Når man går fra hinanden…

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91397
    AnonymForfatter

    Ja… Det ser desværre ud til, at min kæreste og jeg er nødt til at gå fra hinanden. Det er rigtig ærgerligt, men pt. er der ikke andre muligheder.

    Vi købte hus for et års tid siden, og siden da, er alt gået galt…

    Men hvordan foregår det?

    Jeg har stadig et lille-bitte håb om, at vi kan få det til at fungere, og derfor har jeg ikke rigtig lyst til at kontakte vores bankrådgiver endnu.
    Jeg kunne godt tænke mig, at regne lidt på det først.

    Vi har købt hus til 1.150.000 kr.

    Lånet er afdragsfrit rentetilpasningslån.

    Jeg vil gerne blive boende i huset, i hvert fald indtil jeg finder ud af, hvad jeg vil.

    Jeg har regnet ud, at hvis jeg bor her alene – og derfor får renteudgifterne – vil jeg have ca. 19.000 udbetalt.

    Når min kærestes udgifter er trukket fra, er der udgifter for 12.000 kr. De faste udgifter til hus, telefon, internet, fjernsyn, fitness mv. Alt!

    Dvs. at jeg har et rådighedsbeløb på 7000 kr.

    Men… Jeg skal vel godkendes af kreditforeningen? Eller hvordan foregår det? Skal huset vurderes igen? Skal jeg købe min kæreste ud?

    Er der ikke nogen der har prøvet sådan noget før?????

    Føler ikke at jeg kan google mig frem til noget…

    #159912
    MichaelForfatter

    Trist, men det sker jo desværre selv for de bedste. Sådan er fremgangsmåden:

    I får vurderet huset – f.eks. af 3 forskellige mæglere – og tager gennemsnittet af vurderingerne. Din kæreste (og her antager jeg at I ejer huset 50/50) skal have halvdelen af forskellen mellem vurderingen og gælden i huset og du får det fulde ejerskab af huset. Hvis du ikke har denne sum i kontanter skal du låne med sikkerhed i huset, men det kræver naturligvis en godkendelse fra kreditforeningen. Siger de nej er der ikke andet at gøre end at sælge huset.

    Jeg vil anbefale, at I kontakter en advokat og få en aftale på skrift mens I stadig taler nogenlunde sammen.

    #159916
    AnonymForfatter

    Tak for dit svar Michael.

    Huset vil klart blive vurderet til under de 1.150.000, da vi pt er i gang med at sætte overetagen i stand. Dvs. den er ubeboelig, som den er nu. Skal min kæreste så betale mig? Vi ejer 50/50, ja.

    Jeg er ikke interesseret i penge fra ham, hvis jeg da overhovedet kan få lov til at bo her alene…

    Men jeg skal vel vurderes af kreditforeningen? Min bankrådgiver kan vel ikke bare godkende mig, sådan uden videre, vel?

    #159918
    MichaelForfatter

    Hvis du vil overtage huset og gælden alene skal du have en kreditgodkendelse ja. Du har i princippet ret til at kræve halvdelen af det nuværende tab på huset af din kæreste, men det må du jo selv afgøre om du vil. Hvis du ikke gør skal du bare være indforstået med, at du påfører dig selv et potientielt tab hvis du af den ene eller anden grund pludselig er nødt til at sælge. I såfald kan du ikke kræve noget af din ex.

    Men igen: Tag den med en advokat som er helt kompetent ud i den slags sager her.

    #160064
    thsvForfatter

    Så stiller du dig selv dårligere end ved et rent salg af ejendommen, hvor I hver især kan komme videre med gæld på måske 100.000 kr hver.

    Du skal i princippet godkendes udfra et 4% 30 år obl.lån med afdrag, da renten på F1-lånet jo let kan svinge voldsomt, som f.eks. i efteråret 2008.

    Få en vurdering af ejendommen ved et salg, og lad din ekskæreste betale dig halvdelen af det negative provenu, som et salg nu ville medføre.

    Eks. salg til 1 million, omk. på 50.000, netto salgspris på 950.000, og ved gæld på 1,15 millioner er det de 100.000 kr i gæld til hver.

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.