Lån til byggegrund.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • AnonymForfatter
    Indlæg
  • #87142
    AnonymForfatter

    Jeg står overfor at skulle bruge ca. 800000 til en byggegrund. Grunden skal ikke bebygges før om ca. 1½ år. Jeg har ca. 600000 stående i en andelslejlighed, men den bliver ikke solgt før om tidligst. ½ år. Hvad vil være det smarteste for mig. Jeg har ikke meget forstand på lån. Forestillede mig evt. en kassekredit og så et realkreditlån når byggeriet går i gang. Så kan jeg betale de 600000(+ hvad jeg evt. sparer op) ind så snart lejligheden sælges og på den måde have grunden betalt… Hvad er prioritetslån? Jeg føler ikke min bankmand er helt objektiv, (han skal jo også tjene penge). Hvad er en rimelig rente på en sådan kredit??

    #106134
    AnonymForfatter

    Du skal blot indhente tilbud fra flere 2 yderligere banker, ligesom du skal bede bankmanden forklare dig hvad et prioritetslån er eller evt. selv slå op i en ordbog, men det fremgår næsten af orden selv hvad det betyder.

    Og lige en sidste bemærkning: Du skal nok have lidt mere tillid til bankerne. Selvom de selvfølgelig skal tjene penge, så henviser de jo da som oftest til den rigtige løsning. Og der findes som bekendt ikke kun en løsning eller mulighed for at financiere et ejendomskøb, men mange, og ingen kan sige hvilken der er den helt rigtige.

    #106164
    AnonymForfatter

    Den optimale løsning for dig med nævnte tidshorisont, vil helt sikkert være at optage et prioritetslån, med mindre du er til fast rente. Pengeinstituttet som jeg er ansat i (Jyske Bank), tilbyder 80% belåning af byggegrunde mod kreditforeningens normale belåningsprocent på 40%. Undersøg evt. lignende i dit eget pengeinstitut.

    Der foregår således:

    Du låner til størstedelen af grunden med et prioritetslån, ca. kr. 640.000,00. Resten ca. kr. 160.000,00 + evt. modnings-/tilslutningsudgifter trækkes på en midlertidig kassekredit, hvis ikke selv du har fri likviditet.

    Når andelsboligen er solgt betaler du kassekreditten ud og sætter restprovenuet ind på en indlånskonto til samme rentesats som prioritetslånet. Altså betaler du netto kun rente af differencen mellem de to beløb.

    Du kan herefter påbegynde byggeriet med pengene på indlånskontoen. Hvis du på dette tidspunkt vil hjemtage et kreditforeningslån kan stempelafgift frit overføres til det nye pantebrev.

    Nævnte løsning af blevet meget populær blandt mine kunder idet den giver en maksimal flexibilitet indtil den endelige finansiering fastlægges.

    Og hvad angår din tillid til din rådgiver, kan jeg da kun håbe på, at mine kollegaer også i andre banker, først og fremmest varetager vores kunders interesse. Selvfølgelig skal vi tjene penge, men løsningerne skal skræddersys til den enkelte kunde.

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.