Hvorfor kan vi ikke låne ?

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91419
    AnonymForfatter

    Hej nogen som har forstand på boligmarkedet.
    Min mand og jeg har en samlet årsindtægt på ca 420.000 kr.
    Jeg har en gæld på 90.000 kr – studiegæld. Som endnu ikke afdrages.
    Min mand har gæld på 20.000 kr – forbrugslån.
    Han er i arbejde, jeg er hjemmegående og lønnet kommunalt for at passe egne børn.
    Vores nuværende husleje er 70.000 kr pr år.
    Vi vil gerne købe et hus til 1.200.000
    Men bliver blankt afvist.
    Vi skal have et rådighedsbeløb på 14.000 kr pr måned i følge danske
    Nordea er endnu mere afvisende og mener min indtægt er for usikker og at det slet ikke kan komme på tale hvis jeg også evt skal studere igen.
    Min mand tjener hovedparten omkring 25.000 pr måned før skat.

    Kan det passe at man sidder med afdrag og skatter for 10.000 kr pr måned hvis man køber hus til 1.200.000 ?
    Jeg kan ikke rigtig få det til at stemme.

    Jeg havde regnet mig frem til ca 6500 i afdrag og 1500 i ejendomsskat, forsikring og renovation

    Hvor er bare surt når markedet er så billigt at der stadig ikke vises lidt velvilje og tillid til sådan nogen som os, der ikke scorer kassen, men dog kan få tingene til at løbe rundt og er gode til at økonomisere.

    Dvs at jeg er pisket til at finde mig et arbejde for at kunne dokumentere en lidt højere indkomst.
    Jeg forstår det ikke da jeg kender flere i samme situation hvor den ene er lavt lønnet fx som studerende og den anden tjener resten – men som alligevel har kunnet købe mens priserne var i top.

    For 10 år siden fik jeg lånebevis på at kunne tage et realkredit lån på 500.000 alene.
    Nu er der bare lukket overalt. ØV

    #160250
    AnonymForfatter

    Passer meget godt, du bliver jo kreditgodkendt efter et 4% lån – så 10.000 om måneden lyder ok.

    Velvillighed er der ikke noget der hedder mere i bankverdenen (og godt det samme), det hedder analyse og konsekvens i dag. Hvis ud kan garanterer at jeres forbrug på månedsbasis er under 14.000 i jeres hustand, så ved jeg at Nordea godt kan snakkes med – men det kræver nok at du er kunde der i forvejen.

    #160258
    thsvForfatter

    Nej, 10.000 kr rækker længere end til 1,2 millioner hus.
    http://www.danbolig.dk/privat/sog-bolig/resultat/vis-bolig.htm?propertyid=9109231ME&brokerid=240
    På dette hus udgør de faste omk. 20.000 kr om året, eller lidt mere end dine 1.500 kr.
    Finansieringen koster ca. 55.000, hvorved netto som skrevet bliver lidt over 6.000 kr.
    Hertil skal lægges vand og varmeudgifter, og afsættes penge til renovering.
    Og I har ikke de 5% i udbetaling (60.000 kr), så før end jeres forbrugsgæld er afdraget, så kan I nok ikke købe hus. Men de 20.000 kr får I vel hurtigt afdraget.
    bankens problem er jo nok, at I ikke har bevidst en opsparingsevne, så risikoen for banken er overhængende stor.

    #160276
    AnonymForfatter

    Her ligger en stor del af problemet. Hvis du muligvis skal studere igen så er der reelt kun din mands indtægt at basere huskøbet på. Som tommelfinger regel kan I så købe for 3 gange hans årsindtægt minus gæld. Hvis han tjener 25.000 før skat så giver det 300.000 om året. Det kan i så gange med 3 hvilket giver 900.000 – og så skal i trække gælden fra.
    Du kan sikkert godt se nu, at et hus til 1,2 simpelthen ikke er realistisk.

    Mange argumenterer for at de bruger væsentlig færre penge end bankerne kræver i rådighedsbeløb – vi er selv blandt dem – men en af konsekvenserne af finanskrisen er altså at det er blevet svært at låne hvis man ikke enten kommer med en god udbetaling eller fuldt ud er i stand til at leve op til de høje krav om rådighedsbeløb. Det er surt, men det er der altså ikke noget at gøre ved.

    Det klogeste i kan gøre er at få minimeret jeres udgifter og få afviklet gælden så hurtigt som muligt. Når den er ude at verden så prøv at fortsætte endnu et halvt eller helt år som om i stadig betaler af på gælden. Dette beløb skal i så selvfølgelig spare op. Dette vil vise banken to ting:
    1. I er i stand til over længere tid at leve for mindre end de umiddelbart fastsætter.

    2. I tror så meget på jeres evne til at være husejer at I selv spytter penge i projektet.

    Held og lykke med det hele.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.