HJÆÆÆLP! SU-lån eller ej!

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91317
    AnonymForfatter

    Jeg har gået lidt med tankerne om at sparke mig selv lidt nemmere igennem det første år af min uddannelse ved at
    tage et SU-lån i stedet for at arbejde.
    Med et normalt su-lån kan man få udbetalt 2755 kroner om måneden, og det er til en fast rente på fire procent om året!

    Det vil altså sige at jeg med de 2755 kroner til udbetaling i 12 måneder kommer til at skylde 30000 ca. i alt og fire procent af det er 1200 kr.

    Mit spørgsmål er så, om det er med en månedlig eller en årlig rentetilskrivning, og tilskrives renten kun mens lånet kører, eller fortsætter de med at tilskrive renter helt ind til at lånet er betalt tilbage?

    Hvis det foregår med en månedlig rentetilskrivning, og fortsætter ind til jeg har betalt gælden af, så kan hurtig overslagsberegning fortælle at det vil være et stykke over 100.000 kroner jeg skal betale tilbage så? Kan det passe? Eller hvordan fungerer det?

    #158748
    AnonymForfatter

    Lånet forrentes lige indtil det er fuldt tilbagebetalt.

    Jeg ved ikke om der er månedlig, kvartalsvis eller årlig rentetilskrivning, men den effektive rentesats er hhv. 4,07% 4,06% eller 4,00% på de 3 muligheder, så det er ikke det der ruinerer dig.

    Hvis de 30.000 skal nå at blive til 100.000 kræver det nok en meget lang tilbagebetalingstid, og noget længere end SU vil acceptere.

    #158750
    thsvForfatter

    Der tilskrives renter hele tiden, mens lånet løber.

    SU-lånet vil forbedre din økonomi under studiet, men forværre din økonomi efter studiet.

    Husk, at inflation udhuler værdien af gælden, så sandsynligvis er de 2.755 kr om måneden nu, mere værd end det, der skal tilbagetales, når du får en højere løn efter studiet.

    Renterne, der påløber under studiet, kan først fratrækkes, når de tilbagetales efter studiet.
    Renten er 4% p.a. under studiet, og variabel: Diskontoen + 1% efter endt studie.

    Det er en god rente, så hvis du kommer lettere gennem studiet, så optag lånet, husk blot, at lånet skal tilbagetales efter end studie.

    Som alle lån er det jo fremtidig indkomst man forbruger.
    Den eneste undtagelse er boliglån, der har pant, som ikke forventes at tabe i værdi.

    #158758
    AnonymForfatter

    Du har allerede fået gode svar ang. det rent tekniske om studielånet. Jeg vil så bare sige, at jeg tog studielån ét år og det var jeg glad for! Som studerende er det en væsentlig “pose penge" mens man læser, og tilbagebetalingen bagefter er til at overse. Det er selvfølgelig noget andet, hvis man fx låner i 5-7 år og skubber tilbagebetalingen foran sig – så er det en væsentlig gældsbyrde. Men hvis du kan nøjes med et enkelt år eller to og bruger pengene godt ( og ikke bare sætter forbruget op), så er det en fin idé.

    Held og lykke med studiet.

    Mv kadytten

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.