Virksomhed og privatøkonomi

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91343
    AnonymForfatter

    Hey.
    Jeg har et ApS på min hjemmeadresse. Jeg startede op i Maj 2010, og det går fornuftigt. Der er jævnt med kunder, god omsætning og lave udgifter.
    For at investere har jeg spurgt min bank (danske bank) om en kassekredit på 200.000. De regnede lidt frem og tilbage, og jeg fik afslag, med den begrundelse, at min kærste stod i RKI?? Han har intet med min virksomhed at gøre, har sit eget job. Må de godt nægte at “hjælpe" mig og min virksomhed, når min kærste er registret i RKI?
    Jeg vil helst ikke flytte bank, for jeg har været rigtig glad ved dem.
    Kan jeg nøjes med at flytte min virksomhedskonto over i en anden bank, og så forsøge med en kassekredit dér?

    På forhånd tak.

    #159054
    AnonymForfatter

    Banken må have lov til at give en hvilken som helst begrundelse for at nægte lån og kassekredit. Da din indrager din kærestes økonomi i det så formoder de tilsyneladende at I har en eller anden form for fælles økonomi. Hvis det er tilfældet at det er helt opdelt så prøv stille og roligt at forklare banken det og vise et budget hvoraf dette fremgår.
    Men ja, ellers kan du prøve en anden bank. Der er ingen regler for at privatkonto og virksomhedskonto skal være i samme bank. Men du skal nok stille med et revisor godkendt regnskab da banken nok ellers vil sige at de ikke kender virksomheden og din evne til at drive virksomhed.

    #159066
    AnonymForfatter

    Naturligvis har min kærste og jeg fællesøkonomi.
    Det der undrer mig er at de ikke skiller privat og virksomhed mere op. Det er ikke en virksomhed jeg lever af. Jeg har mit job ved siden af, og virksomheden kører sideløbende. Altså er jeg ikke afhængig af den, og får ikke løn eller andet.
    Jeg kan sagtens fremvise et forløbigt regnskab fra min revisor, og har tilbudt min bank dette, men det kunne de ikke acceptere. Så længe min kærste stod i RKI kunne de ikke hjælpe MIN virksomhed. Det syntes jeg er forkert, men det er sikkert også bare mig.
    De har fået penge i bankpakken, til at sætte gang i Danmark igen, og det gør de vel ikke ved at give afsalg på afslag?
    De 200.000 kr. jeg beder om i kassekredit, skal bruges til investering, som på sigt vil give min virksomhed et meget stort overskud. Naturligvis er der en risiko ved det, men 200.000 kr. er vel ikke en herregård, at bede om som nystartet virksomhed?

    #159070
    MichaelForfatter

    Ingen banker yder lån til RKI-registrerede eller mennesker der har samme adresse som én. Ikke én eneste i det ganske danske land og det nytter ikke at argumentere herinde for at de skal yde dig det lån. Principielt kan din kæreste jo “overtale" dig til at trække pengene ud af virksomheden og bruge dem på Playstations, iPods og ferier – eller bare til at betale den anden gæld ud med. Jeg siger ikke han gør det, men risikoen er tilstede fra bankens synsvinkel.

    #159072
    AnonymForfatter

    Det kan jeg som sådan sagtens se. Jeg har spurgt banken, om de i stedet for at lave en kassekredit, så ville betale direkte til de leverandører der nu skulle betales, netop så de viste hvad pengene skulle bruges til, og evt. fik sikkerhed i varelageret, men det ville de heller ikke. I bund og grund tror jeg det bunder ud i noget personligt, mellem banken og min kærste. Jeg føler mig som gidsel i sagen, og det er ikke rart, hverken for mig eller ham.
    Dvs. at når der bor én på adressen der er registreret i RKI er begge parter stemplet som dårlige betalere, og i dette tilfælde en virksomhed. Jeg har selv haft de 80.000 kr. op af lommen til oprettelse af driftselskabet og ligeledes 80.000 kr. til oprettelse af holdingselskab, da de ikke blev oprettet samtidig. Lad os nu hypotetisk sige at jeg skulle bruge de 200.000 for at forsætte med min virksomhed, og banken ikke vil hjælpe, så har jeg reelt tabt de 2×80.000 kr. fordi min kærste står i RKI(sort/hvidt skrevet)

    #159074
    MichaelForfatter

    Banker hjælper ikke folk. De er sat i verden for at tjene penge præcis som enhver anden forretningsdrivende. Hvis risikoen er for stor ifht. indtjeningsmulighederne får man nej – uanset hvad konsekvenserne er for låneansøgeren. Din bank er totalt ligeglad med om du taber penge, går fra hus og hjem og kæresten sålænge de ikke selv taber penge.

    Ja det er hårdt sagt, men sådan er realiteterne altså.

    #159078
    AnonymForfatter

    1. Hvis virksomheden skal låne penge, vil banken søge at afdække deres risiko. Enten i form af fuldgod pant. (fast ejendom eller lign. som altid kan tvangssælges så udlånet inddækkes. Dette er som regel ALDRIG tilfældet med et varelager)

    2. Vurderes der at der ikke kan etableres tilfredsstillende pant, forlange banken kaution fra ejeren. (Hvis ejeren ikke tror mere på sin virksomhed, end han tør stille kaution, hvorfor skulle banken så tro på det??)

    3. Hvis der stilles kaution skal der vurderes på privatøkonomien. I dette tilfælde et par, hvor en af partene er i RKI. Det vil så kunne få indflydelse på privatøkonomien, i form af udlæg mv. overfor kæresten. Dermed er grundlaget i jeres privatøkonomi skrøbelig, hvorfor en kaution sikkert vurderes usikker.

    Jeg skal ikke kunne sige om det er overstående måde jeres bank har vurdere forespørgelsen på, men dette kunne være scenariet.
    Din kærestes RKI registrering vil forfølge dig og dine muligheder ved enhver låneforspørgelse, hvorfor bør arbejde på en løsning så din kæreste kan begynde at afdrage på sin gæld.

    Jeg kan forstå din frustration, men dette er sådan verden drejer, og efter min mening med rette. Fælles økonomi = Fælles ansvar. Vil du/i videre, skal gælden betales tilbage.

    Ang. indskud i virksomheden. Det er alene dig der har taget beslutning om at oprette virksomhed og indskyde penge, og manglende finansieringsmuligheder er/vil ikke være skyld i tab på den konto. Det er IKKE en folkeret at kunne låne penge.

    Held og lykke med både virksomhed og privatøkonomi i fremtiden.

    #159080
    AnonymForfatter

    Jeg kan sagtens følge Jer i det I mener, og kan langt hen ad vejen også godt følge banken, men føler jeg bliver dobbelt straffet. Jeg skylder ingen penge væk, har mit eget firma og betaler enhver sit. Har aldrig haft et lån/kassekredit eller et overtræk, og er en “god" kunde i banken. At min kæreste så skylder nogle penge væk, som han betaler på hver måned, og har gjort det i 3 år (der mangler 3 endnu) føler jeg ikke er fair. Og det vil være fuldstændig tåbeligt at jeg skulle optage et lån, og betale ham ud af RKI, for så at tage et lån mere til min virksomhed?!?
    Jeg kan sagtens låne privat hos diverse finansieringsselskaber, men det til en rente der ikke er atraktiv. Men jeg er i fuld gang med at finde en anden løsning, hvor en investor køber sig ind i min virksomhed. Jeg ville bare smide lidt galde ud blandt mybankere, og høre om det var mig der var helt galt på den.
    Det kan jeg så konkludere at det var jeg 🙂

    #159082
    AnonymForfatter

    Jeg tror nu ikke, at alle banker og sparekasser ser så firkantet på din sag.
    Har du tænkt på factoring-systemet ?
    Det kunne være en mulighed for at skabe likviditet.

    #159084
    AnonymForfatter

    Svend (6)
    det system er jeg ikke lige bekendt med må jeg indrømme.
    Kan du forklare lidt om det i korte træk?

    #159086
    AnonymForfatter

    Svend (6)
    Google var min ven, og jeg har læst lidt om factoring-systemet.
    Eneste men, om man så må sige, er at de fakturaer jeg skriver er relativt lave, så de 200.000 kr. jeg står og “mangler" er meget langt væk.
    Derfor er det desværre ikke en mulighed, men tak for inputtet alligevel.

    #159088
    MichaelForfatter

    Nej, det kan du heller ikke da din kærestes RKI-registrering vil dukke op her også. Finansieringsselskaber gør det godt nok ikke meget i kreditvurderinger, men RKI checkes altid.

    #159090
    AnonymForfatter

    Mærkværdigt. Jeg har fået en “forhåndsgodkendelse" på et lån på 100.000 kr. hos et finansieringsselskab på nettet. Da jeg udfylte ansøgningen, oplyste jeg at jeg havde en samlever, og hans navn, adresse og cpr-nummer, men at han ikke skulle være med på lånet.
    Så kom der en mail tilbage med lånedokumenter til underskrift, altså havde jeg fået lånet, men den rente de tilbød var ikke acceptabel.
    Jeg skal ikke kunne sige om det er en fejl de har godkendt mig, eller om det efterhånden er så “sultne" for at få nogle kunder i butikken?!

    #159092
    AnonymForfatter

    Hvis du ikke får løn fra virksomheden så bliver det ret svært at overbevise en bank om at yde lån eller kredit i form af en kassekredit. De vil jo se på om virksomhedens overskud er stort nok til at du kan betale tilbage. Hvis der er en god sund omsætning i firmaet så vil de undre sig over hvorfor du ikke trække noget ud til dig selv for det arbejde du laver i firma regi. Selv om det ikke er dit hovederhverv så må du jo nødvendigvis arbejde en del i din fritid i firmaet da der nok ellers ikke ville være et overskud.
    Hvis kassekreditten skal ydes til firmaet så vil et sundt revisor godkendt regnskab der viser hvad du trækker ud til egen løn nok være nødvendig. Hvis den skal ydes til dig som privatperson så kan det blive et problem at du bor sammen med og har fælles økonomi med en der står i RKI. Blot fordi I bor sammen behøver i dog ikke at have fælles økonomi. Hvis i fik adskilt økonomien så vil du have nemmere ved at opnå kredit fordi man så bare vil vurdere dig og din situation. Det er egentlig meget logisk. Hvis man har fælles økonomi med en der står i RKI så er man sammen om det hele, i medgang og modgang – også selvom du ikke direkte hæfter for partnerens gæld. Kun indirekte.

    #159100
    AnonymForfatter

    Som tidligere beskrevet får jeg ikke løn fra virksomheden. Grunden dertil er at jeg vil oparbejde en kapital, som så flyttes over i holdingselskabet. Jeg bruger ca. 30 timer ugentligt på min virksomhed, som er internetbaseret. Min plan er at jeg ingen løn skal have fra virksomheden de første 2 år, hvilket vel kun kan være en fordel for en evt. opnåelse af en kassekredit? Jeg har siden Maj 2010 opbygget en kundekreds på 275 betalende kunder. Min avance i forbindelse med det jeg sælger er ca. 70-75 %.
    Jeg har talt med min revisor, der som jeg selv stiller spørgsmålstegn ved den manglende tillid fra banken. Jeg har allerede genereret et pænt overskud i min virksomhed, og da mine udgifter er relativt få, skal der ikke mange flere kunder i butikken, før overskuddet vil tage fart i den rigtige retning.
    Jeg vil udelukkende have en kredit i virksomheden, da jeg ikke ønsker at blande privat og virksomhedsøkonomi sammen.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.