arvet hus sammen med 2 søskende og vil købe dem ud

Svar
  • This topic has 5 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91539
    Anonym

    hej mig min bror og søster har arvet et hus det er vurderet til 1,8 mil.
    jeg vil gerne købe dem ud også overtage huset.
    min indtægt før skat på 460.000- 500.000kr
    er det noget der kan lade sig gøre uden at gå helt konkurs ved ikke hvad der er af udgifter ved at bor i hus, har kun bordet i andelsbolig og der er jo bare en fast udgift hver måned.
    huset er 90 kvm. ejendoms skatten ligger på 24.000kr:olie ca.23000 om året også kommer der vand, strøm oveni.
    jeg ved ikke om der nogle udgifter jeg ikke har tænkt på. vil meget gerne høre om der er noget jeg har glemt.
    vil meget gerne høre jeres mening om det kan lade sig gøre eller om det vil blive alt for dyrt for mig, har ikke en skid forstand på det
    på forhånden tak for hjælpen

    #162338
    OBS

    Nogle typiske udgifter man har i forbindelse med en ejerbolig:

    – Realkreditlån
    – Boliglån i banken
    – Ejendomsværdiskat (skat af værdien af boligen, betales via skatten)
    – Ejendomsskat/kommunal grundskyld (skat af grundens værdi)
    – Renovation
    – Vand
    – El
    – Varme
    – Vedligehold på boligen

    #162346
    thsv

    Det lyder voldsomt dyrt i forhold til blot en indkomst!

    Uden opsparing kan du nok godkendes til 1,5 million som ejerlejlighed eller rækkehus, men en del mindre til et parcelhus.

    Din gæld vil jo nok være ca. 1,2 millioner, hvis du skal dine 2 søskende ud (I ejer 1/3 hver ligenu). Det koster ca. 6.000 kr netto incl. låneomk. og kurstab netto om måneden i 45 med afdrag, som du skal godkendes til.

    Det er ikke låneydelsen, der er uoverkommelig, men alle de mange udgifter ved et parcelhus som enlig.

    Men prøv at lægge et budget ud fra dine udgifter det seneste år, og så indsæt udgifterne for huset.
    Ejd.værdiskatten er vigtig at huske, og er nok i størrelsesorden ca. 12.000 kr årligt.

    Når alle udgifter til hus og øvrige faste udgifter til f.eks. bil og børnepenge er betalt, skal du have minimum 6.500 kr i rådighedsbeløb, men regn med det beløb du har brugt det seneste år til indkøb af mad, tøj og forbrugsgoder mm., hvis det beløb er højere.

    Og start med at få vurderet salgsprisen hos en ejd.mægler, måske er huset mindre værd i handel end de 1,8 millioner. Og ved køb uden ejd.mægler bør i fratrække de omk. I sparer, så bliver huset vurderet til 1,6 mill. var der måske 500.000 hver ved et slag, så skal du selvfølgelig kun betale 500.000 kr til hver af dine søskende.

    #162384
    test

    er der andet af værdi i boet?

    #162390
    Anonym

    ja små 90,000 til hver

    #162392
    test

    hvis du vil bo i huset kan det være en ide at købe dine søskende ud. Det kan du gøre for 90% af vurdering. hvis ikke kan det nok ikke anbefales. Dels er ejendomsmarkedet nok ikke færdigt med at flade og dels kan en evt. diskussion om din investering kun give uro i familien.

    #162434
    Anonym

    Hvilken pris der skal handles til, bestemmer sælger og køber sammen – man har ikke noget krav på at købe til en bestemt procentsats, blot fordi man er arving i et dødbo. Derimod gælder de sædvanlige regler for prisfastsættelse ved familieoverdragelse: Medmindre man handler til markedsprisen, tillader Skat uden at gøre indsigelse en handelspris, der er +-15% af gældende ejendomsvurdering.

    En beregning af økonomien i boet og fordelingen til arvingerne kan se sådan ud:

    – Vi antager at huset handles til 1,8 mio kr. Udgift til tinglysning og advokat lader vi boet betale – anslået 20.000 kr. Hele boets værdi er derfor:
    1.800.000 – 20.000 + 3* 90.000 = 2.050.000.
    Arveafgiftsberegningen har en bundgrænse på 264.100 kr., og der beregnes 15% af resten, hvilket giver 267.885 kr., som skal betales til staten.
    I alt til deling mellem 3 søskende er der så 1.782.115 kr., 594.038 kr. til hver.

    Hvis holm20 er køberen, kan han for eksempel indskyde 500.000 kontant i handlen og optage et kreditforeningslån på de resterende 1.300.000 kr. De overskydende penge fra arven anvendes til betaling af registreringsafgift på lånet og lidt istandsættelse på huset.

    Spørgsmålet er nu: vil bank/kreditforening acceptere at låne 1,3 mio kr. til holm20? Umiddelbart ser beløbet fornuftigt ud i forhold til indtægten, men det trækker i negativ retning at være alene om købet.

    Det bedste at gøre er at gå i banken og spørge. Bankerne har modeller til beregning af udgifter for husejere og sætte disse i forhold til indkomsten og kan i løbet af en times tid vise, om det er fornuftigt at blive husejer på det forhåndenværende grundlag. I banken kan der også laves lidt simulering på konsekvenserne af forskellige handelspriser – hvis handelsprisen kan presses ned til 1,6 mio kr. vil hver arving få knap 60.000 kr. mindre udbetalt, men det vil måske gøre, at banken kan sige ok til en handel.

    Det værste, der kan ske, er at banken siger nej, men det er da bedre end slet ikke at ha’ prøvet.

    #162442
    thsv

    Mon ikke, der osse kan fratrækkes udgifter til mægler og andre salgsomk. i det regnestykke?
    Så den samlede nettoarv er nærmere 1.950.000 kr, hvis huset virkeligt kan sælges for de 1,8 millioner.

    Ligeledes bør TS kunne købe huset af boet for den nettopris, der fremkommer i forhold til et ekstern salg, altså ca. 1,7 millioner i dette tilfælde, dog plus evt. tilstandsrapport og andre papirer, der skal udarbejdes.

    Jeg ville dog ikke gøre det, da det kun fører til ævl i fremtiden med de søskende, uanset om huset stiger eller falder i værdi.

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.