Stavnsbundet til banken

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #91081
    AnonymForfatter

    Hej!
    I 2001 var vi desværre nød til at sælge vores hus pga. sygdom. Vi kom ud af det med en gæld på 360.000.Det skal lige siges at vi ALDRIG har lånt penge til fester,rejser og lign. og vi har ingen andre kreditorer. Alligevel bliver vores gæld betegnet som forbrugslån og renten er på 13,5%. Vi betaler 4500 kr om måneden på gælden.Vi har prøvet at skifte bank rigtig mange gange,men svaret er det samme,nej tak. Grunden er at vi ikke ejer noget,da vi bor til leje og ingen opsparing har. Det er ved at være frustrende at betale og ingen vej komme, da vi dårlig nok kan betale renterne og aldrig når ned til selve gælden.Banken vil ikke handle med os,lige meget hvad vi foreslår.
    Hvad kan vi gøre?

    Hilsen SMT.

    #155276
    testForfatter

    ja man kan tit blive forarget over de banker der sådan vel nærmest udnytter situationen og tager en ublu rente. Det er som at sparke på nogen der allerede ligger end. Men desvære er der ikke ret meget at gøre ud over at gøre ens bedste for at komme af med gælde igen eller at droppe det hel og leve med penge under hovedpuden som andet sted skrevet.

    Måske kunne det være en ide at sige hvilken bank det er for at lige pres på dem? Eller at gå til pressen? Basta eller et andet forbruger program?

    #155280
    AnonymForfatter

    Man kan godt synes det er uretfærdigt, at de der har dårligst økonomi, skal betale mest, mens de har bedst økonomi (og derfor kan klare den højeste rente) skal betale mindst.

    Imidlertid vil dette altid være sådan at kunderne får en rente der svarer til tabsrisikoen på den konkrete kunde, når bankerne konkurrerer frit mod hinanden på udlånsmarkedet.

    Lad os forsimplet antage at der er 4 kundetyper:

    Kundetype 1:
    Har super god økonomi, en solid indtjening og masser af friværdi.
    Risikoen for kunden kommer i problemer, så banken mnister sit udlån er meget lille, kun 0,1%.

    Kundetype 2:
    Kunder med normal god økonomi, og en vis men dog begrænset friværdi (sikkerhed).
    Risikoen for kunden kommer i problemer, så banken mister penge er 1%

    Kundetype 3:
    Kunder med en acceptabel, men noget sårbar økonomi som ingen friværdi har.
    Risikoen for kunden kommer i problemer og banken mister sit udlån 3%

    Kundetype 4:
    Kunden har dårlig økonomi, har høj belåning i forhold til indtægterne og er insolvent, dvs. gælden er større end formuen.
    Risikoen for kunden kommer i problemer er 10%

    En bank kan aldrig tage samme pris for de sikre kunder og de risikobetonede kudner, fordi der altid vil være andre banker der vil score de gode kunder ved at tilbyde dem en dårligere rente.

    Dermed ikke sagt, at man er en dårlig kunde, fordi man er mere risikabel. Men risiko vil altid betyde at prisen vil være højere.

    Resultatet når bankerne konkurrerer frit vil altid være, at kunderne får den rente, der matcher tabsrisikoen på kundegruppen.

    Kundegruppe 1 vil få en rente på 3-4%
    Kundegruppe 2 vil få en rente på 4-5%
    Kundegruppe 3 vil få en rente på 6-7%
    Kundegruppe 4 vil få en rente på 13-14%

    Med andre ord, bankerne finansierer til nogenlunde samme rente, har nogenlunde ens omkostninger og kan derfor under fri konkurrence tilbyde hver kundegruppe nogenlunde samme rente.

    #155282
    AnonymForfatter

    Ovenstående var en forklaring på hvordan pengemarkedet fungerer.

    Lad os nu forholde os til din/jeres situation.

    Hvad gør man, hvis man er blevet uarbejdsdøgtig, og situationen har ændret sig så meget, at man står med en udsigtsløs stor gæld, som I ikke kan komme ud af.

    Svaret er helt klart, at I skal søge om en gældssanering.

    I er uden skyld i jeres situation.
    Gælden er ikke opstået ved uansvarlig låntagning, og I har ikke forværret situationen ved at stifte yderligere gæld.
    I forhold til en førtidspension vil en gæld over 300.000 formentlig blive anset for at være udsigtsløs stor, hvilket sammen med de øvrige kriterier berettiger jer til en gældssanering.

    #155286
    testForfatter

    eller sagt på en morsommere måde. Banker deler paraplyer ud i solskinsvejr og forlanger dem tilbage når det regner. GP har helt ret i at det er sådan systemet virker og skal virke, men det det er sku surt at stå i regnvejret. 🙁

    hel og lykke med en evt. gældsanering.

    Tror tidligere GP er kommet men en hel opskrift på hvordan man rent praktisk gør

    #155292
    HalliHalloForfatter

    GP skrev et andet sted, at jeg havde rådgivet “guldspørgeren" helt useriøst og vanvittigt forkert, og jeg mener dog stadig at min svar var rigtigt og på linie med spørgerens egen opfattelse af problematikken.

    Det samme angreb kan jeg med rette gøre mod dig GP: Hvordan kan du ud fra de få oplysinger skrive at spørgerne fmt. er berettiget til en gældssanering. Svaret er desværre efter min opfattelse helt hen i skoven. Egentlig tror jeg heller ikke at 300.000 kr. er nok til at få en gældssanering, hvis de er førtidspensionister, men det kan man da undersøge. Og hvis de er 2 personer der hæfter, så da slet ikke.

    Mit råd vil være: Sig til banken: Vi indstiller betalingerne, hvis ikke vi kan få renten sat ned, da vi dels anser renten for at være ågeragtig med henvisning til det p.t. lave renteniveau, dels har til hensigt at ansøge om en gældssanering. Selvfølgelig skal man ikke sige det så direkte, men på pæn og høflig facon. Og renten skal ned på omkring 8, højest 10.

    At prøve at finde en ny bank i jeres situation kan enhver sige sig selv er håbløst.

    #155294
    HalliHalloForfatter

    Jeg har fundet frem til, at de fleste retskredse har en tommelfingerregel om, at gælden skal være på mindst 3 gange årslønnen før der kan ske sanering.

    Endvidere har jeg fundet frem til at en førtidspension udgør ca. brutto årlig 196.000 kr. Med andre ord skal gælden være ca. mindst 588.000 kr. for en person. Endvidere er der mange andre yderligere forhold, der spiller ind ved vurderingen, f.eks især alder.

    #155304
    AnonymForfatter

    Kære Halli Hallo 🙂

    Generalen skriver ikke nogetsteds, at spørgeren i denne debattråd er berettiget til gældssanering. Han skriver “Svaret er helt klart, at I skal søge om en gældssanering". Det er ikke det samme som at være berettiget. Alle kan i øvrigt søge om gældssanering, men det er jo ikke sikkert, at den er berettiget og bliver bevilget. Så måske du skulle læse, hvad han skriver og ikke bare fare op af stolen. Men jeg tror, at du glemmer at se, hvad han skriver, da jeg kan se af dine andre indlæg i andre debatrråde, at du vist er lidt sur på generalen. .

    Jeg kan i øvrigt slet ikke forstå, at du angriber generalen om noget ang. et guldspørgsmål i denne debattråd, som I åbenbart er uenige om i en anden debattråd. Hvad rager det reelt spørgeren, at du er syrlig på generalen. Spørgeren af tråden søger jo hjælp med sin økonomi og ønsker sikkert ikke at blive involveret og læse om din “krig" med generalen, som jeg i øvrigt synes er uvederhæftig og helt uinteressant i debatforummet overhovedet. Så I 2 kamphaner skulle måske sætte jer ned og ryge en fredspibe ;-).

    MVH/Nuser

    #155306
    testForfatter

    har jeg ikke et eller andet sted læst at hvis man over en årrække har gjort hvad man kan for at komme ud af en gæld. Er det et af kriterierne for gældssanere. Om man kan fået det eller ikke ved jeg ikke men trådstarteren har min fulde sympati og der burde være nogen enten i kommunen eller via retshjælpen der kan undersøg det konkrete spørgemål

    #155334
    AnonymForfatter

    Jeg vil ikke tro at trusler om ikke at betale vil skabe bedre forhold til banken, og dermed give en rentenedsættelse. I de fleste tilfælde vil det kun forværre forholdet, og give banken indtryk af endnu større risiko ved engegamentet.

    Om banken er uretfærdig i pågældende rentesættelse skal jeg ikke kunne udtale mig om, men jeg giver GP 100% ret i hans anskuelse af banken sætter renten ud fra risikoen. Stor negativ formue, og rådighedsbeløbi underkanten, da det lyder til at det kun lige hænger sammen = Stor risiko for banken, der har været “tvungen med i baghånd" under ulykkelige omstædigheder. Mest realistiske muighed vil være at skære yderligere i faste omkostninger, og tilbyde banken en højere afvikling. I den forbindelse vil de måske være lydhør over for en rentenedsættelse, da det mindsker deres risiko. F.eks. kr. 500 mere i måneden, for en nedsættelse til 12,5%.
    Det er dog ikke sikkert det er en mulighed i jeres nuværende situation.

    Alle der læser denne tråd, BØR tjekke op på deres forsikringer af tab af erhvervsevne. Desværre hører man alt for tit om folk der ikke har en / har en utilstrækkelig forsikring af deres indtægt, og dette kan være konsekvensen. Dette er ikke for at pege fingre af de der er kommet i en uheldig situation, men den kunne være undgået, hvis man havde valgt at forsikre sig imod det.

    mvh
    Bonkfish

    #155344
    HalliHalloForfatter

    Jeg lægger heller ikke op til at der på nogen måde skal trues, men skriver udtrykkeligt at henvendelsen skal ske i en god og høflig tone.

    Men hvad ved vi om spørgeren:

    Hussalg i 2001 gr. sygdom
    Ved salget er der opstået en gæld på 360.000 kr.
    Der er fmt. tale om et par, da der skrives vi.

    GP og Nuser har henvist parret til helt klart at søge gældssanering.
    Dette mener jeg fortsat er forkert, da vi ikke ved hvad er er sket i omkring 9 år og hvad de lever af d.d. og hvad restgælden er reduceret til og til hvilken rentesats gennem alle de år.

    Hvorfor stille parret en gældssanering i udsigt, når meget lidt taler herfor? Og derved ikke mindst belaste retskredsene med overflødigt arbejde.

    Jeg bare ikke rigtig forstå……

    #155348
    MichaelForfatter

    Få at kunne få gældssanering skal gælden være “udsigtsløs stor". Hvad det så end er vil naturligvis altid bero på en individuel vurdering, men i dette tilfælde kan debitor jo godt svare afdragene tilsyneladende og det berettiger ikke til kategorien “udsigtsløs stor". Godt nok løber der små 4000 kr. på i renter om måneden, men stadig er ydelsen større end renterne og renterne vil med tiden udgøre end mindre del af ydelsen.

    I trådstarters tilfælde ville jeg gennemgå hele budgettet med en tættekam og få luget ud i diverse “unødvendige" udgifter, som f.eks.:

    Den store TV-pakke
    Kun ét telefonabonnement (selvfølgelig det billigste)
    Forsikringscheck – sørg for KUN at have det absolut mest nødvendige.
    Indkøb – køb stort ind og planlæg maden en uge frem ad gangen. Undgå impulskøb
    Drop alle avis- og bladabonnementer.
    Osv osv osv

    Hvis man gør en seriøs indsats vil man uden tvivl kunne barbere mindst 1000 kr. af de månedlige udgifter, som kan bruges direkte på gælden.

    #155350
    AnonymForfatter

    Kære Halli Hallo

    Læser du slet ikke de debatindlæg, som du kommenterer på? Det må godt nok være nogle snavsede briller, du bruger.

    Jeg har ALDRIG henvist parret til at søge gældssanering, så hvor har du det fra? Jeg har slet ikke svaret spørgeren i mit indlæg, hvor du åbenbart læser, at jeg siger, at parret skal søge gældssanering. Jeg skrev som kommentar til dig, da du IKKE læste, hvad generalen havde skrevet, men havde konkluderet selv på noget, som generalen slet ikke havde skrevet. Men det kan jeg forstå åbenbart er blevet almindelig rutine for dig.

    1) Generalen skrev den 16.05.10: “Svaret er helt klart, at I skal søge om en gældssanering".
    2) Du skrev 17.10.10: “Det samme angreb kan jeg med rette gøre mod dig GP: Hvordan kan du ud fra de få oplysinger skrive at spørgerne fmt. er berettiget til en gældssanering".
    3) Jeg kommenterede dit indlæg (nr. 2) den 17.10.10 med: “Generalen skriver ikke nogetsteds, at spørgeren i denne debattråd er berettiget til gældssanering. Han skriver “Svaret er helt klart, at I skal søge om en gældssanering". Det er ikke det samme som at være berettiget. Alle kan i øvrigt søge om gældssanering, men det er jo ikke sikkert, at den er berettiget og bliver bevilget. Så måske du skulle læse, hvad han skriver og ikke bare fare op af stolen".

    Så FORTÆL lige, hvor jeg skriver i mit indlæg (nr. 3), at parret skal søge gældssanering. Og på godt gammeldags jysk. Jeg synes altså, at det er rigtig træls at blive beskyldt for noget, som jeg ikke har sagt.

    MVH/Nuser

    #155352
    HalliHalloForfatter

    Jeg tror det er en storm i et glas vand.

    Jeg gik blot ud fra at du havde samme holdning som GP, da du gengav hvad han havde skrevet. Så du må da meget undskylde, hvis du har opfattet det forkert. Hvis jeg har lavet en fejl eller fejlbedømt det, så skal jeg være den første til at indrømme det.

    Det ville også klæde GP, at han måske også ville indrømme at han havde fået svaret lige lovligt hurtigt nok, og at en ansøgning udfra de foreliggende oplysninger fmt. blot ville give et afslag.

    Selvfølgelig kan man da til enhver tid ansøge om gældsanering, men man skal da ikke råde til det, hvis man ikke har nok oplysninger til at vurdere det, det er da at stikke folk blår i øjnene.

    #155366
    AnonymForfatter

    Kære Halli Hallo

    Tak 🙂 – det tager jeg som en pæn undskyldning. Jeg blev bare sådan lidt ked af det.

    Jeg kommer i øvrigt aldrig med et indlæg (sådan håber jeg, at andre ser det ;-)), menmindre jeg synes, at jeg kan bidrage med noget til glæde for andre. Jeg synes nemlig, at der er så mange derude, som måske ikke lige kender til tingene, og kan jeg være med til at bidrage positivt, så gør jeg det gerne.

    Og jo – jeg har rost generalen, for han (eller måske hun ?) har stor indsigt i mange ting – og jeg har med fornøjelse læst mange af hans indlæg. Netop da han har kendskab til nogle områder, som jeg ikke har dyrket så meget, og så tænker jeg over det bagefter og søger gerne noget mere information på baggrund af hans indlæg (også andres indlæg). Det er faktisk en dejlig fornemmelse at blive klogere på ting. Generalen skriver nok lidt hårdt engang i mellem, men jeg tror i grunden, at det er bare hans skrivemåde, og at man ikke skal lægge noget i det, for jeg tror, at han er et superrart menneske sådan helt privat. Du skriver også fint, når du måske ikke lige bliver tirret af generalen :-), hvad jeg slet ikke tror er meningen fra hans side. Så jeg ville ønske, at du og generalen måske tog nogle nye briller på, så I ser hinandens styrker frem for at se på “hullerne i osten". For I og alle de andre dygtige skribenter i de forskellige debatindlæg, kan virkelig gøre en forskel for masser af mennesker, som ikke har det store kendskab til finans-området.

    kh/Nuser

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.