finanskrise.. Hvad gør man så?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91168
    AnonymForfatter

    jeg vil starte med og sige at jeg er schweizisk statsborger og 36 år, så der kan forkomme en stavefejl..

    i 2007 startede jeg som selvstændig indenfor bilbranchen/import af klassiske biler. Har drevet et enkelmands-firma.

    i 2009 måtte jeg lukke pga finanskrise, da den danske befolkning ikke har penge til “legetøj" mere, inden jeg kunne lukke skulle jeg forære samtlige biler væk ellers var der ingen dagpenge, efter lukning og opgørelse, har jeg gæld på 550000 til 2 kreditorer, jeg har 2 biler tilbage, banken har pant på samlet kr.160000 i dem, dog vil der siges at bilerne er usælgeligt pt og slet ikke den værdi som pantet er, dog banken vil ikke afslag meget ved sælg. Dvs jeg har 2 biler jeg ikke kan bruge til noget som helst..

    i maj 2009 begyndte jeg og få dagpenge, kr 13000 udbetalt, afdrag på gæld kr 9000, bolig kr 4000, 2x børnepenge kr 2380, der kommer til alle andre almindelige udgifter, el, telefon, akasse mm, ja og jeg har ikke spist endnu. ALT ER BETALT MED SORT TJENTE PENGE, LÅN TIL BANKEN MM og nej, jeg er ikke stolt af!!! men hvad skal man gøre, stjæle eller?? det er hele ikke sjovt og være under pres hele måned for at finde pengene.

    nu fik jeg endeligt et fast-arbejde til almindelig/lav løn og orker ikke mere den kamp hver måned, tiden bliver burgt på arbejde men flere penge kommer der ikke. Enten hænger jeg mig snart i loftet, har også overvejet og stikke af til Schweiz, så kan de nemlig rende og hoppe så meget de vil, fordi Schweiz er ikke et EU land og kan aldrig komme efter mig, men nu er jeg glad for og bo i Danmark, desuden har jeg også mine børn.

    men hvad fanden gør man i min situation? det er da bedre og gå på røven og bliver sat til eksistens-minimum, så har jeg i det mindste penge for at leve for og presset er væk. Min selvværd er lige nul efterhånden.

    det kan jo fanden ikke være rigtig at man skal leve sådan, DET ER FANME IKKE MIG DER LAVEDE DEN FINANSKRISE, MEN ER EN AF DE SMÅ OFFRE HER I LANDET INGEN TAGER SIG AF!!!

    gode forslag modtages gerne? kender ikke rigtig til reglerne eller udveje, fordi jeg aldrig har stået i denne situation. er ikke dårlig betaler endnu eller i rki.

    vh
    swiss

    #156448
    AnonymForfatter

    Hej Swiss.

    Nu ved du hvorfor alle mindre bilfirmaer er ApS. Det begrænser skaderne når man går på røven. Husk det til næste gang.

    Du skriver “ALT ER BETALT MED SORT TJENTE PENGE, LÅN TIL BANKEN MM og nej, jeg er ikke stolt af!!! men hvad skal man gøre, stjæle eller??"
    Ja det er jo det du gør: Stjæler fra staten (dvs mig og alle andre). Og så får du oven i købet penge af den samme stat som du stjæler fra. Hvor tror du de penge kommer fra? Du er langt ude.

    Dine valg er, at flygte ud af landet, evt til Sweits, og så holde dig langt væk fra danmark de næste 20 år. Eller stoppe dine betalinger til kreditorerne, blive medlem af RKI, og derefter opnå en akkord med kreditorerne hvis du kan.

    At finanskrisen ikke er din skyld, er sagen komplet uvedkommen.

    #156454
    testForfatter

    mon ikke der sku stå surt og ikke sort?

    ja det er jo ikke let. Du bør nok forsøge at se lidt mere lyst på det. det er trods alt kun penge

    #156458
    AnonymForfatter

    Kære Swiss

    Jeg ved godt, at det er en ringe trøst, men masser af mennesker er havnet i økonomisk uføre pga finanskrisen. Og vi er nok mia. af mennesker verden over, der er supertrætte af den.

    Måske Forbrugerrådets gældsrådgivning kan hjælpe dig videre. Dette er i hverfald linket: http://www.forbrugerraadet.dk/tema/forbrugeraadets-gaaldraadgivning/

    Måske du endda kan komme i betragtning til gældssanering. Se på Domsstolsstyrelsens hjemmeside, hvor der ligger en vejledning, spørgsmål/svarliste og et ansøgningsskema
    http://www.domstol.dk/selvbetjening/blanketter/gaeldssanering/Pages/default.aspx.

    Anyway – det hjælper ikke at stikke af fra sine kreditorer til et ikke-EU-land. Dine kreditorer hyrer bare en lokal advokat, der så kører sagen, og så bliver det dyrere for dig.

    Jeg ønsker dig held og lykke med at finde en løsning.

    MVH/Nuser

    #156488
    AnonymForfatter

    Først og fremmest så glem alt om at stikke halen mellem benene og forsøge at gemme dig for kreditorerne i Schweiz. Du har børn her i landet og ligesom du ikke mener du burde straffes for en finanskrise du ikke har startet så kan du heller ikke være bekendt at straffe dine børn for det.

    Under en finanskrise vil der altid være ofre, det kan ikke være anderledes. Hvis alle kunne fortsætte med samme økonomiske formåen som tidligere, Ja, så var der jo ikke nogen krise.

    Overførselsindkomsterne som kontanthjælp og dagpenge er ikke til for at man skal kunne leve på samme måde som før. Du skriver at du nu har fået arbejde. Det er første skridt på vejen mod bedre tider. Det eneste du kan gøre er som alle andre at minimere udgifterne i den periode hvor der er mindre at gøre godt med. Skær ned på alt hvad der kan skæres ned på og lav en aftale om at afdrage mindre på gæld. Hvis du gør opmærksom på, at du selv har skåret dine udgifter ned og lever på et minimumsniveau så er de fleste kreditorer absolut til at tale med. Du gør selvfølgelig opmærksom på, at når situationen vender og du igen har flere penge mellem hænderne, ja, så vil du igen afdrage mere på gælden. Hvis du viser at du gerne vil betale din gæld, men blot ikke er i stand til det her og nu, så vil de også være tilbøjelig til at hjælpe.

    Når man er selvstændig er der altid en større risiko for at komme til at hænge på noget gæld. Det er man klar over når man går ind i det. Det er uheldigt at du nu står med to biler som er usælgelige, men sådan kan det gå. Det vidste du da du startede op – eller det burde du have vidst. Selvfølgelig er det surt, at det er en finanskrise der er årsagen til det og ikke din egen manglende arbejdsindsats, men der er altså ikke nogen du kan bebrejde for det – og heller ikke “systemet/samfundet". Det er en del af game’et.

    Vi er selv i den situation, at jeg er på kontanthjælp pga sygdom og er pt. ikke i stand til at arbejde. Min kæreste, som i øvrigt er fra et andet EU land, er også selvstændig. Hvis det går galt for ham så står vi også med problemer, men vi har allerede snakket om hvilke udgifter vi kan spare på hvis det sker og hvilke steder der er en reel mulighed for at han hurtigt kan finde arbejde. Vi gør hvad vi kan for at undgå det, men vi er nødt til at forholde os til et “hvad nu hvis" senarie.

    Det her hjælper dig måske ikke så meget, men jeg tolker nu også mest dit indlæg som at du havde brug for at komme af med nogle frustrationer. Det er helt ok, blot husk på, at der er mange andre i samme situation og at tingene vender for jer alle sammen igen.

    Ha’ det godt og lad nu være med at lade dine frustrationer gå ud over dine børn.

    #156490
    testForfatter

    Held og lykke med det ålborg. Lyder til at du er en god støtte for din mand
    Også god bedring

    #156512
    AnonymForfatter

    Tak skal du have. I øjeblikket går det ok for min kærestes firma, men som selvstændig ved man aldrig hvad der kan ske og derfor er vi da forberedte, hvis det skulle gå galt som det gjorde for trådstarteren.
    Udover min sygdom så er vores største problem lige nu at bankerne ikke vil give tilladelse til huskøb baseret på min kærestes indtægt alene. Han har minimum 450.000 om året baseret på de sidste tre år og vil få noget tilsvarende hvis han fik fast arbejde i stedet for at være selvstændig. Bankerne vil ikke være med på et huskøb til 900.000 hvor vi har udbetalingen selv og ingen gæld. De kommer med dårlige undskyldninger som at han ikke har sin familie her i landet og at huset vi kigger på er placeret 15 km uden for Aalborg. Havde det været i selve Aalborg var det noget andet, men så ved de godt at prisen er så høj at vi ikke kan være med.
    Nå, men min indlæg var ment som et indspark til trådstarteren om ikke at give op. Vi har heller ikke opgivet huskøb trods bankernes modvilje og fortsætter med at spare op og rende bankerne på dørene. På et eller andet tidspunkt giver de sig nok 🙂
    Og forhåblig bedrer min sygdom sig således at jeg kan komme i arbejde igen. Sker det så kan vi købe hus sammen og så er bankerne mere positive end hvis min kæreste skal købe alene.

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.