Renten på boliglån

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91119
    AnonymForfatter

    Hej.
    Hvilken rente er “rimelig" på et boliglån i banken, på 306.000 kr., hvor de har pant i ejendommen på 200.000 kr.. Den nuværende rente er på 9,75 % og gør desværre at man jo aldrig kommer af med gælden. Jeg mener at have hørt i en tv-udsendelse, at en person ankede til pengeinstitutternes ankenævn ang. renteændringen, hvilket gjorde at hans økonomi lige pludselig ikke hang sammen, da det selvfølgelig står med småt at de kan ændre renten. Da jeg optog lånet var renten lige lidt over 7%.
    Jeg har prøvet at forhandle renten ned, men de siger bare at med min indtægt, kan jeg ikke forhandle noget som helst. Jeg blev desværre ledig ligesom jeg overtog huset. Sad ellers i et meget sikret job i staten, men som en afløber af rollen som fællestillidsrepræsentant blev jeg fyret.
    Jeg mener at huske at manden fra TV fik medhold, men erindre ikke om konsekvensen af ankningen. Fik han renten sat ned eller tilbagebetalt “rente-pengene"??

    Jeg er alene med 2 børn, så det er ikke lige nemt det her… smil….

    mvh
    Jette

    #155798
    AnonymForfatter

    Hej Jette,
    Det er en skidt situation du er havnet i lige nu. Jeg har på fornemmelsen at det er et Banklån til bolig? Hvor meget af værdi af boligen er belånt på dette lån? Der kan jo max. lånes 15 %

    Har du fået noget udskrift eller rådgivning omkring dette lån? Evt. hvor meget du kan komme til at sidde for hvis renten stiger?
    Da du har taget et lån med variabel renten, kan banken rent faktisk sætte renten op. Dette gør de ud fra din Økonomi (Rådeligsbeløb) og eventuelle bolig priser. Hvis du har dårlig økonomi løber banken en stor risiko, og skal også have et “rimeligt" afkast ifrohold til risikoen -> Dette er det samme, som hvis du vil investere i aktier eller obligationer, jo større risiko jo større afkast. Det er det samme banken tænker på.

    Hvis du mener renten er helt urimelig, kan du klage til pengeankenævnet som vil tage sig af sagen. Jeg mener dog ikke din rente er urimeligt, som bolig og bank situationen er lige nu på marked.

    Til sidst skal der nævnes, at du kan prøve at aftale med banken om forlænget løbetid på dit lån så din ydelse kommer ned på grund af job situationen.
    Husk de sociale ydelse nu hvor du arbejdsløs og alene med 2 børn!

    Håber dette kan hjælpe dig mere på vej. Har du flere spørgsmål, vil jeg gerne besvarer dem.

    Venlig hilsen
    Thomas

    #155810
    AnonymForfatter

    Hej Thomas.
    Tak for hurtig svar.
    Min bolig blev vurderet til ca. 1 mill., jeg har realkredit lån fr 706.000 kr. De 306.000 kr. i banken er faktisk gæld jeg havde inden jeg købte huset og gæld til renovering af huset. Min daværende rådgiver slog det hele sammen som ET stort lån, hvilket faktisk ikke var aftalen, men som blev min redning, da jeg så endte med en fyring. Vores rådighedsbeløb er 700 kr. pr. mdr. Jeg får børnepenge mv. fra kommune og stat. At vores rådighedsbeløb er så lavt skyldes desværre en eks. samlever, som “glemte" at han havde en økonomisk pligt her. Så den sidder jeg så med. Ja, ikke nemt men gør alt for at have “styr" på min økonomi. Jeg har ingen ubetalte regninger liggende, så jeg klarer det egentlig meget godt. Men hårdt rent psykisk at skulle blive ved. Jeg kan ikke få forlænget afbetalingstiden. Min bank er rimelig “sød" ved mig, hvilket nok skyldes at de kan se at jeg virkelig kæmper. Årsagen til at vi klarer den, er at så fik hunden hvalpe, som jeg så tjente på, solgt mange af mine ting.

    Der er nok ikke så meget at gøre, udover af få et job. -:) Men sidder med en forældet uddannelse. -:)
    Med regeringens nedskæringspakke skal det nok blive bedre…. puha… Smil…
    Jeg takker for hurtig svar.

    mvh
    Jette

    #155814
    AnonymForfatter

    I lyset af den risiko der er ved låntagers forhold tror jeg nu pengeinstitutankenævnet vil vurdere, at renten er rimeligt, men der kan naturligvis ikke ske noget ved at indbringe sagen for nævnet.

    #155820
    AnonymForfatter

    hej

    Når jeg tænker nærmere over jeres indslag og andres indlæg, tror jeg nok min bank er rimelig, faktisk meget. Også selv om det ikke føles sådan -:)
    Mvh Jette

    Tak for indslag.

    #155828
    thsvForfatter

    Du har en bolig til en værdi af en mill. som jeg læser dine indlæg.
    Realkreditlån på 706.000 kr og bankgæld på 306.000 kr.
    I så fald er renten på bankgælden alt for høj, da 94.000 kr er indenfor 80%, de næste 150.000 kr burde være rente som et boliglån og resten over de 95% kun være til ca. 9,5%, som du betaler for hele lånet.

    Var du kunde hos Nordea ville din belåning være:
    de 706.000 kr som realkredit (bør være afdragsfri) (eller 80% af vurderingen ved belåning nu).
    de 306.000 kr som boligprioritet til lige under 5% i rente.

    For øvrigt er de 306.000 kr ikke en umulig gæld at slippe af med, det kræver blot at man afdrager på den, ydelsen er dog 4.000 kr brutto, hvis gælden skal afdrages på 10 år ved den nuværende rentesats. Husk at få ændret din forskudsopgørelse, så de betalte renter passer.

    #155866
    AnonymForfatter

    Hej igen.

    Problemet er at jeg ikke “bare" kan gå i anden bank, tror ikke de vil have mig, så er lidt stavnsbundet til min bank. Jeg betaler 3150 kr. / mdr nu på banklånet i banken. (Er mange penge på dagpenge). Jeg har selv tænkt over det med at der kan lånes flere enge i huset og derved få nedsat min bankgæld og dermed min ydelse i banken. Kan være at det er den vej, jeg skal arbejde.

    Men behøver også et job, for det her er ikke så sjovt. Men jeg får alt betalt hver måned. Det er da meget godt gået…. -:)

    Endnu en gang tak for alles indlæg. Rart med andre øjne på ens situation. Tak alle sammen.

    Mvh
    jette

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.