelse på kontanthjælp eller førtidspension, og at man skal have betalt gæld
    tilbage, som man har betalt de sidste 5 år, hvis man har betalt, mens man har været på kontanthjælp
    og førtidspension (jf. § 6 i Socialministeriets bekendtgørelse 1056, § 6 i Socialministeriets
    bekendtgørelse 1383 og Inddrivelsesvejledningen I.2.1.1 og Inddrivelsesbekendtgørelsens kapital 9,
    § 27. Se liste over love m.v. nederst i dokumentet).
    Som udgangspunkt er det altså ikke muligt at lave lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og
    andre med lav nettoindkomst, men det er ikke umuligt.
    Et eksempel kan være: En hjemløs mand – lad os kalde ham Per – er på kontanthjælp og har en
    meget lav boligudgift på et herberg og ikke ret mange faste udgifter. Lad os sige, at Pers
    rådighedsbeløb er på 4.940 kr./mdr. SKAT vil kunne lave lønindeholdelse på 100 kr., som han har i
    overskud i forhold til minimumsrådighedsbeløbet på 4.840 kr. Med andre ord kan Per eller en
    hvilken som helst anden person på kontanthjælp godt risikere, at skulle betale af på gæld. Imidlertid
    vil en person på kontanthjælp sjældent kunne nå op på et rådighedsbeløb på 4.840 kr., som faktisk
    er, hvad
    vil en person på kontanthjælp sjældent kunne nå op på et rådighedsbeløb på 4.840 kr., som faktisk
    er, hvad staten finder frem til som et rimeligt rådighedsbeløb for en voksen person i Danmark i
    2007!
    Privat gæld
    Private virksomheder (banker, private boligselskaber, kreditvirksomheder m.v.) har ikke de samme
    muligheder for at inddrive gæld som det offentlige har gennem SKAT og via lønindeholdelsen. De
    private långivere kan trække skyldneren i fogedretten, men de kan ikke trække i skyldnerens løn.
    De kan få registeret skyldneren i RKI ligesom det offentlig også kan, og de kan lægge renter og
    gebyrer på gælden. Private kreditorer benytter sig ofte af registrering i RKI.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!her er jeg i forvejen 10 x
    Det er vigtigt at dukke op i fogedretten, hvis man bliver indkaldt, da man ellers risikerer at blive
    hentet af politiet om natten. Fogedretten kan også komme ind med låsesmed, hvorfor det bedste vil
    være at dukke op af sig selv.
    Fogedretten har ikke myndighed til foretage lønindeholdelse, men konstaterer om skyldneren er
    enig i, at skylde pengene, om skyldneren er i stand til at betale-DVS NÅR RÅDIGHEDSBELØBET 4840 ER FRATRUKKET –,
    Skyldneren afgør selv, om personen kan betale, og der bliver
    udarbejdet en insolvenserklæring, hvis personen ikke er i stand til at betale og ikke ejer noget, der
    kan foretages udlæg i. Når
    personen har været i fogedretten, går der minimum 6 mdr. før der igen
    kan ske en indkaldelse.
    LÅNGIVEREN MÅ IKKE SELV OPSØGE SKYLDNEREN .

    Fogedretten kan benytte sig af tvangsauktion over de værdigenstande, der er foretaget udlæg i, men
    i virkeligheden tager fogedretten ikke ret meget, da ting oftest går til billige penge på tvangsauktion.
    Fogedretten skal følge reglerne i Retsplejelovens § 509 om trangsbeneficiet, det vil sige, anlægge en
    vurdering for hvad, der hører med til en beskeden livsførelse og et beskedent hjem, før de kan
    foretage udlæg og eventuel tvangsauktion. I dag er tv og computer , en del af et beskedent hjem.
    Omkostningerne ved fogedretten skal i første omgang betales af kreditor, hvorfor de fleste
    kreditorer helst vil undgå situationen. Der er med andre ord gode muligheder for, at skyldneren selv
    kontakter kreditor og forklarer situationen med henblik på en løsning (Se afsnittet ”Hvad skal jeg
    gøre?”).

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.