Ønsker brændende en lejlighed!

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91639
    AnonymForfatter

    Hej Mybanker 🙂

    Jeg er 20 år og økonomistuderende på Århus universitet.

    Jeg bor lige nu udenfor Århus, men vil rigtig gerne ind til centrum og bo.
    Jeg har fundet mig en ejerlejlighed til 1.499.000,00 kr. med 80 kr. i udbetaling.
    Jeg har stort set til udbetalingen og har lavet nogle beregninger på, at hvis det er muligt for mig, at optage et afdragsfritlån med afdragsfri periode på min. 5 år, så er jeg helt færdig med min kandidat og kan begynde at afbetale.
    jeg har råd til at betale renterne og hvad der måtte komme af afgifter, skatter og lignende, da der også er mulighed for at jeg kan leje et værelse ud.

    Er det realistisk at jeg kan få et lån et sted på så stor en sum ?

    Trine

    #164448
    AnonymForfatter

    Nej. Med mindre du tjener en god slat ved siden af SU’en

    Og det med afdragsfrihed – du kan jo kun et kreditforeningslån på 80%. De sidste 20% minus udbetalingen bliver et pantebrevslån med afdrag.

    #164462
    AnonymForfatter

    Det lyder til at du kun kan klare lejligheden med afdragsfrihed – og det kan du ikke blive godkendt på. Banken vurderer ud fra 4% fastforrentet med afdrag. Derudover skal du som enlig have et rådighedsbeløb på ca. 6-7000 kr per måned når afdraget på lejligheden plus alle andre faste udgifter er betalt – det gælder også vand, varme og el. Du skal altså have 6000 kr tilbage til mad og lommepenge.

    At du måske kan leje et værelse ud kan banken ikke beregne ud fra. Det kan kun betragtes som en mulig ekstra indtægt og som udgansgpunkt skal du kunne klare lejligheden selv. Med mindre du har et utrolig godt velbetalt studiejob så er det umuligt at købe når man er studerende. Som udgangspunkt skal du ca. 500.000 i årlig indtægt for at købe til 1,5 – man regner med tre gange årsindkomst – og det er de færreste studerende der kan matche det.

    Derudover ser bankerne helst at du i hvert fald stiller med udbetaling og sagsomkostninger selv – så regn med at du skal have en opsparing på 100.000 før du kan blive godkendt – men har man 500.000 i indtægt så er det også muligt at spare op.

    #164464
    AnonymForfatter

    Hej..

    Hvis du virkelig brænder efter en lejlighed, så find dig en lejelejlighed!

    Du aner jo ikke hvor du skal være om 5år og hvis(ja selvom det lyder umuligt) at du køber en lejlighed og står og skal flytte til København eller et andet sted om 5år og boligmarkedet er faldet yderligere, så starter du din “voksen tilværelse” med et minus på kontoen.

    Lev livet, nyd at du ingen forpligtelser har ved en lejelejlighed!

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.