Budget og bil

Forside Fora Privatøkonomi Budget og bil

  • This topic has 2 stemmer and 3 svar.
Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Anonym
    Forfatter
    Indlæg
  • #91341
    Anonym

    hej,
    vi er en familie på 4. Vi har en fornuftig økonomi, men står overfor at skulle købe en ny bil snart, da vores gamle bil skranter og reparationerne begynder at stå i kø.

    Vi kunne godt tænke os at købe en ny(ere) bil, og det skal vi låne penge til. Andre udgifter til bilen vil være de samme som den gamle bil, så vi skal kun tage stilling til en ny udgift til billånet.

    Vi tjener 45.000 kr. efter skat og har faste udgifter for 30.000 kr. Vi har derudover en svingende ekstraindtægt på 30.000-80.000 kr om året efter skat (bonusordning), som vi ikke tør regne med i budgettet. Men vi bruger oftest ekstraindtægten, når den kommer, på ekstra indbetaling på pension, ferie, tøj, sko, møbler, gadgets osv.

    Vi er meget fornuftige og bruger aldrig flere penge, end vi har!

    Alt i alt har vi hver måned et rådighedsbeløb på 15.000 kr., som vi bruger på mad (6500 kr.), benzin (2500 kr), tøj, fornøjelser, ferie. Det fungerer fint.

    Hvad synes I? Skal vi bruge de 30.000 kr., som vi som minimum har i ekstraindtægter, til billånet. Det vil betyde, at vi kan bruge 2500 kr. om måneden på afbetaling på billån. Eller kan vi godt bruge mere – vores drøm er at købe en bil, der vil koste os 4.000kr. om måneden. Eller vil det blive for stramt for vores økonomi?

    #159036
    Anonym

    I skal huske at tænke på, at jo højere udbetaling I kan lægge for bilen, jo lavere rente kan I forhandle jer frem til i banken.

    Et sted omkring 20-40% af bilens værdi vil være bedst for jer.

    Derudover vil I få mest bil for pengene hvis I køber en brugt med 3-4 år på hjulene.

    Gå efter en bil I har behov for, og ikke en bil I tror naboen vil misunde jer for. Det giver jer størst glæde og mindst udgift.

    En bil der har gået relativt mange km er ikke nødvendigvis slidt op, hvis den har været brugt til lange ture. Min egen Mondeo stc fra ’98 har gået knap 300tkm, og kører stadig fantastisk, og kører helt problemløst gennem synshallen. Den får ikke lige så mange misundende blikke som naboens Audi A6, men koster vel en trediedel at køre i. (Nej, den er ikke til salg!)

    Men find en 3-4 år gammel bil med 80-100tkm, fuld service og pava fra ny. Så kommer I langt for 200-250tkr, meget langt.

    #159038
    Anonym

    Hov, jeg glemte lige en vigtig pointe:

    Hvis I skal låne ca 200tkr, vil I kunne afbetale med ca 2500kr/md og det kan jeres økonomi sagtens holde til.

    #159096
    thsv

    På den måde medregner du jo netop ekstraindkomsten i jeres budget, når du båndlægger dem til køb af et transportmiddel: en bil.

    Omkostningerne til et billån er i høj grad faste omk. som skal dækkes af jeres sikre indkomst.
    Mit forslag til bonussen: brug den på ferie, fornøjelseer og ekstra opsparing, eller hvis mindst 30.000 kr er sikre hvert år, så medregn de 30.000 i budgettet, det andet er noget pjat!

    En nyere bil vil typisk være billigere i reparationer og bruge mindre benzin, men det er jo ikke sikkert.

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.