Nedbringe boliglån

Svar
  • This topic has 6 stemmer and 8 svar.
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91515
    Anonym

    Hej,

    Vi har brug for sparring omkring nedbringelse af boliglån.
    Vi har et godt engagement (har al økonomi gennem banken) og på 3 år har vi nedbragt begge billån samt forbrugslån fra ca 350 tkr. til 0. Vi er gået målrettet efter at nedbringe gæld med højeste rente først.
    Tilbage er nu boliglån og realkredit. Vi købte hus (førstegangskøb) i 2007, da huspriserne toppede.

    Huskøb i 2007:
    Pris 1.640 tkr.

    Realkreditlån:
    F1 lån på 1.340 tkr. med rente 1,8%. Refinansiering til december 2010.

    Boliglån:
    20% boliglån på 293 tkr. Fast rente 6,25%. Restløbetid 6 år. (Ved her-og-nu indfrielse vil lån være 310 tkr.)

    Næste mål:
    Vi ønsker at nedbringe boliglån eller opnå en rentensænkning. Vi har overvejet topprioritet og lign, da renten her er 2,2%. Det vil ifølge banken kræve, at det samlede lånebelån er max 80% af husets værdi. Huset skulle da vurderes til ca. 2 mio (Sidste vurdering var 1.725 tkr. og vil max kunne presses op på 1.8 mio.)
    Vi er begge først i 30´erne, med gode lønnede og stabile job. Vi forventer at blive boende i huset 4-5 år endnu.

    Banken har endnu ikke bidraget med andre løsningsforslag. Vi er gode kunder og håber på lidt goodwill i kraft af vores gode betalingsevne og ikke mindst vilje – Men hvilke muligheder har vi for at lykkes med at minimere vores rente/lån?

    Mvh. Susanne

    #161842
    Anonym

    Det skal lige nævnes at vi indbetaler 4800 kr fast på boliglånet hver md.
    Årlige renteudgifter på boliglån er ca. 20 tkr. (hvilket i vores øjne er mange “spildte” penge”)

    Mvh. Susanne

    #161844
    Anonym

    Jeres rente er umiddelbart fornuftigt. Jeg regner med I har Jyske Bank, når du nævner topprioritet? Der kan godt opnåes bedre renter i Nordea (4,75%) på boliglån og Danske Bank (5,0%). Hvis du ønsker at presse jeres bank i rente, så indhent et tilbud fra en af ovennævnte banker.

    Prioritet er ikke en mulighed for jer, da den skal liggge indenfor 80% af boligens værdi, hvilket vil være usandsynligt med jeres tidligere vurderinger. Ellers er det bare at sætte jeres månedelige ydelse op på boliglånet og få høvlet noget gæld af.

    Mvh.
    Rune

    #161854
    thsv

    I skal ikke omlægge til topprioritet som er et dyrere lån end F1-lånet.

    I skal koncentrere jeres indsats om at afdrage boliglånet, og undgå yderligere gebyrer ved en låneomlægning, da jeres hus nok ikke realistiskt kan vurderes ret meget højere end købsprisen i 2007.

    En ide kunne dog være en kassekredit på ca. 50.000 kr, og afdrage dette beløb på boliglånet. kræver dog en rente, der er i nærheden af boliglånets, og max. 7½ %.
    Ideen er så, at kontoen går ca. i nul ved lønindgang, og I kun låner det beløb af banken, som I har behov for.

    Boliglånet kunne være billigere hos Nordea, og måske hos DB, men begge vil nok kræve, at i omlægger realkreditlånet, så gebyrerne vil overstige rentefordelen.

    #161856
    Anonym

    Hvis I ikke har fået flere udgifter i forhold til dengang I afdragede jeres billån og forbrugslån, kunne det være en idé, at bruge de frie midler derfra til at nedbringe boliglånet. Det ville forkorte lånets løbetid betragteligt, og derved også formindske jeres renteomkostinger.

    Med den faste rente I har ville der som andre skriver være for store omkostninger ved at flytte lånet. Jeg går ud fra i sidder afdragsfri på jeres F1 lån?

    #161960
    Anonym

    Tak for alle jeres besvarelser.

    Jeg forstår på jer, at der ikke er så mange muligheder at jonglere rundt med, når der ingen friværdi er i boligen. Vi havde et (måske urealistisk)håb, om at kunne omlægge det 20% fastforrentede boliglån til et prioritetslån for at halvere renten, samtidig med at vi bibeholdte vores F1 lån.
    Vi har hørt om andre, som har fået deres hus belånt til op over storstenen, mod at de lovede at blive boende indtil gælden var nedbragt væsentligt.

    Vi vil helt sikkert forhøre banken om muligheden for at indfri vores 20% fastlån (6,25%) til et variabelt lån med lavere rente (fx 4,5% som Nordea tilbyder). Det fastforrentede lån løber i en bestemt periode med et bestemt mdl afdrag. Vi kan derfor ikke hverken øge den mdl. indbetaling eller løbende indsætte et større beløb.

    Som en af jer nævner (hvis jeg har forstået det korrekt)får vi frigivet et mdl beløb, som nu ikke længere skal indbetales til billån. Disse penge kan alternativt opspares i det næste år eller 2, indtil vi har nok penge til at kunne indfri boliglånet.

    Og endnu engang tak for jeres svar. Skriv endelig, hvis I kommer i take om flere forslag.

    Mvh Susanne

    #161966
    Forbrugeren

    I kan prøve at høre banken, om de vil gå med til, at I i et par år afdrager med det “frigivne” beløb, indtil enten boliglånet er færdigbetalt eller I skal starte på at afdrage på F1’eren, hvad der nu kommer først.

    Jeg tror ikke I skal regne med, at Nordea vil overbelåne huset, selv hvis I lover, at blive boende. Min erfaring er, at Nordea nok er et af de pengeinstitutter, som vil give lavest lån i en bolig.

    Jeg så i Luksusfælden i dag, at selv et læge/sygeplejskepar med en samlet udbetalt løn på 60.000 om måneden ikke kunne låne til omlægning af gæld, selvom den samlet kun var på 3,1 mio. Indrømmet de havde overforbrugt i en periode og en del af gælden stammede fra det.

    #161982
    thsv

    Det drukner i omlægningsgebyrer, og Nordeas rente er 4,75% og variabel.
    Usmidigt lån I har optaget, men koncentrer jer om at afdrage det lån de næste 6 år.

    #161986
    test

    det ser ud som i har gjort det rigtigt fornuftigt ind til videre, men måske kunne det være en ide at flytte fokus fra rente til andre temaer i jeres økonomi som f.eks. jeres forsikringer hvor rabani jo har et godt eksempel i en anden tråd her.

    Indkøb og de små daglige omkostningerne der løber op er efter min mening en anden klassiker.

    Thsv har helt ret i at i skal husk på omkostningerne ved omlægning og at der nok ikke er så meget at gøre i forhold til vurderingen.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.