Omlægning af lån
-
PrivetForfatter05-11-2010 21:36
Indlæg
-
5. november 2010 kl. 21:36 #91593PrivetForfatter05-11-2010 21:36
Hej.
Jeg har p.t. et lån i Nykredit. Jeg har opsagt lånet og optaget et nyt afdragsfrit lånpå kr. 500.000 i Nordea Kredit. Huset har en offentlig vurdering på knap 2.000.000 kr og er blevet vurderet af Nordea selv. Da jeg er kunde i en anden bank, skulle jeg og kun jeg fremvise lønsedler og sidste årsopgørelse, hvilket banken godkendte uden problemer.De 500.000 kr Nordea Kredit lån er det eneste lån i huset og er det eneste lån jeg har overhovedet. Jeg er gift og har før ægteskabet oprettet særeje, som min kone, som også har fast ejendom, og som står i hendes navn, og hun har særeje på sin ejendom, syntes var en god ide.
Nu viser det sig efterfølgende – efter at lånet er optaget i Nordea Kredit – at banken kræver min kones underskrift, hvilket både hun og jeg synes er ganske løjerligt med den begrundelse, at huset er fælleshjem!! Min kone vil af principelle årsager ikke underskrive lånet og siger, at hun så må finde en anden adresse. Kan Nordea kræve det efterfølgende?5. november 2010 kl. 21:51 #163474AnonymForfatter05-11-2010 21:51Det skal du nægte – for det er urimeligt.
Når du ejer huset og har særeje – så er du debitor.5. november 2010 kl. 22:27 #163478KrisserForfatter05-11-2010 22:27Nordea følger lovgivningen til punkt og prikke. Når du optager et lån i en ejendom, som tjener til din og din hustrus fælles hjem, så skal din hustru *altid* underskrive lånedokumentet. Hendes underskrift skal ikke være som meddebitor, men udelukkende som ægtefælle. Dette vil også fremgå af pantebrevet, hvor det kun bør være dig der står som debitor på pantebrevet. Hvis din hustru ikke ønsker at underskrive pantebrevet, kan du ikke få lånet.
5. november 2010 kl. 22:40 #163480PrivetForfatter05-11-2010 22:40Mon ikke Nordea Kredit skulle have oplyst det fra starten af. Jeg har selv kontaktet den juridiske afdeling i Nordea Kredit. Her kunne man heller ikke forstå fremgangsmåden, men hvad nu hvis min kone flytter sin folkeregisteradresse, så har vi jo ikke fælles hjem mere.
5. november 2010 kl. 22:54 #163482PrivetForfatter05-11-2010 22:54Jeg sidder netop med en HANDELSBEKRÆFTELSE fra den 28.09.10 med handelstidspunkt 28.09.2010 kl. 16.19, valørdato 30.12.10 med kun mit navn på. Jeg underskrev papirerne samme dag i Nordea, som lånet blev lagt fast.
5. november 2010 kl. 22:59 #163484AnonymForfatter05-11-2010 22:59Jeg har et lån i huset – og da huset står i mit navn – og vi har særeje – så forlangte banken ikke min ægtefælles underskrif på lånet.
5. november 2010 kl. 23:02 #163488HalliHalloForfatter05-11-2010 23:02Hvad er problemet, hvis det ingen praktisk betydning har?
Selv om hun flytter folkeregisteradresse, så er I jo stadig gift, og vil sandsynligs forsat kræve en underskrift.
5. november 2010 kl. 23:05 #163490PrivetForfatter05-11-2010 23:05Jeg undrer mig også, og som min kone siger: Hvorfor i alverden skal hun skrive under på noget, som jeg har lavet? Hun kunne aldrig drømme om at lave økonomiske handlinger, som jeg så efterfølgende skulle skrive under på. Og som hun siger: Hvorfor i alverden skulle vi så have oprettet særeje før ægteskabet. Det gjorde vi netop for at undgå sådan en palaver. Vi har fuldstændig “vandtætte skodder" i vores økonomi med hver vores konti.
5. november 2010 kl. 23:07 #163492PrivetForfatter05-11-2010 23:07Jeg har før ændret lån i Nykredit uden nogen som helst problemer, og hvis det ingen praktisk betydning har med hendes underskrift, hvorfor i alverden skal det så til for??
5. november 2010 kl. 23:12 #163498PrivetForfatter05-11-2010 23:12Hvis hun flytter folkeregisteradresse har vi ikke fælles hjem mere. Og det er jo netop det, der kræver hendes underskrift, uanset om vi er gift eller ej.
5. november 2010 kl. 23:16 #163502AnonymForfatter05-11-2010 23:16Jeg tror, at underskriften forpligter…….hun hæfter for gælden solidarisk.
5. november 2010 kl. 23:23 #163504PrivetForfatter05-11-2010 23:23Ja, og bl.a. derfor vil hun ikke underkrive. Hvad er særejet ellers værd, for det er jo netop det, der også giver økonomisk frihed for hver part.
6. november 2010 kl. 2:47 #163524KrisserForfatter06-11-2010 2:47Privet
Nordea burde måske nok have oplyst at din hustru burde skrive under. Jeg har dog svært ved at se hvad det store problem er. Grunden til at hun skal skrive under er jo netop, at hun skal være bekendt med, at der optages lån i det hus hun bor i. Sådan er loven. I kan naturligvis vælge at bruge jeres tid på at lave alle mulige krumspring, med risiko for at det får betydning for jeres økonomi (der bliver holdt ekstra øje med ægtepar der ikke deler folkeregisteradresse), eller du kan få din hustru til at give en underskrift som ikke medfører nogen yderligere konsekvens overhoved. Det har intet med særeje at gøre. Hvis ikke hun står som debitor på pantebrevet, vil hun heller ikke komme til at hæfte for gælden.Svend
Det kan formentlig godt lade sig gøre, hvis der er nogen der sover i timen. Det ændrer dog ikke på, at loven stadig kræver ægtefælles underskrift – uanset særeje og andet.6. november 2010 kl. 8:35 #163526testForfatter06-11-2010 8:35det må være ægteskabsretvirkningsloven der spiller ind her. mener den omtaler det fælles hjem så hvis din kone bor i sit eget hus tror jeg faktisk ikke hun skal med underskrive. Betellemses er en beskyttelses bestemmelse der er tænk til at forhindre at den ene ægte part sælger eller pantsætter det fælles hjem uden at indformere den anden.
6. november 2010 kl. 8:58 #163530ForbrugerenForfatter06-11-2010 8:58Dette gælder ikke fordi der er særeje, hvis det var fælleseje ville det være rigtigt, prøv f.eks. at læse http://www.familiestyrelsen.dk/fileadmin/Filer/PDF/AEgteskab_vielse/Kommissorium__for_Retsvirkningslovsudvalget.pdf
Hvor der blandt andet står
“2.6. Endvidere skal udvalget overveje reglerne om beskyttelse af familiens bolig under ægteskabet og om retten til familiens bolig ved separation og skilsmisse.
5
Den gældende lovgivning indeholder regler om beskyttelse af familiens bolig under ægteskabet, som har til formål at sikre familiens bolig, selv om den ægtefælle, der ejer boligen eller er lejer af den, ensidigt foretager dispositioner over boligen.
Lovgivningen indeholder således regler, der beskytter familiens bolig imod bl.a. salg, pantsætning, fremleje og opsigelse. De pågældende regler findes i retsvirkningsloven og lejeloven. Der findes imidlertid ikke regler, som beskytter en ejerbolig, der fungerer som familiens bolig, mod salg og pantsætning, hvis den pågældende bolig er særeje." -
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.