Skattefordel ved ægteskab

Ja det kan man for den gensidige forsørgerpligt træder først i kraft i det øjeblik man er gift – ikke ved kæresteforhold. og modsat dig syntes jeg faktisk, at det er rimeligt nok. Hvis jeg var i arbejde og single ville jeg da nødigt stå i den situation at potentielle kærester skulle bedømmes på deres sansynlighed for at havne på kontanthjælp!

Faktisk mener jeg også at loftet over hvor meget ens ægtefælle må tjene før kontanthjælpen ryger skal løftes for det er uværdigt at være 100% afhængig af en anden rent økonomisk, mens man f.eks. kæmper med sygdom og for at komme tilbage til arbejdsmarkedet som jeg gør!

og til Thomas, ja, vi gifter os selvfølgelig af kærlighed og har da også snakket om at gøre det, men ikke før vi har sparet op til bryllup. Først skal vi have købt hus og derefter kan vi så spare op for jeg vil under ingen omstændigheder låne til et bryllup.

Da vi begge er meget opsat på at økonomien også skal hænge sammen i fremtiden kom vi bare til at snakke om hvorvidt evt. skattefordele ville kunne opveje størstedelen af den indtægt vi mister når vi engang gifter os.

Der er jeg så uenig – og ikke kun fordi jeg selv er i situationen. Vi kan vel blive enige om, at det er en rigtig god ide at bo sammen i længere tid inden man gifter sig således at man lærer hinandens vaner at kende på godt og ondt – inden man komplicerer tingene ved at gifte sig. I denne periode mener jeg ikke at forsørgerpligten skal gælde – det vil jo bare give en økonomisk fordel i at gå direkte fra datingstadiet til ægteskab og det vil formentligt resultere i flere skilsmisser! Nej, man skal have lov til at bo sammen og lære hinanden at kende inden økonomien skal blandes sammen. Vi bor sammen ja, men har da stadig hver vores indtægt og hver vores konti – og sådan syntes jeg også det skal være.

Ja, han betaler lidt mere til de ekstra ting såsom ferie, gave og det at gå ud at spise – men jeg ville da blive skingrende sindsyg hvis ikke jeg kunne bidrage med noget økonomisk set. Jeg kan i forvejen ikke hjælpe nok til med de daglige ting såsom rengøring, tøjvask og opvask på grund af min sygdom – hvis jeg så heller ikke kunne bidrage med noget til økonomien og han skulle betale alt, ja så ville jeg da føle mig helt udulig og nok opfordre ham til at finde sig en anden! Jeg har det i forvejen skidt så hvis man fjerner den sidste selvrespekt for folk i min situation så stiger selvmordstatistikker gevaldigt! Og nej, det var ikke en ide jeg har – blot for at understrege at folk altså har brug for at føle at de også bidrager lidt.

Hej Henriette,

Jeg lader mig bestemt ikke skræmme væk. Jeg har jo tidligere fået ros herinde for min vilje til at hjælpe andre – derfor mente jeg vel også, at jeg lige kunne stille et enkelt spørgsmål selv uden at blive overfaldet af folk der med det samme vil starte en diskussion om noget helt andet.

Jeg har været igennem hele møllen med RKI og stort forbrugslån med skyhøje renter, men fik kæmpet mig ud af det. Den erfaring deler jeg gerne med andre herinde – men ja, jeg har da fået stor forståelse for andre der føler sig overfaldet herinde. Det burde være muligt at holde os til det en tråd reeelt handler om, hjælpe folk til et ærligt svar uden at bebrejde folk. Jeg er ikke en af dem der er på kontanthjælp fordi de ikke gider lave noget. Jeg er der på grund af reel sygdom – og når jeg kæmper hårdt for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet så er det ikke helt fair at jeg pludselig skal forsvare, at jeg er på kontanthjælp!

Hej test,

Du kan være ganske sikker på at min historie er korrekt. Jeg er jo alligevel forholdsvis annonym og har derfor ingen grund til at opdigte noget. Det er immervæk også noget nemmere at rådgive andre udfra egne erfaringer istedet for hele tiden at skulle holde tjek på om det nu matcher med den “person" man har opdigtet 🙂

Det med om vi har råd til at blive gift tænker vi nu ikke så meget på. Som sagt så køber vi hus baseret på min kærestes indtægt alene og vi vil samtidig ikke gifte os før vi har sparet op til det. Jeg vil ikke længere slås med en dårlig økonomi. Det har jeg fået styr på og nu gælder det så mit helbred.

Økonomisk set så leger vi da også med tanken om at hvis mit dårlige helbred ender med at jeg ikke kan arbejde så meget så er det måske en mulighed at jeg bliver ansat som medhjælpende i min kærestes firma – men alt det snakker vi med revisoren om når det bliver aktuelt. Ingen af os tænker på at “snyde" os til mere kontanthjælp – og vi regner da også med at når der kommer børn til ja så er det nok også tid for ægteskab.Men nu skal jeg først og fremmest have mit helbred afklaret – for tro, mig – jeg vil gerne tilbage til arbejdsmarkedet.