dårlig bankforretning

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #90975
    AnonymForfatter

    Jeg har i den grad brug for hjælp til, hvordan jeg finder ud af, om banken har vildledt mig.
    Jeg har et billån, 320000 kr. løbetid 20 år, rente 11%. Jeg er klar over jeg selv har underskrevet låneaftalen, men det blev omlagt i forbindelse med et boliglån.
    Det er langt fra det eneste i min banksag, men jeg kan ikke finde ud af, hvor jeg får hjælp og rådgivning (helst gratis).

    #153858
    MichaelForfatter

    Ja, noget billån er det med garanti ikke. Der er ingen der tilbyder billån med 20 års løbetid, da bilen som regel er afskrevet efter 10 år. Det er nok nærmere et boliglån og tilsyneladende et af de mere dyre.

    Men hvad mener du med vildledning? Du har vel fået et lånetilbud, som du selv har gennemlæst og accepteret.

    #153860
    AnonymForfatter

    Jo det er gælden på bilen!
    Naturligvis har jeg selv underskrevet aftalen. Det er jo her jeg begik min fejl; jeg underskrev lån både til kreditforening, 2 boliglån og så en forlængelse af lånetiden på billånet, som jeg ikke forstod før jeg sad med årsopgørelsen. Naivt må jeg indrømme, at jeg kun så på rådighedsbeløbet, som jo pludselig så fornuftigt ud.

    #153864
    MichaelForfatter

    Javel ja. Jeg har aldrig hørt om 20-årige billån, men hvis du siger det er sådan er det vel det. I såfald forstår jeg godt den høje rente, da der reelt er tale om et forbrugslån uden sikkerhed (ihvertfald for det 10. – 20. år).

    Hvad du søger juridisk bistand til forstår jeg stadig ikke. Du har modtaget et lånetilbud og skrevet under. At du ikke forstår betydningen af lån, løbetid og renter er ikke noget du kan komme efter banken for, så jeg ville lægge sagen på hylden med det samme – evt. forsøge at få et billån andetsteds til bedre vilkår. Er der noget i sagen der antyder vildledning?

    #153872
    testForfatter

    øh ikke fornoget, men hvor i består det dårlige? Løbetiden? ja men du kan jo bare betale lånet hurtigere af. Renten? ja men som et rent forbrugslån er det da slet ikke så ringe. men rente er jo som sådan ikke en rådgivnings parameter. Det slet og ret den pris du betaler for varen. Sku det f.eks. være ulovligt at Irma sælger kaffen dyre ind aldi?

    #153896
    AnonymForfatter

    Med den lange løbetid, så vil der, hvis det ikke allerede er tilfældet, efter et par år reelt være tale om et forbrugslån uden sikkerhed.

    En rente på 11% på et forbrugslån er ikke unormalt!

    #153898
    AnonymForfatter

    Ja jeg har efterhånden fundet ud af, at det så må være et forbrugslån. Har forsøgt at tale med banken om at få lavere rente på div. lån, og med højere ydelse og deraf hurtigere afvikling. Det er ikke muligt. Tilmed er mine afdrag sat op for at fastholde løbetiden. Det forstår jeg ikke når renten jo er faldet alle steder undtaget i min økonomi.

    #153900
    AnonymForfatter

    Din løbetid på dit “billån” er alt for lang. Som tommelfingerregel skal du altid afvikle gælden svarende til værdiforringelsen på det forbrugsgode som du har anskaffet dig. Derfor bør gælden faktisk afvikles lidt hurtigere end værdiforringelsen af forbrugsgodet, da du så opnår mulighed for at spare op til udbetalingen på din næste bil.

    At du oplever at renten på dit lån er steget på trods af at medierne skriver om rentefald skyldes, at bankerne generelt har hævet rentemarginalen for at imødekomme de kraftigt stigende tab og hensættelser på bankernes udlån til bil, bolig of forbrug. Særligt hvis der ikke er sikkerhed for gælden eller gælden overstiger det pantsatte f.eks. en bil eller bolig vil de fleste banker sætte renten på lånet op. Dette sker alt på trods af det generelt faldende renteniveau – men altså pga. kreditmæssige hensyn.

    jeg vil anbefale dig at gennemgå hele din økonomi og få skabt overblik over din privatøkonomi. Uden overblik koster det dig alt for mange penge både på kort og lang sigt.

    #154082
    AnonymForfatter

    Næsten gratis hjælp får du hos Pengeinstitutankenævnet, hvor det koster 150 kr. at klage. Det er første skridt.

    Du har dog ikke lidt et økonomisk tab i forhold til gældende erstatningsregler, fordi du stadig har bilen og havde i hvert fald, da banken bevilligede dig lånet, råd til den. Derudover har du “nydt” godt at dit lån til køb af, hvad jeg formoder er en ønskebil, hvorfor du formentlig ikke kan fritages for at skulle tilbagebetale lånet. Banken har fraveget deres almindelige billånsprodukter ved den lange løbetid, men de regnede på om du havde råd til lånet og har formentlig ikke lavet nogle fejl i låneaftalerne.

    Mange bankkunder har optaget lån i deres boliger til biler, rejser mv., som de ellers ikke ville have kunne låne penge til og ved forbrugslån får kunden jo netop adgang til at bruge pengene her og nu, for først senere at skulle tilbagebetale dem.

    Jeg håber i det mindste for dig, at du er glad for bilen.

    #154146
    AnonymForfatter

    Tak for dit svar. Jeg har opdaget muligheden med Pengeinstitutankenævnet, da der også er langt flere tilfælde end det med den lange løbetid. Jeg ser dog at man først skal have søgt at lave en aftale med sit pengeinstitut før man henvender sig til ankenævnet.
    Jeg har forsøgt mange, mange gange at udtrykke min frustration over mine dårlige bankforretninger til min “bankmand”. Jeg føler mig i den grad stavnsbundet, da jeg i disse tider ikke kan skifte pengeinstitut.
    Men jeg tror jeg samler alle trådene i den årelange sag om – ifølge min vurdering – dårlig bankrådgivning og retter henvendelse til ankenævnet.

    #154150
    AnonymForfatter

    Lige omkring det med at klage til eget pengeinstitut, så der er kommet noget ny lovgivning om, at alle pengeinstitutter skal have en klageansvarlig og fremgår ofte af bankens hjemmeside. Derfor bør du som minimum klage til denne person, evt. på e-mail med dine krav/indvendinger, så du har noget dokumentation for, at i ikke kan løse jeres uenigheder.

    #154174
    testForfatter

    det er naturligvis fint nok med at klage, men på klage formulere kan man se at man både skal begrunde hvad man klager over og hvad man vil opnår med klagen. Ikke for at forsvare banken eller banker gennerelt. men jeg har bare ikke rigtigt forstået hvad der er du vil klage over?
    er det renten?
    eller er det løbetiden?
    eller det beløb du har lånt?

    Løbetiden kan du vel selv regulere ved at betale mere ned på lånet i form af ekstraordinere afdrag?
    Renten kan det være meget svært at gøre noget ved. De fleste lån har jo en variable rente og den kan bankerne jo nærmest sætte som de vil.
    Og ja man bliver sikkert mange gange besnakket til at låne mere ind man har råd til

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.