Ked af omlægning

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91310
    AnonymForfatter

    Hej kloge hoveder

    Vi har lige omlagt lån, fastforrentet fra 4 til 6 procent, hvilket endte som lidt af et mareridt. Vi havde fået tilbud fra Realkreditinstituttet til kurs 97, hvilket betød, at restgælden ville stige fra ca. 2,6 mio. med omkring 100.000. Jeg ringede og bad dem om at omlægge og indgik fastkursaftale. Mit store svigt var, at da han sagde, at tallene jo så fine nok ud til en omlægning gik jeg ud fra, at var der tale om de samme tal som fra tilbuddet.
    Da papirerne så kom var der tale om en kurs på 94,6 og en øget restgæld på næsten 150.000 kr. Vi kan dog spare ca. 20.000 kr. om året. Vi har ingen planer om at flytte, men er alligevel kede af den store stigning i gælden. Jeg ringede til dem, men fordi vi havde været væk et par dage og var gået over den første var der ikke noget at gøre ved det. Grunden til den lave rente, sagde han, var at differencerenten var lavere (?)og at han i øvrigt synes, at det var et udmærket lån. Og så nævnte han, at når renten stiger kan man jo bare lægge om til et flekslån, formodentlig med gevinst.

    Mit spørgsmål er, hvad han mente med det sidste? Er klar over, at der måske vil være muligheder for at omlægge til et lån med højere rente og dermed mindske restgælden, men lige nu er jeg nok mest tilbøjelig til aldrig at lægge noget om mere..

    #158686
    thsvForfatter

    1) Mon ikke I har omlagt fra 6% til 4%

    2) Jeg tror ikke på, at kursen har været oppe på 97, da den tilbudte kurs antyder 4% 30 år uden afdrag.

    3) Kurssikringen koster jo en bid på kursen, da kreditforeningen køber obligationerne nu, og du dermed skal betale for de 2 måneder frem til, obligationen skal bruges.

    4) Rente før omlægning = 165.000, efter omlægning lidt under 124.000 kr, I sparer altså over 41.000 kr i renteudgift.

    Ja, du kan jo senere hen indfri obligationerne og omlægge tilbage til 6% igen med kursgevinst, eller til Flekslån.

    Kursen på 4% 2038 var jo nede omkring de 82 i efteråret 2008.
    Hvis I omlægger lånet på 2,75 mill. til den kurs koster det kun 2,255 mill. at ndfri lånet. I har så tjent 345.000 kr i forhold til den oprindelige restgæld på 2,6 mill.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.