SU lån som udbetaling

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91642
    AnonymForfatter

    Kære Mybanker

    Min kæreste og jeg er pt. begge studerende med forventeligt 5 år tilbage af vores uddannelser, 3 års bachelor og 2 års kandidat.

    Vi overvejer begge kraftigt at tage SU-lån og sætte dem til side på en højrente konto indtil vores uddannelser er færdige og derefter bruge dem til udbetalingen på en ejerlejlighed i København.

    Baggrunden for dette ville være, at vi kunne “spare" i omegnen af 300.000 op og derved købe en lejlighed til 1.5 mio. og nøjes med 80% realkreditlån, istedet for at låne de sidste 20 % af banken.

    Vi har begge pt. 80.000 på separate opsparinger.

    Argumenterne for dette ville være den lave rente som SU-lån udbydes til.

    Men hvad siger Mybanker.dk`s brugere til dette ?

    På forhånd tak for jeres indlæg.

    #164478
    testForfatter

    Det er jo et billigt lån hvis i kan lade være med at bruge det hvilket jeg kender flere eksempler på at folk ikke ku. Husk at lånet tæller med i gældsætning byrden når skal vurderes til et hus og at der løber penge på mens i søger arbejde og det sted i vil bo

    #164482
    MichaelForfatter

    Kan måske være en udmærket idé uden at jeg dog har regnet på det, men det kræver i den grad selvdisciplin. Der kan komme måneder hvor I ingen penge har og så står der en konto med måske 200.000 og griner af jer. I skal være stensikre på fra starten at I under ingen omstændigheder begynder at “låne" af pengene for så går det for alvor galt.

    #164484
    AnonymForfatter

    Vi er begge hjemmeboende og har fritidsarbejde, ingen faste udgifter udover telefonregningen. Så jeg vil vurdere risikoen for at “låne" af pengene til at være minimal.

    Ved indsættelse på højrentekonto med binding i 3 år. Kan vi få 2,75 % i rente og udlånsrenten er 4 % så vores rentetab vil være på 1,25 %

    Desuden vil vi først låne pengene i december hvert år, så vi altså sparer renterne i 11 måneder, hvert år.

    Jeg tænker bare, at det er smartere og mere acceptabelt at låne dem af staten som SU-lån i stedet for at låne dem som boliglån til 8-9 % i banken. Samt det at man rent faktisk kommer med en udbetaling, i stedet for ingenting.

    #164488
    AnonymForfatter

    SU-lånet er det mest lempelige lån I nogen sinde vil få, lav rente, lang tilbagebetalingsperiode og mulighed for stilstand i afdragene. Så det giver god mening at spare ens SU-lån op.

    Men der er dog lige et par risici I skal overveje.

    Færdiggørelsen af jeres uddannelse kan af den ene eller den anden grund trække ud.

    Efter endt uddannelse kan I ikke være sikre på at få ansættelse med det samme.

    I er selv de bedste til at vurdere hvor risikoen for at jeres uddannelse trækker og hvor gode jobmulighederne er efter endt uddannelse, men tag det med i jeres overvejelser.

    #164510
    AnonymForfatter

    Hej,

    I kan overveje at optage su-lån i 1 mdr og derefter sætte låntagningen i bero. Når I nærmer jer afslutningen af studiet kan I til mit kendskab optage hele su-lånet med tilbagevirkende kraft. Hermed undgår I udgifter undervejs, men opnår et billigt lån til boligkøb efterfølgende.

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.