EBH bank opsiger lån

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91266
    AnonymForfatter

    Hej,

    Jeg har en veninde som er i lidt af en kattepine – og vil efterlyse om der er andre i samme situation og hvad de har valgt at gøre.

    Hun har et lån i EBH bank mod pant i hendes kolonihavehus (som hun bor i helårs) – og betaler sine afdrag til tiden og har ikke noget andet lån/udestående.

    EBH ønsker at hun skal finde en anden bank og presser hende med, at opsige lånet – ændre lånevilkår til en væsentlig kortere løbetid – således at hun bliver presset ud i ikke at kunne betale.
    Hun betaler idag 2500 kr på lånet og banken lagde op til omkring 6-7000 kr om måneden. Kompromiset blev 5000 kr, hvilket er en fordobling men ikke helt urimeligt.

    Midt under disse forhandlinger, så vælger EBH at trække sig fra deres “tilbud" om 5000 kr/måneden – og kræver fuld indfrielse eller inkasso???

    Jeg forstår ikke denne praksis – da det kun vil bringe hende i yderligere forpligtelser (salg af kolonihave vil betyde at hun skal finde et nyt sted at bo – hvilket er væsentlig dyrere) – og hun vil derfor kunne afdrage mindre på hendes gæld.

    Alt andet lige, så går det fra et sundt og rimeligt forhold til et ulideligt liv. Og banken vil IKKE tjene flere penge – tværtimod – de vil løbe en større risiko.

    Jeg mener, at have læst, at Finansiel Stabilitet har som formål, at hjælpe de nødsstedte kunder videre så blidt som muligt – hvilket jeg mener ikke helt stemmer overens med hendes sagsforløb.

    Er der nogen der får med den samme grovfil fra EBH, så vil jeg meget gerne høre om det – gode råd er selvfølgelig også altid velkomne.

    #157962
    thsvForfatter

    Er det lovligt, at bo der hele året?

    Jeg ville kontakte Arbejdernes Landsbank i hendes situation, da de virker som den bank, der er førende på lån til kolonihaver.

    Hvor stort er lånet?
    Og hvad værdi har kolonihaven realistisk vurderet.

    #157968
    AnonymForfatter

    Hej,

    Hun bor der hele året, men har ikke fast adresse der.
    Kolonihaven er ikke vurderet, men den er overbelånt no doubt.’
    Et lån som EBH forøvrigt selv har givet hende i 2007 – men som de ikke vil stå ved.

    Hun har været i Danske Bank, men har fået et blankt nej – uanset om hun har en længere og god historik med dem.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.