Ang.: Renteberegning

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91533
    AnonymForfatter

    Hej,
    Jeg er ikke sikker på, at mit spørgsmål kan stilles i dette forum, men da jeg har set mange kompetente svar og debatter herinde, prøver jeg alligevel, så here goes:

    I december 2009 underskrev jeg en lejekontrakt på en bolig i København.
    Efter en måned, fandt jeg ud af, at udlejer ikke havde rent mel i posen, og at samtlige andre lejere i bygningen, havde indklaget deres leje til huslejenævnet.
    Jeg blev opfordret til, at gøre det samme, hvilket skete efter ca. 3 måneders leje.
    Sagen er nu behandlet, og jeg har fået medhold. Huslejen er nedsat med ca. 1.500,00 kr. per måned med tilbagevirkende kraft.
    Dette betyder, at udlejer skylder mig ca. 9.000,00 kroner, samt ca. 4.500,00 kroner i for meget betalt indskud.
    Hvordan forholder jeg mig nu?
    Så vidt jeg forstår, er jeg berettiget til renter jf. § 17, stk. 3, i boligreguleringsloven.
    Betyder det renters renter, og er det efter morarenten sat af Nationalbanken?
    Hvordan udregnes disse?
    Der er sat betalingsdato til den 1. november 2010.
    Dersom udbetalingen ikke sker (hvilket jeg ikke regner med) inden denne dato, er jeg så nødsaget til, at føre en civilretsag, eller er det tilstrækkeligt, at indsende et betalingspåkrav til udlejer.

    Inden jeg modtager bemærkninger i det umoralske i, at slæbe udlejer for huslejenævnet, skal det siges, at udlejer konsekvent lader sin forretning gå konkurs, så han på den måde, kan udsætte udbetaling af indskud mm. Dette var også tilfældet, da jeg fraflyttede lejligheden.

    Jeg håber på et godt og sagligt svar.

    #162280
    thsvForfatter

    Jeg ville ikke bekymre mig om renterne, men derimod blot at få det for meget betalte tilbage.
    Ved den lave diskonto, der er gældende er det nok småbeløb, der kan løbe på i renter af blot 13.500 kr.

    #162282
    AnonymForfatter

    Du er sikret en kort fremtid i dit lejemål – idet du ikke overholder lejeaftalen med udlejer. Du kunne jo bare lade være med at acceptere den aftalte leje – og din handling vil medføre mange problemer.

    At bo i en lejlighed i krig med udlejer – det er ikke sjovt.

    #162286
    AnonymForfatter

    Svend, det er en direkte amoralsk og svinsk optræden du præsenterer os for her.

    Lejeren her har jo helt klart retten på sin side.

    &

    Udlejeren har helt klart og ansvarspådragende overtrådt boligreguleringslovens bestemmelser.

    Hvis udlejer ikke kan acceptere de gældende love i danmark, kan han blot lade være med at udleje lejligheder og ejendomme.

    Det er simpelthen usselt, at du gør udlejer lovovertrædelse til lejer problem. Føj for satan!

    #162288
    AnonymForfatter

    GP er rystet – for nu oplever han den virkelige verden.
    Huslejer med baggrund i omkostningsbestemt leje – stammer fra før 2. verdenskrig – og det hænger ikke sammen længere – økonomisk.
    Udlejer vil naurligvis finde en lejer, der betaler en realistisk husleje – og så må han kæmpe med myndighederne og lejerne.

    #162290
    AnonymForfatter

    Hej Svend,
    Nu er lejemålet allerede ophørt, da lejligheden havde en række mangler.
    Jeg havde ventet et svar som dette, men problemet er, at udlejer heller ikke var villig til, at udbetale mit depositum.
    Jeg endte med, at sende ham en påkravsskrivelse gennem min advokat, hvorefter han udbetalte halvdelen af pengene, sagen er senere blevet afgjort i huslejenævnet, og han er “dømt" til, at udbetale de resterende penge.
    Som sagt, er der andre mennesker i bygningen, som i flere år, har betalt en al for høj leje, de har ikke haft overskud til, at gå hele vejen, og deres sager er derfor stoppet ved huslejenævnet, og er desværre hverken endt i inkasso eller civile søgsmål.
    Min sag er lille, da der er andre, der har store summer penge til gode.

    Det skal siges, at i forbindelse med en sag hos huslejenævnet, får udlejer mulighed for, at påvise, at han har moderniseret lejligheden, og derfor er berettiget til, at kræve den høje leje. Han svarede ikke engang på deres henvendelse.

    Jeg bor nu i en lejlighed, som jeg lejer af en privat udlejer, hvor jeg betaler en for høj husleje.
    Min udlejer er en sød dame, og jeg har selv underskrevet kontrakten, så jeg kunne aldrig finde på, at køre en sag mod hende.
    Dermed også sagt, at dette ikke er noget jeg gør til hverdag, men noget jeg fandt nødvendigt, da jeg kunne regne ud, at min forhenværende udlejer, ikke ville komme til, at udbetale depositum etc. p.g.a. konkurshistorikken.
    Hvis jeg skulle vente på, at han havde opkøbt sit eget firma (for 3. gang!), og dermed også de fordringer der fulgte med, kunne jeg vente endnu længere, end det år jeg allerede har ventet på huslejenævnet.
    Så nej, jeg er ikke enig med dig, og så må du jo så mene, at jeg er både dum og krævende.

    #162294
    AnonymForfatter

    Jeg mener ikke, at du er dum o.s.v.
    Du har brugt lovgivningen til at løbe fra din lejeaftale – og da du ikke bor i lejligheden længere, så er du da bare ligeglad med denne lejeaftale, og så kører du sag på udlejer.
    Hvis du fremadrettet havde sagt til udlejer, at du ville køre sag på huslejen, fordi du mente, at den var for høj, så kunne jeg støtte dig. Man kan forhandle – men ikke løbe fra en aftale – det er for lusket.

    #162430
    AnonymForfatter

    Det er sikkert rigtigt, at den omkostningsbestemte leje stammer fra tiden før 2.verdenskrig. Men det gør for så vidt ikke loven mindre relevant. At ulejning ikke længere hænger sammen økonomisk rent økonomisk er ikke lovens skyld, men derimod det faktum, at købere af udlejningsejendomme har accepteret for høje handelspriser – godt hjulpet på vej af nu konkursramte ejendomsspekulanter og villige banker.

    Jeg er helt enig med GP: det er usmageligt af at påstå, at lejere, der klager over for høje huslejer, opfører sig dårligt. Det er jo ikke dem, der bryder loven!

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.