Skifte ved dødsfald og nem-konto.
-
Indlæg -
God formiddag.
Min far er netop gået bort her i weekenden, og i den forbindelse har jeg et par spørgsmål.Min mor har været nervøs for, om hans konto blev frosset indtil boet var opgjort, da det er den eneste de har et hævekort til.
Kontoen var min fars nem-konto, men var den eneste de havde et dankort knyttet til.
Min mors nem-konto var deres budget-konto og havde derfor ingen kort tilknyttet.Min mor fandt et konto-udtog i går aftes og hun mener at der står noget med “fælles-konto".
Naturligvis bliver der lavet om på kort situationen så hurtigt som muligt, men hvordan er mor stillet med de penge der står på den fælleskonto, som var min fars nem-konto?
Min far var folkepensionist, så det er mit indtryk at en væsentlig del af de penge der måtte stå på kontoen tilhører min mor.Hvad kommer til at ske?
På forhånd tak.
De bedste hilsner,
Morten_2
Ved dødsfald spærres alle konti og alle fuldmagter bortfalder. Det betyder at alle konti (inkl. fælleskonti) ikke kan røres før efter boet er gjort op. Normalt vil I dog kunne få betalt rimelige udgifter til begravelse fra boets konto.
Hvis banken kan se at boet er solvent (dvs. hvis banken ved at der er større kontante indeståender, værdipapirdepoter, friværdi eller lignende), vil I normalt kunne få oprettet en ny konto med en kredit indtil boet er gjort op.
“Klip" fra hvad en bank skriver:
Af samme årsag er det VIGTIGT, at ALLE i husstanden har sin egen NEMKONTO og Dankort.
Det læser jeg at banken fraråder fælleskonti …
ja desvære er din mor i en skidt situation nu. hvis vi nu antager at der ikke er nogen sær børn kan din mor vælge at side i usikftet bo og er der heller ikke noget testament går det ret hurigt at få en skifterets atest. så kan din mor få råderet over kontine igen. Så prøv om et par uger og se om i kan få fat i den lokal skifteret
Din mor kan sende alle regninger til skifteretten, som så betaler dem af boets midler. Det er desværre tungere med penge til livets opretholdelse, men hvis der er penge nok vil banken som regel låne til en beskeden rente – især i disse tider.
Hvis der ikke er penge må din mor nok søge om kontankthjælp med tilbagebetalingspligt hos kommunen, men det er sikkert sidste udvej.
Nogle skifteretter er hurtigere end andre (Herning er rigtig god)men det handler også om skattevæsenets hastighed, før hun får en skifteretsattest og dermed åbnet kontoen igen.
Jeg har oplevet at bankerne ikke er særlig strenge med at lade en få sine penge, bare der er bilag og penge nok til at betale regningerne med.
Og rådet om at have hver sine konto/konti og helst i hver
sin bank er rigtig godt.
den version har jeg nu ikke hørt før. Arvingenes udgifter til at føre hus er da skifteretten ligegyldig. Skifteretten er heller ikke et sted hvor man kan få udbetalt penge. Skifteretten frigiver penge de udbetaler dem ikke.
man kan prøve at gå i banken med regningerne og f.eks. er banke selv før skifteretten har lavet en skifte attest pligtig til at medvirker til at sikre boets værdier. Det er f.eks. at betale en brandforsikring på et hus. Men banken har ikke nogen pligt til f.eks. at betale en kones eller mands mad. Der er der kun en vej og det er ente at ha sine egen konto eller at lave et lån i banken.
Det er desvære med ganske god grund at man fraråder en fælles konto
ps hvis skifte retten kunne udbetale penge fra boet til andre hvorfor skal man så indbetale til skifteretten for boet behandling? de kun jo så bare give sig selv pengene?
men som sagt udgifter til f.eks. huset eller andet hvor man kan sige at man sikre boets værdier kan man få banken til at betale hvis der vel og mærket er en kontant beholdning at trækker det af. Ellers må arvingende til lommerne.
Tja, hvis ikke man tror på mig, kan man f.eks Google JP’s Tommy Christiansen’s brevkasse, hvor jeg netop stillede spørgsmålet om, hvorfor det er så selvmodsigende, det der står i arveloven: “I arveloven står bl.a., at man ikke må forringe boet, men man må ikke betale noget som helst med boet midler" (ikke helt ordret).
Man har som arving pligt til at sørge for de faste udgifter såsom varme, forsikringer, o.s.v. og holde øje med evt. skader og få dem udbedret hurtigst muligt
Jeg fik det svar, at hvis arvingerne ikke har midlerne selv, så kan man overdrage retten til Skifteretten, som så vil sørge for det.Grunden til mit spørgsmålet var, at på dødstidspunktet, var vi ikke arvinger men legatarer iflg. testamente (der i øvrigt var så dårligt formuleret af en advokat, at vi endte med at blive arvinger iflg. skifterettens afgørelse) inden den afgørelse, havde jeg udlagt kr. 60.000 til de basale udgifter bare for at holde huset(boet) intakt, det var forståes i vinterhalvåret, hvor det ville være en katastrofe at lade huset stå uopvarmet.
Jeg kunne selvfølgelig trække dem fra i boopgørelsen, men havde jeg vidst det andet, havde jeg ikke lagt pengene ud, der går trods alt ca. 6 måneder til et år før boet er afsluttet, og jeg fik mine penge tilbage uden renter forståes.
Blev du klogere? Det gjorde jeg, jura er ikke en nem ting.
PS. Jeg har aldrig skrevet, at skifteretten udbetalte penge før boet er opgjort, jeg skrev, at hvis man har penge på budgetkontoen vil banken sædvanligvis betale de regnnger, der kommer, sålænge der er midler.
Det, jeg også skrev, var at kontankthjælp mod tilbagebetaling måske var en mulighed, hvis altså kommunen vil, når man står helt uden midler fordi konti’erne er lukket af skifteretten – eller man kan låne sine egne penge i banken til en forhåbentlig lav rente – og det er træls, den ene eller anden løsning er uongængeligt, når man kun har haft én fælles konto.
Ellers må børnene/barnet træde til – om muligt – og forsørge deres/sin mor indtil boet er frigivet, og det kan som sagt tage kort eller lang tid.
Hejsa,
Jeg vil anbefale dig at kontakte advokathjælpen og spørge dem. De er gratis. Her er et link du kan bruge:http://www.dr.dk/DR1/Rabatten/Indslag/2006/1012102725.htm
Der findes også advokatvagter (de er også gratis og er også angivet i ovennævnte link. Jeg har selv haft stor glæde af deres hjælp.
gruppen skriver “Din mor kan sende alle regninger til skifteretten, som så betaler dem af boets midler"
det er slet og ret ikke korrekt. Skifteretten råder ikke over boets midler. skifte retten og må jeg her henvise til deres egen udmærket hjemme, udtaler sig ene og alene om hvordan boet skal skiftes. Altså først og fremmest om der skal laves et privat eller et offentligt skifte. når de har bestemt dette udsteder de en skiftefuldmagt. Derefter har arvingende eller den af skifteretten indsatte bobestyrer så råderet over boet.
noget andet er som jeg skriver og vi er enige om at arvingende er pligtige til, i følge arveloven at sikre boet værdier. Det betyder f.eks. at man hvis boet er og forventets solvent sikker kan overtaler banken til at betale f.eks. forsikringer på et hus. men som du rigtigt skriver ikke mad til f.eks. en efterladt hustru. Man skal være opmærksom på at hvis man på trods af at man kan få banken til at betale regninger fra afdødes spærende konto kan risikere at skulle betale de midler retur til boet i fald det viser sig at være indsolvent. Har man som arving udtaget midler af et bo hænger man på evt. krav mod boet som ikke kan dækkes af boet med mindre man kan “lægge det tilbage i boet som man har udtaget eller det er af uvæsentlig værdi".
men ja især ved et muligt insolvent bo eller hvis der er komplicerede arveforhold bør man kontakte en advokat.
selv har jeg desværre været med til 4 skifter nu. Alle som privat skifter det sidste med en advokat da der var et hus med i boet.
ps at man overdrager det til skifteretten betyder ikke at skifteretten har en posepenge til at sikre boets interesser. Det der i så fald vil ske at at skifteretten bestemmer sig til et offentligt skifte og så vil den af skifteretten udpegede bobestyrer påtage sig at afvikle boet på bedste måde. Han har så heller ikke andre penge ind dem der er i boet til at gøre godt med og forestiller man sig f.eks. et bo hvor der ingen midler er ud over et hus f.eks. og en kæmpegæld vil man jo nok forsøge at sælge huset bedste muligt og afvikle så meget af gælden som man kan. resten af gælde må banker og så videre så kikke i “vejviseren" efter.
Inden mødet i skifteretten
Indtil skifteretten har taget stilling til, hvordan boet skal behandles, har enhver, der er i besiddelse af afdødes aktiver, pligt til at opbevare disse på betryggende måde. Dette fremgår af en regel i dødsboskifteloven (§ 8).
Arvingerne må ikke dele afdødes penge, indbo eller andet. Regninger skal ikke betales. Hvis der opstår problemer inden mødet i skifteretten, bør arvingerne kontakte skifteretten herom.
min far døde 28/10 og jeg fik brev 3 dage efter at hans konti er spærret . 7 dage efter fik jeg brev fra skifteretten at jeg 7 dage efter modtagelsen af brevet skulle jeg ringe og derfra henter man en skifteretsattest som man går ned i banken med og derefter er kontoen åben . det skal siges at han var folkepensionist og ikke ejede ret meget .jeg skal dog betale 4 dage tilbage af hans pension da han var forudbetalt . håber det går hurtigt . mvh tommy
hej tommy
nu er det lidt svært at se hvad dit spørgsmål er. Husk at skifteretten kun i meget begrænset omfang vil og kan rådgive dig. Hvis der ikke er mange aktiver, men de oversiger passiverne i boet og du så vidt du ved er den eneste arving er det en klar fordel at du “bare" klare skiftet selv. Er boet insolvent kan du bare overlade det til skifte retten. Du må så ikke udtage noget af værdi fra boet, men faktisk godt ting af affektionsværdi. Begynder du et privat skifte men finder senere ud af at boet er indsolvent kan du, hvis du kan “lægge det tilbage i boet du har udtaget" stadig aflevere det som insolvent bo i skifte retten.Skifteretten har en udmærket hjemme side og man kan også få brochure udleveret fra dem.
Det er en svær tid som vi alle skal igennem hvis vi lever længe om. Om det er en trøst ved jeg ikke rigtigt, men det var da et forsøg.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.