Stor udbetaling = billigere rente???

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91338
    AnonymForfatter

    Hej..

    Min svigerfar skal købe en ejerlejlighed til 1.100.000 kr. Aftalen er, at han skal give banken en udbetaling på 300.000 (og har en løs aftale, efter eget ønske, om at nedbringe gælden med yderligere 200.000 i 2011, når nogle bundlagte aktier bliver firgivet).

    Er 300.000 en stor udbetaling at ligge, og kunne det evt. bedre betale sig at ligge måske 200.000 og så gemme de resterende 100.000 i aktier som de er lige nu (lige nu er det aktier fra Mærsk og Novo Nordisk)pga. de billigere lånemuligheder der er??

    Han vil gerne have en fast ydelse, og banken har derfor foreslået et 4% obligationslån. Kan man “forhandle" lidt om renten el. andet, når nu han vil give en god sum penge som udbetaling??

    Når der skal udarbejdes skøde og det skal tinglyses, hvem er så typisk billigst; banken, ejendomsmæglerens servicecenter el. en advokat?

    På forhånd tak.

    #159002
    KrisserForfatter

    Det er ikke muligt at forhandle om renten på et realkreditlån, da renten er markedsbestemt. I kan muligvis forhandle lidt om bidragssatsen eller oprettelsesgebyrerne, men den egentlige besparelse ved dette vil være begrænset. Samtidig giver udbetalingens størrelse ikke nogen forskel i denne forhandling (måske snarere tvært imod, i jeres tilfælde, da banken jo ikke tjener andet på handlen).

    Banken kan ikke tinglyse skødet. Ejendomsmægleren vil være billigst, men I får så til gengæld heller ikke nogen rådgivning heller. Lejligheder er normalt ikke helt så problematiske som huse, men der kan stadig være spørgsmål omkring arv mv., hvor advokaten nogle gange kan se nogle muligheder, som bank eller ejendomsmægler ikke rådgiver om. Personligt ville jeg aldrig turde købe fast ejendom, uden at blive repræsenteret af en advokat, trods det, at jeg har ganske god erfaring med området. Advokatsalæret er simpelthen for lille, relativt set, til at jeg vil spare her.

    #159004
    MichaelForfatter

    Som bekendt kan der kun lånes i realkreditten op til 80% af handelsværdien dvs. 880.000 kr, så din svigerfar skal som minimum lægge 220.000 for at undgå yderliger (og dyrere) belåning. Det der evt. kan forhandles om er ikke renten men bidragssatsen. Jeg tvivler dog på at der er noget at hente her.

    #159012
    AnonymForfatter

    Mange tak for jeres hurtige svar.. Rart at vide at man ikke “går glip" af noget.. Og ja det er jo rigtigt med de 80%, og så udgør de resterende 80.000 der kunne undværes i indskud nok ikke en så vigtig del alligevel..

    Hmm, bankrådgiveren sagde ellers at de ville stå for det hele, altså skøde + tinglysning, og virkede overrasket over at vi ikke tog det som en selvfølge, og derimod havde snakket med ejendomsmægleren om, at de skulle stå for den del..

    Men aftalen er nu at banken står for det, og at der betales til dem…?

    Det er et døds og konkursbo, med en større gæld en der sælges for.. Men bankrådgiveren sagde at alt var ok, og at vi ikke risikerede at skulle hæfte for noget..

    Er der egentlig andet man skal være opmærksom på el. tage højde for?? – vi har desværre ikke anskaffet en advokat, og ham har underskrevet købsaftalen..

    #159014
    AnonymForfatter

    Hej

    Jeg vil anbefale jer på det kraftigste at bruge jeres egen helt private advokat til at berigtige handelen. Han er nemlig KUN jeres repræsentant.

    Advokathonoraret er de dummeste penge at spare – og hold jer langt væk fra at bruge mægleren.

    Til gengæld forstår jeg ikke jeres bank – de lyder da ret emsige og mig bekendt kan de heller ikke give de nævnte ydelser, hvis det da ikke er ændret for nylig.

    De venligste hilsner fra Hannibal

    #159016
    MichaelForfatter

    Der er skrevet under. En advokat er nyttesløs på nuværende tidspunkt.

    #159018
    thsvForfatter

    Den eneste “forhandlingsparameter", der er, er adm.bidraget, som typisk er 0,3% p.a. op til 40% belåning, og stigende til 0,5-0,6% op til 80% belåning.
    Renten på lånet fastsættes af de obligationer der sælges på fondsbørsen.

    #159020
    thsvForfatter

    Nej 300.000 på 1,1 million er ikke en stor udbetaling.

    Vi gav 1,65 million i udbetaling på vores hus til 2,7 millioner i 2005, og kom ned på 40% belåning.
    Men vi vlagte desværre Scandiabankens prioritet, som Eik bank nu har smadret.

    #159076
    AnonymForfatter

    Bliver lige nødt til at spørge hvilken bank(rådgiver) der prøver på at være boligadvokat med mere for dig?

    #159094
    thsvForfatter

    Belært af mine 4 ejd.handler ville jeg helt klart vælge en uafhængig advokat, og ikke banken eller ejd.mæglerens firma, det giver interessekonflikt.

    Der er altid noget, der ikke er korrekt, og et ekstra sæt øjne i papirerne opdager tit noget, andre overser.

    Skynd jer at hyre en advokat, om han koster 5 eller 10.000 er peanuts i det store boliglotteri i forhold til salgsomk. når den tid kommer.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.