Digital tinglysning – ventetid?

Svar
  • This topic has 5 stemmer and 7 svar.
Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91430
    Anonym

    Hej!

    Nogen der har erfaringer med om der stadigvæk er lang ventetid på en digital tinglysning?

    Problemet er at vi har købt hus for 2,5 måned siden og her sendte vores bank/ejendomsmægler dokumenterne ind til tinglysning. Der er dog ikke sket noget endnu og det forstår jeg ikke helt, da jeg ellers havde hørt, at ventetiden var nogenlunde normaliseret nu.

    Det som for os er irriterende er at vi har 10.000 låst på vores boligkonto (vi har betalt tinglysningsafgiften) men pengene på den konto kan ikke firgives før tinglysningen er på plads, og det betyde at vi betaler overtræksrenter på vores lønkonto indtil beløbet bliver frigivet.

    Nogen der i øjeblikket sidder med viden om hvor lang tid det normalvis tager, eller måske nogle der lige har fået tinglyst et skøde som kan komme med et bud på tidshorisonten?

    På forhånd tak.

    #160472
    Anonym

    Tinglysningsretten offentliggør dagligt en oversigt over ekspeditionstiden – i hverdage – for sager udtaget til manuel behandling indenfor de 10 mest almindelige ekspeditionstyper.

    Ekspeditionstiden – i hverdage – er mandag den 20. september 2010:

    Aflysning af pantebreve: 3 hverdage
    Ejerpantebreve: 7 hverdage
    Matrikulære sager: 10 hverdage
    Pantebreve: 7 hverdage
    Realkreditpantebreve: 2 hverdage
    SDRO-pantebreve: 5 hverdage
    Servitutter: 7 hverdage
    Skifteretsattester: 13 hverdage
    Skøder: 9 hverdage
    Udlæg: 1 hverdag

    Du kan selv se resultatet under Daglig Status her
    https://www.tinglysning.dk/tinglysning/welcome.xhtml

    #160478
    Anonym

    Så kunne noget da tyde på, at der er noget gået galt, når der er gået 2,5 måned.

    -det troede jeg bare ikke da jeg har snakket med ejendomsmægleren som siger, at de har sendt det ind og banken forsikrer mig om at det er den digitale tinglysning der halter så de ikke har fået et anmærkningsfrit skøde endnu.

    -så må jeg hellere gå dem lidt mere på klingen da jeg er ved at være træt af at betale overtræksrenten.

    #160748
    Anonym

    Jeg har også en sag fra 30/7 liggende til manuel behandling og det virker ikke som om der er nogen som kan fortælle mig hvornår de forventer at behandle den…

    #160924
    Anonym

    Nej det er lidt som om at man støder hovedet imod en mur lige meget hvem man henvender sig til 🙁

    #161042
    Anonym

    Håber der er nogen som har mere forstand på dette end mig 🙂

    Jeg har fået dette svar tilbage på hvorfor der endnu ikke er et anmærkningsfrit skøde.

    Skødet ses tinglyst den 22.06.2010. Siden er foretaget forskellige tinglysninger i forbindelse med pantehæftelser, men skødet ses fortsat ikke anmærkningsfrit, da det har anmærkning om et indestående ejerpantebrev, som ikke er respekteret ved skødets anmeldelse.

    Der ligger ikke pt. noget i kø på ejendommen, som vil gøre skødet anmærkningsfrit, idet dette alene kan ske ved anmeldelse af en respektpåtegning til dette, med mindre det pågældende ejerpantebrev bliver aflyst.

    Tinglysningsretten anser nu din henvendelse for endeligt besvaret. Skulle der komme nye oplysninger til sagen, er du velkommen til at kontakte os igen. Besvar denne mail med Svar alle og undlad at ændre i mailens emnefelt.

    Med venlig hilsen
    Tinglysningsretten

    Jeg er da helt med på at der ligger et pantebrev som udgør problemet, men nogen der har en idé om hvorvidt det er mig, banken, realkreditinstituttet eller ejendomsmægleren der kan sørge for at pantebrevet bliver respekteret?

    #161058
    Forbrugeren

    Hvem er det pantebrev udstedt til? Det kan måske være et til grundejerforeningen?

    #161072
    Anonym

    Et ejerpantebrev er udstedt af ejeren til sig selv med pant i hans ejendom og kan være håndpantsat til en kreditor til sikkerhed for et økonomisk mellemværende (herunder f.eks en ejerforening ved ejerlejligheder).

    Der er dog næppe tale om et ejerpantebrev håndpantsat til en grundejerforening; idet skødet da allerede burde respektere dette.

    Alt tyder på, at der blot er tale om et ejerpantebrev, som den tidligere ejer er forpligtet til at få aflyst i forbindelse med handelens berigtigelse.

    De retlige relationer i forbindelse med en ejendomshandel består umiddelbart mellem sælger og køber, der som oftest vil være repræsenteret ved egne rådgivere; hvorfor du bør rette henvendelse herom til den person, som berigtiger handelen på dine vegne.

    .

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.