Vedr husbyggeri

Forside Fora Privatøkonomi Vedr husbyggeri

  • This topic has 5 stemmer and 8 svar.
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91528
    Anonym

    Hej med jer..

    Vi har brug for et råd..

    Vores hus har været til salg i et år – pris 3.000.000
    Vi har sat det ned til 2.800.000, og efter råd fra vores mægler overvejer
    vi nu at sætte det yderligere ned, til 2.595.000, for at komme af med det.

    I huset har vi et realkreditlånpå 2.337.000
    samt et boliglån på 450.000.

    Efter salær til mægler vil vi komme ud, med et minus på 290.000 ca.

    Vi har ikke anden gæld, og faste udgifter på ca 6.800 kr. pr måned.

    Vi har udbetalt 43.500 om måneden inkl børnepenge.

    Vi har 3 børn under 6 år.

    Vi har fået tilbud på nyt hus samt grund på i alt 3.300.000

    Vi vil meget gerne skifte bank til Nordea, da vi er lidt lune på Nordeas prioritet vil det være formålsløst at rette henvendelse til Nordea?

    På forhånd tak

    #162202
    Anonym

    Det bliver bestemt ikke let. I vil komme op på en gæld på minimum 3,6 mio. Jeres løn må vel være omkring 700.000 – 750.000 årligt tilsammen. Dermed vil i være gearet ca. 5 gange og det er for meget, ikke mindst hvis i vil til at bygge nyt som altid bliver dyrere end beregnet. Ingen sted vil låne jer noget uden at jeres nuværende bolig er solgt, så enten skal i sælge først og så se hvad der er muligt eller nok endnu bedre blive boende og afdrage jeres gæld, hvilket burde være muligt med jeres indtægt.

    #162204
    Anonym

    Tak for dit svar

    Vi har ikke tænkt os at købe hverken grund eller hus, før vores nuværende bolig er solgt.

    Men tror du det ville være helt umuligt, hvis huset bliver solgt – at købe for 3.600.000?

    Vi havde planlagt at sidde med et afdragsfrit F1 lån i 10 år, imens vi betaler boliglånet ud (altså i den nye bolig)

    Er der nogen banker der vil gå ind i det, tror du??

    God aften 🙂

    #162206
    Anonym

    Ja det tror jeg desværre er ret umuligt. Selvom det er blevet nemmere at låne da renten er faldet. I har jo store forpligtelser til børn, lån osv. Enten må i tjene nogle flere penge eller finde noget billigere, gerne ikke et nybyggeri da det er mere risikabelt økonomisk. I de fleste banker vil i kunne få et lånebevis der tager udgangspunkt i at i har solgt huset til en given pris, så jeg ville da kontakte et par stykker og fremlægge sagen. Børnefamilier er jo bankers yndlingskunder da de ved at stabilitet for børnene oftest er det mest vigtige, så forældrene ikke får sjove tanker om orlov i USA eller at blive selvstændig osv.

    #162210
    Anonym

    Øh…

    Hvad det der får jer på den tanke at i vil gældsætte jer for 3.6 mil. ??

    Husk nu at, i bund og grund er det kun tag over hovedet.

    Til spørgsmålet… Nej der er ikke nogle der vil geare ens indkomst med 4-5 gange.. Og slet ikke med 3 børn.

    Tilbudet ?? Hvad koster grunden ?

    #162212
    Anonym

    Hej…

    Vi gældsætter os for 3,6 million fordi vi gerne vil bygge drømmehuset – hvor der er plads til os allesammen.
    Men hvor mange penge vi hver især vil bruge på bolig, er vel en smagssag 🙂

    Grunden koster 900.000 for 800 kvm, resten er huspris samt 100.000 til haveanlæg

    #162214
    Anonym

    Helt fair.

    I har ca 2.3 mil til huset så – Det kan man også få et lækkert nyt hus for..

    Vi byggede selv i 2006 – sgu en fed følelse, at følge byggeriet. Ligeledes følger der jo tit ligestillede nye naboer med ( Masser af legemuligheder for børnene)

    Men jeres gæld bliver altså for høj.. Bla vil over 1 mil kr ligge i banklån. Og husk når drømme huset er bygget, så bliver det dagligdag igen.. Så er det ikke så fedt at leve på en sten… Folk kender det fra bilkøb…. De første 2 måneder er det fedt med den nye bil – der efter er det bare en bil… Ligeledes er det med at bygge hus(holder dog længere tid end 2 måneder

    #162218
    Anonym

    Det er desværre noget bankerne kigger meget på. Og ja, hvis vi snakker en gearing over 3,5 så er det vist helt udelukket selv for højt lønnede. For dem med lavere indtægter er vi i øjeblikket helt ned på 2,5. Bankerne hænger sig meget i gearing og rådighedsbeløb som med tre børn formentlig skal ligge på omkring 15.000 kr.

    #162242
    Toften

    Puha…..hvis årsindtægten er 750.000 kr. (samlet, tidligere indlæg, gæt), så synes jeg en gæld på 3,6 mio. kr. lyder meget i overkanten.

    Vi har to børn 3 og 6 år og har fået besked fra banken, at vi maks. kan låne for 2,5 mio. kr. Vores husstandsindkomst er 750.000 kr. og vi har ingen anden gæld og en fornuftig opsparing. Kravet var et rådighedsbeløb på 15.000 kr. pr. måned når alt var betalt – vi har to biler.

    Drømme eller ej, plads til alle……jeg ville ikke kaste mig ud i dette projekt på de nævnte vilkår !

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.