Sparekassen Vestsalling

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87182
    AnonymForfatter

    Jeg vil gerne bidrage med en lille succeshistorie:

    I marts 2005 havde jeg mine primære bankkonti i BGBank. Der ud over havde jeg en opsparing i Basisbank, som gav en udmærket rente. Da Basisbank hævede deres gebyr til kr. 300,- og sænkede deres rentesats (fred være med alle deres forklaringer) blev denne løsning for dyr.

    Jeg forsøgte derfor, at forhandle med BGBank om en bedre indlånsrente og ville gerne flytte alle mine bankforretninger til BGBank. Men BGBank var ikke til hverken at hugge eller stikke i.

    Jeg gik derfor på shopping på http://www.mybanker.dk og erfarede på det tidspunkt, at Sparekassen Vestsalling havde den højeste indlånsrente – endda på konti på anfordring.

    Med let skjult skepsis kontaktede jeg Sparekassen Vestsalling, der telefonisk kunne bekræfte nogle af alle deres fordele: høj indlånsrente, ingen gebyrer på hæveautomater, ingen gebyrer ved overførsler mv. mv.

    Så det skulle prøves. Sparekassen overførte ganske problemfrit mine konti – og mine PBS-aftaler.

    Her – knapt et år efter – kan jeg berette, at de har holdt alt, hvad de har lovet. Stadig samme fordelagtige indlånsrente – og ingen gebyrer. NetBanken er dog en anelse ringere end den i BGBank (og Danske Bank). Men det lever jeg med. Når jeg har haft brug for hjælp, har jeg enten ringet til min personlige bankrådgiver eller mailet til hende. Her har jeg altid fået en eksemplarisk behandling.

    Og som om det ikke var nok. I NetBanken kan man selv oprette flere opsparingskonti.! Så for en kontrolfreak som mig, er det herligt, selv at kunne oprette særskilte konti til eksempelvis bilservice og ferie – og så endda automatisk med 2,25% i rente på indestående.

    Alt i alt er jeg mere end godt tilfreds med skiftet fra BGBank og Basisbank til Sparekassen Vestsalling.

    #106472
    MichaelForfatter

    Jeg skiftede selv fra BasisBank til Vestsalling af præcis samme årsager som dig og har også kun positive erfaringer. Flink og venlig betjening, når jeg en sjælden gang har haft brug for det. Du skal dog lige bemærke, at ekstra opsparingskonti ikke giver 2,25%, men 2% i rente. Jeg kan dog anbefale, at indskyde nogle frie midler som garantikapital. Her får du 3% i rente samtidigt med, at du kan oprette en garantkonto, som så vil give dig 2,25%. Garantikapital er dog ikke dækket af garantifonden, men det er vel heller ikke specielt sandsynligt at banken krakker lige foreløbigt.

    Og så synes jeg iøvrigt det er blæret, at have et grønt dankort hvor der står Sparekassen Vestsalling – men nu er jeg vist også lidt nørdet 🙂

    #106474
    AnonymForfatter

    Hej Michael

    Ja, du har helt ret. Den giver “kun" 2% – det havde jeg lige overset. Jeg har også benyttet mig af muligheden for en garantikapital, som giver 3% og dertilhørende garantkonto med 2,25%.

    Men jeg er en tryghedsnarkonam og holder garantikapitalkontoen så lav som mulig (til andres orientering: der skal stå kr. 1.000,- på garantikapitalkontoen for hver fold af kr. 10.000 på garantkontoen) idet den netop ikke, som du nævner, er dækket af indskydergarantifonden.

    Det grønne dankort kunne jeg godt have været foruden ;-)..

    Og du har ret: service er – de få gange jeg har benyttet den – flink og kompetent.

    #106476
    AnonymForfatter

    Der er bare en skam, at de ikke satte renten op, da Nationalbanken ændrede diskonto fra 2% til 2,25%, ligesom Skandiabanken.

    Det betyder, at hvis man ikke har ca 30.000 kr stående i gennemsnit hele året, kan det bedre betale sig at bruge Skandiabanken (alt efter hvor stor en skatte % man har) da Sparekassen Vestsalling har et gebyr på 50 kr for netbank.

    #106478
    AnonymForfatter

    Og en forrentning af ansvarlig indskudskapital på kun 3% er da også alt for lidt; det må da kunne gøres bedre. Jeg ville da ikke låne penge ud på den måde for under 5%, som man kan få på mange erhvervsobligationer.

    Men hvis Flemming og Michael er tilfredse med Salling, så er det jo godt nok, men jeg gad da personligt heller ikke flytte fra Skandiabanken, og så ovenikøbet miste på det.

    Og begge roser sparekassen for at de har en god service, men har alle banker ikke det – det tror jeg at enhver bank vil hævde, så hold op med al den agitation, for I får vel ikke returkommission?

    Så til dem der overvejer at flytte til Salling skal lige være opmærksom på, at der skal stå helt nøjagtig 28.517 kr. (regnet ud ud fra en marginalskat på 50%) hele året igennem før, at det bedre kan betale sig end Skandiabanken, og garantfordele er der ikke noget at skrive hjem op, hvis der de da overhovedet har nogen. Jeg mener ikke at jeg kan huske, at de har nogen overhovedet.

    #106480
    MichaelForfatter

    Så sur du er…

    Jeg har iøvrigt også engagement i Skandiabanken, idét jeg bruger dem til aktiehandler. De er billigere i kurtage end Vestsalling. Pointen er, at alle kunder er individuelle og man derfor bør shoppe rundt og finde de tilbud der er billigst og bedst for netop én selv. Vi har blot videregivet vores erfaringer med Vestsalling.

    Og nej: Vi får ikke returkommission for noget som helst.

    #106482
    AnonymForfatter

    Bo skrev:
    >> Og begge roser sparekassen for at de har en god service, men har alle banker ikke det – det tror jeg at enhver bank vil hævde,

    Nu var det jo sådan set os, som kunder, der hævdede det, ikke..?

    Bo skrev:
    >>så hold op med al den agitation, for I får vel ikke returkommission?

    Udtaler du dig kun om noget, hvis du får returkommision.? I så fald, fred være med det – jeg gør ikke.!

    #106490
    Niels (31)Forfatter

    Jeg har på et eller andet tidspunkt også telefonisk kontaktet Spks Vestsalling for evt. at flytte til dem, men de sagde at jeg skulle være “helkunde" for at kunne flytte.

    Det er da ikke god service, når enhver vel har ret til at oprette en lønkonto i næsten hver en banl.

    #106494
    MichaelForfatter

    Ja, du kan altid oprette en lønkonto i enhver bank. Derfor skal du selvfølgelig insistere på at oprette en konto og henvise til lovgivningen, hvis banken skulle nægte. Banken kan dog godt nægte dig Dankort.

    #106496
    AnonymForfatter

    Det er rigtigt, at Vestsalling har en høj rente, men der er gebyr for portalbank og VISA-Dankort. Så skal der står i gennemsnit 14477 kr, hvis man betaler bundksat og bor i en gennemsnitskommune, før renteindtægten er positiv. I Løkken Sparekasse vil man have ca. 86 kr i postiv renteindtægt ved samme indstående.

    #106498
    MichaelForfatter

    Den har vi alle hørt før mange gange. Iøvrigt har alle banker gebyr for VisaDankort, undtagen BasisBank der til gengæld river kunderne for 300 kr. om året i kontogebyr. Hvad skulle idéen også være i at skifte, hvis man har et indestående på 10-15.000 kr? Om man får 1 eller 2% om året i skattepligtige renter af 10.000 kr, kan da være totalt ligegyldigt.

    #106502
    AnonymForfatter

    Nej det er ikke rigtigt Michael, da der findes mindst 5-6 pengeinstitutter der ikke tager gebyr for at udstede et VISA-KORT.

    Netop mange sparekasser tilbyder gratis VISA-Kort, hvis du er garant eller har en bestemt sum penge stående, ligesom mange banker tilbyder det samme, hvis du ejer en aktie eller 2 i banken eller måske 10. Hvad ved jeg.

    Og personlig kan jeg ikke se nogen som helt idet i at supplere Skandiabanken med Salling Sparekasse eller omvendt, hvilket jeg forstå at du gør.

    Og hvem har mere end 10.15.000 kr. stående konstant på en lønkonto, og har du flere penge til rådighed, så køber man selvflølgelig skibskreditobl. eller ligenende, hvor en del af afkastet er skattefrit. Så lad være med altid at se på den nominelle rente, men på den effektive….

    #106504
    MichaelForfatter

    Man skal altså købe aktier eller indskyde garantikapital for at få et “gratis" VisaDankort? I såfald er det heller ikke gratis – så er der betingelser tilknyttet. Aktien i banken kan iøvrigt falde i værdi, så det kan blive en dyr fornøjelse.

    Iøvrigt ser jeg tit dette argument med “Hvis man har flere penge, køber man da obligationer". Obligationer med en udløbstid og en vis risiko (omend lille), kan ikke sammenlignes med en lønkonto helt uden bindinger og risiko. Hold derfor æbler og pærer adskilt. Som jeg skrev tidligere, er Skandiabanken billigere med kurtage end Vestsalling og har ingen depotudgifter – derfor har jeg et engagement her også, da jeg har en del af mine midler investeret i aktier.

    #106512
    AnonymForfatter

    Ja, Michael, i nogen banker og sparekassen får du dette som en ekstra fordel som garant eller aktionær, men din Sparekasse (Vestsalling) tilbyder ingengang dette, men kun en temmelig høj rente på lønkonti til alle, men hvad skal jeg bruge det til, når jeg ikke sparer op på en lønkonto, og kender ikke mange der gør det.

    Og stadigvæk, så kan du nogen steder få et VISA-kort helt uden betingelser.

    #106514
    MichaelForfatter

    Bare lige for interessens skyld: Hvor kan man få Visa helt gratis uden betingelser?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 21 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.