Forstår ikke ÅOP på 22,xx fra Intrum Justia

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • BechartsForfatter
    Indlæg
  • #91147
    BechartsForfatter

    Hej folkens,

    jeg har netop fået en bekræftelse på min afdragsordning på en øv forbrugsgæld hos Intrum Justia..

    Jeg skylder dem pt. 55.591 kroner, og har indgået en aftale om at afdrage 1.000 kroner om måneden, da jeg ikke kan undvære mere..
    Men i den “betalingsoversigt" jeg har fået af dem, fremgår det som om at jeg i 2010 betaler 12xxx i renter, men i 2011 betaler 99.xxx i renter, og til sidst betaler 1.6xx.xxx i RENTER.. kan det være rigtigt???

    Jeg kan se at min sidste betaling til dem er 1/5 2017..

    ÅOP står til 22,24%

    #156192
    AnonymForfatter

    ÅOP betyder at den reelle forrentning af det lån du har hos Intrum Justitsia set over hele afdragsperioden, og når alle gebyrer indregnes, er lidt over 22% pr år.

    Dette er en særdeles høj rente som udgør langt over det dobbelte af morarenten og derfor også ligger langt ud over rimelighedens grænser.

    Du betaler faktisk diskontoen + mindst 21,25%

    Min personlige holdning er, at kreditaftalelovens ågerrentebestemmelser burde komme i spil her, men desværre er virkeligheden nok, at det gør den ikke!

    #156194
    BechartsForfatter

    Vil det sige, at det er korrekt nok at jeg skal betale over 1 mio. for at skylde dem 55.000?

    #156198
    AnonymForfatter

    Jeg forstår ikke helt dit regnestykke.

    Du skylder ca. 55.591 kr. Du betaler 1.000 kr. om måneden frem til 1.5.2017. Nu ved jeg ikke, hvornår du har optaget lånet, men hvis det er over 84 mdr. skal du i alt betale 84.000 kr. Når gælden er på 55.591 kr., så må renterne og evt. løbende gebyrer i alt jo være på 28.409 kr.

    Jeg kan ikke i øvrigt ikke lige forstå den rentesats, som Generalen kommer frem til. For hvis renten er diskontoen 0,75% + 21,25% = 22% i pålydende rente, og den tilskrives hver måned, så er den effektive rente på 24,36%. Så regner jeg med denne rente for en gæld på 55.591 kr. med en låneydelse på 1.000 kr. – jeg går ud fra, at du mener låneydelse og ikke afdrag, for låneydelsen dækker nemlig både afdrag og rente- , så vil restgælden stige i stedet for at falde, da låneydelsen på de 1.000 kr. slet ikke dækker det rentebeløb, der tilskrives hver måned. Og så kommer du aldrig af med lånet. Og det er jo ikke tilfældet, så denne rentesats er ikke korrekt.

    Hvis du i forbindelse med lånet har betalt et oprettelsesgebyr og skal betale løbende gebyrer, så indgår de i ÅOP’en. Så ÅOP’en er ikke rentesatsen. Det er en omkostningsprocent.

    Så der må være eller andet galt i din opstilling af, hvad du skal betale. Eller så skal jeg bare lige pudse mine briller :-).

    MVH/Nuser 🙂

    #156202
    thsvForfatter

    Sikket noget sludder!

    12% årlig rente = 1 % pr. måned giver jo ÅOP på 12,7% netop pga. den månedlige renteberegning. Er renten 22% ÅOP og beregnes månedligt bliver den årlige rentesats lig med: (1,22^(1/12)-1)*12 = 20 %, begge dele under forudsætning at der kun betales renter og ingen gebyrer ved oprettelsen.

    Men trådstarters lån er:
    Restgæld 55591 efter betaling 1/6 går jeg udfra.
    mgl. betaling 71 måneder á 1.000 kr, ialt 71.000 kr. frem til 1/5-2017, det er lige under 7 år.
    Jeg beregner den månedlige rente til 0,71% via Excel, så der en årlig eff. rente på 8,9 % altså bestemt en acceptabel rentesats på et forbrugslån.
    Vi kan altså konkludere at der på dette lån har været en del stiftelsesomk. som er medregnet ved udregning af ÅOP, da den eff. rente kun er ca. 9%, og den nominelle rente er 8,5%.

    #156218
    AnonymForfatter

    Hvad er sludder?. En pålydende rente på 22%, hvor renten tilskrives hver måned giver altså en nominel årlig rente (= effektiv rente pr. år) på 24,36% – når der regnes med faktisk/faktisk antal dage i renteformlen. Hvis den pålydende rente tilskrives hvert kvartal, og der stadig antages faktisk/faktisk antal dage i renteformlen, så er den effektive rente på 23,88%.

    Jeg kan ikke forstå, hvordan du når frem til 71 ydelser på 7 år. = 71.000 kr. For 7 år er altså lig med 84 mdr. Hvis det viser sig, at 1 låneydelse skal betales 1. juli 2010, og den sidste låneydelse den 1. maj 2017, så skal der betales i 2010: 6 stk., 2011: 12 stk., 2012: 12 stk., 2013: 12 stk., 2014: 12 stk., 2015: 12 stk, 2016: 12 stk. 2017: 5 stk. D.v s i alt 83 låneydelser. Og det giver i alt 83.000 kr.

    MVH/Nuser 🙂

    #156224
    thsvForfatter

    Ja, det er korrekt nok, men der var tale om en ÅOP på 22%, så det er ikke en årlig pålydende rente. Men det var ÅOP, der var 22%, altså er den effektive rente under 22%, og den nominelle rente endnu lavere, højest = 20%

    Min fejl ikke at kunne gange 7 med 12, det giver 84 måneder, og ydelsen 1/6 må være betalt nu, derfor 83 ydelser á 1.000.

    Det giver en mdl. rente på ca. 1,03% eller blot 13,1% i årlig eff. rente, i ÅOP indgår jo osse stiftelsesgebyr, så den eff. rente på lånet er ihvertfald under 22%.

    Trådstarter må have fejllæst beløbene om renter, men ellers tyder den udregnede rente på 20 % i årlig nominel rente.
    Ved denne rentesats kræves mindst 12 års (144 måneder) ydelser af 1.000 kr månedligt før end lånet er betalt, mens 83 resterende ydelser kræver 1.241 kr om måneden

    #156228
    AnonymForfatter

    Hej

    Læser du ikke, hvad jeg skriver. Jeg skrev “Hvis du i forbindelse med lånet har betalt et oprettelsesgebyr og skal betale løbende gebyrer, så indgår de i ÅOP’en. Så ÅOP’en er ikke rentesatsen. Det er en omkostningsprocent". Så jo jeg har helt styr på, hvad ÅOP er, og hvordan den udregnes.

    Jeg skrev også, at jeg ikke forstår den rentesats diskonto (pt. 0,75%) + 21,25% = 22%, som Generalen antager, er renten for lånet. Så de 22% er IKKE mit forslag, det er Generalens. Generalen kan kun have foreslået de 22% som den pålydende rentesats, og ikke som den effektive rente, for en effektiv rente på 22% ved månedlig rentetilskrivning, svarer til en pålydende årlig rente 20,051%, og hvis renten er kvartalsvis, så er den pålydende rente på 20,388%. Begge pålydende satser ved faktisk/faktisk antal dage i løbet af året. Så jeg FORUDSATTE i min beregning – og det skrev jeg også, at min beregning var for en pålydende rente på 22%, hvor renten bliver tilskrevet hver måned. Så hvis rentesatsen i virkeligheden er noget helt andet, så vil beregningsresultatet naturligvis også være det.

    Jeg synes faktisk, at det er en smule øv, når du skriver noget, som jeg aldrig har udtalt.

    MVH/Nuser 🙂

    #156234
    AnonymForfatter

    I lægger ikke mærke til eller besvarer i hvert fald ikke OPs spørgsmål.
    Personen har åbenbart fået noget papir som udover ÅOP også beretter om hvad de årlige renteudgifter vil være for fremtiden.

    Og i 2017 eller hvornår det sidste år er, skal personen af med over 1 million i rente!
    Det lader til en regnefejl fra deres side, eller også er det en speciel kontrakt, du har at gøre med. Men tror nu det er en fejl fra deres side. Ring til dem.

    #156246
    thsvForfatter

    Din betalingsperiode på 7 år med 1.000 kr om måneden og en restgæld på 55.591 passer med et lån på ca. 45.000 og lånegebyrer på 10.600 kr, mens din rente for 2010 antyder lave stiftelsesomk. og en høj rentesats.
    Jeg tror at problemet skyldes at du betaler for lidt på lånet, og der derfor går koks i beregningen for Intrum.

    Prøv f.eks. Beregneren her:
    http://www.forbrugerraadet.dk/?cid=5814

    Ved 45.000 kr i lån og omk. på 10.600 og 84 måneder á 1.000 kr bliver ÅOP på 22,0%, uden stiftelsomk. bliver ÅOP på blot 13,4% (svarende til ca. 1,1% om måneden i rente).

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.